Revolutioner

1. Den franske revolution

1.1. Next 1789:

1.1.1. 5. maj: Stænderforsamlingerne indledes.

1.1.2. juli: Stormen på Bastillen.

1.1.3. august: Stænderforsamlingen afskaffer adelens privilegier.

1.1.4. august: Erklæringen om Menneskets og Borgerens Rettigheder vedtages.level topic

1.2. 1791:

1.2.1. 14. juli: Første fejring af Bastilledagen som nationaldag.

1.2.2. september: Nationalforsamlingen vedtager den første franske forfatning.

1.3. 1792:

1.3.1. 20. april: Frankrig erklærer krig mod Østrig.

1.3.2. august: Stormen på Tuilerierne, kongefamilien anholdes.

1.3.3. september: Den franske republik proklameres.

1.4. 1793:

1.4.1. 21. januar: Kong Ludvig XVI henrettes ved guillotinen.

1.4.2. september: Opstanden i Vendée.

1.4.3. oktober: Kvinderne marcherer til Versailles.

1.4.4. oktober: Jakobinerklubben overtager magten i Frankrig.

1.5. 1794:

1.5.1. 28. juli: Robespierre henrettes under Thermidorian-revolutionen.

1.5.2. juli: Konventet vedtager en ny forfatning.

1.6. 1795:

1.6.1. 5. oktober: Direktoriet etableres som den nye styreform i Frankrig.

1.7. 1799:

1.7.1. 9. november: Napoleon Bonaparte gennemfører statskuppet den 18. Brumaire og etablerer det konsulære regime.

2. Den russiske revolution

2.1. I februar 1917 (Februarrevolutionen) Begyndte folkelige protester i Petrograd (nu St. Petersborg), hvilket førte til abdikationen af ​​tsar Nikolaj 2. Denne begivenhed markerede begyndelsen på slutningen af ​​det russiske kejserrige.

2.2. I oktober 1917 (Oktoberrevolutionen), ifølge den gamle russiske kalender, november ifølge den vestlige kalender, overtog bolsjevikkerne, ledet af Lenin, magten gennem et statskup, hvor de afsatte den midlertidige regering og etablerede en socialistisk regering.

2.3. 1917-1922 (Borgerkrigen) Efter Oktoberrevolutionen brød en langvarig borgerkrig ud mellem de bolsjevikiske "røde" og deres modstandere, de "hvide", der bestod af en række forskellige grupper, herunder monarkister, liberale, socialister og fremmede interventionister. Dette førte til en sejr for de røde.

2.3.1. Efter borgerkrigen blev Sovjetunionen dannet (1922), og dette markerede begyndelsen på etableringen af ​​et kommunistisk regime under ledelse af bolsjevikpartiet.

3. Den danske revolution

3.1. Freden i Kiel 14. januar 1814: Freden i Kiel er betegnelsen for fredsslutningen efter Danmarks deltagelse i Napoleonskrigene 1807-1814. Den blev indgået i den holstenske by Kiel mellem Danmark og på den anden side Sverige og Storbritannien. Vigtigst af alt betød den, at Norge, der siden 1380 havde været i union med Danmark, blev afstået til Sverige.

3.2. 1830'erne: Julirevolutionen i Paris 1830 sendte en bølge af politisk uro gennem Europa. Det fik betydning for Danmark, der på dette tidspunkt var en såkaldt "helstat", bestående af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Holsten var som medlem af Det Tyske Forbund underlagt bestemmelsen om en stænderforsamling. Når Holsten skulle have en stænderforsamling, mente Kong Frederik 6., at også Slesvig og Kongeriget skulle have det.

3.3. 1848: Revolutioner bryder ud i Europa, herunder i Danmark. Kong Frederik VII lover en ny forfatning med mere demokratiske rettigheder. I Danmark var de nationale og liberale tanker fremherskende i de martsdage i 1848, hvor den danske enevælde blev afskaffet, mens de sociale bevægelser i Danmark ikke fik ret stor indflydelse i 1848

3.4. 1849: Danmark får en ny forfatning, der indfører en mere demokratisk styreform. Dog er stemmeretten stadig begrænset til en lille del af befolkningen.

3.5. 1850: Danskerne erobrede Slesvig, fra tyskerne. Rusland accepterede Preussen og Østrig i en fred med Danmark i juli.

3.6. 1851-1852: Krigen fortsatte til januar fik Preussen med i en aftale om hertugdømme. Men samtidig blev det slået fast, at Danmark ikke måtte forsøge at gøre Slesvig til en del af Danmark.

3.7. 1863: Danmark brød aftalen og indførte november forfatningen for Danmark og Slesvig. Det førte til Den anden slesvigske Krig og tabet af hele Slesvig og dermed Sønderjylland i 1864.

3.8. 1866: Valgretten til Landstinget blev strammet i 1866, hvor 12 af tingets 66 medlemmer blev udpeget direkte af kongen, og 27 blev valgt efter samme regler som til Folketinget, mens de sidste 27 blev valgt af dem, der betalte mest i skat. Så længe kongen var konservativt indstillet, hvilket kongerne var, ville flertallet i Landstinget være konservativt, og folkets magt var væsentligt begrænset.

3.9. 1901: Forfatningskampen endte med systemskiftet. Princippet om parlamentarisme blev gennemført, dvs. at en regering ikke må have et flertal imod sig i Folketinget.

3.10. 1915: Danmark får en ny forfatning, der indfører almindelig og lige stemmeret til mænd og kvinder over 25 år.