1. 1 (H) Hydrogen
1.1. smelte punkt = -259.1 °C
1.1.1. Der findes en lille smule fri brint i jordens atmosfære (ca. 1 ppm efter volumen). Fri brint fremstilles bl.a. ved elektrolyse af vand.
1.2. koge punkt = -252.9 °C
1.2.1. Brint er et af de få brændstoffer der har højere brændværdi end olie og benzin, og det bruges derfor som raketbrændstof i de amerikanske rumfærgers interne hovedmotorer
1.3. vægt = 0.084 g
1.3.1. Brint indgår også som væsentlig bestanddel i de molekyler, som olie og benzin består af. Ved forbrænding af brint dannes vand.
2. 67 (Ho) Holmium
2.1. smelte punkt = 1470 °C
2.1.1. Som de øvrige sjældne jordarter forekommer holmium aldrig i fri, metallisk form i naturen, men i kemiske forbindelser sammen med andre sjældne jordarter, i mineraler som gadolinit og monazit. Man mener at 1,3 gram per ton af Jordens skorpe udgøres af holmium.
2.2. koge punkt = 2720 °C
2.2.1. Holmiumoxid bruges som et gult farvestof i glas.
2.3. vægt = 164,93032 g
2.3.1. Holmiums specielle magnetiske egenskaber udnyttes blandt andet i kerner til de elektromagneter der danner de stærkeste kunstigt skabte magnetfelter.
3. 14 (Si) Silicium
3.1. smelte punkt = 1410 °C
3.1.1. Jordskorpen består af 27,2% silicium efter masse
3.2. koge punkt = 2355 °C
3.2.1. Silicium har mange anvendelsesmuligheder inden for industrien. For eksempel er det hovedråvaren for silicium-mikrochips.
3.3. vægt = 28,0855 g
3.3.1. Siliciumdioxid og silikat er særligt brugbart i fremstillingen af glas, cementer og keramik. Det er også en del af silikone.
4. 22 (Ti) Titan
4.1. smelte punkt = 1660 °C
4.1.1. Titan er med 0,69 % det niende-mest udbredte grundstof i jordskorpen: Det findes aldrig i fri, metallisk form i naturen, men altid bundet i kemiske forbindelser med andre stoffer.
4.2. koge punkt = 3260 °C
4.2.1. Titan finder stigende anvendelse i en lang række forskellige produkter; ketsjere, golfkøller, cykler, camping-udstyr, armbåndsure, vielsesringe, laptop-computere og i mange forskellige former for laboratorieudstyr.
4.3. vægt = 47,88 g
4.3.1. Svejsede rør af titan bruges i den kemiske industri og på boreplatforme på grund af metallets korrosionsbestandighed
5. 16 (S) Svolv
5.1. smelte punkt = 113 °C
5.1.1. Helium udvindes på industriel skala ved at destillere naturgas, som sine steder indeholder op imod syv procent helium
5.2. koge punkt = 444,7 °C
5.2.1. Mens rent svovl bruges i nogle få, specialiserede sammenhænge, indgår svovlforbindelser, især svovlsyre, i utallige industrielle processer
5.3. vægt = 32,066 g
5.3.1. Et lands udviklingsgrad kan "aflæses" i dets produktion og forbrug af svovlsyre.
6. 47 (Ag) Sølv
6.1. smelte punkt = 961,9 °C
6.1.1. Sølv findes i naturen dels som "frit", metallisk sølv. Den væsentligste kilde til sølv er malme af kobber, nikkel, guld, bly og zink, som udvindes i Mexico, Peru, Kina og Australien.
6.2. koge punkt = 2212 °C
6.2.1. Ud af verdensproduktionen af sølv i 2001 gik 40 procent til industrielle formål, 33 procent til fremstilling af smykker, 24 procent til fotografiske artikler, og blot 3 procent til mønter og medaljer.
6.3. vægt = 10,49 g
6.3.1. Sølv udviser den samme giftighed overfor en lang række bakterier, vira, alger og svampe som andre tungmetaller som bly og kviksølv, men er modsat disse metaller ikke giftig for mennesker
7. 2 (He) Helium
7.1. smelte punkt = -272.2 °C
7.1.1. Helium udvindes på industriel skala ved at destillere naturgas, som sine steder indeholder op imod syv procent helium
7.2. koge punkt = -268.9 °C
7.2.1. Ved dykning på store dybde indånder dykkerne ofte specielle luftblandinger som trimix, heliox og heliair, der indeholder helium som "stedfortræder" for det kvælstof der ved det høje tryk ellers ville føre til nitrogennarkose
7.3. vægt = 0.17 g
7.3.1. Ved dykning på store dybde indånder dykkerne ofte specielle luftblandinger som trimix, heliox og heliair, der indeholder helium som "stedfortræder" for det kvælstof der ved det høje tryk ellers ville føre til nitrogennarkose
8. 87 (Fr) Francium
8.1. smelte punkt = 27 °C
8.1.1. Francium forekommer i naturen, men fordi det er stærkt radioaktivt, henfalder det lynhurtigt til andre grundstoffer — af den grund findes der dårlig nok et halvt kilo af det i hele Jordens skorpe.
8.2. koge punkt = 677 °C
8.2.1. Da stoffet er ekstremt sjældent og dertil henfalder ganske hurtigt, har stoffet ikke fundet nogle kommercielle anvendelser. Stoffet har været et studieobjekt for biologien, og man har blandt andet undersøgt mulighederne for at bruge stoffet i behandlingen af visse typer kræft
8.3. vægt = 1,87
9. 69 (Tm) Thulium
9.1. smelte punkt = 1545 °C
9.1.1. Som de øvrige sjældne jordarter findes thulium ikke i fri, metallisk form i naturen, men i kemiske forbindelser sammen med andre sjældne jordarter, f.eks. i mineralerne gadolinit og monazit.
9.2. koge punkt = 1727 °C
9.2.1. Thulium er blevet brugt i lasere, men på grund af de høje omkostninger ved fremstillingen af stoffet, er der ikke udviklet ret mange kommercielle anvendelser.
9.3. vægt = 9,32 g
9.3.1. Den ustabile isotop thulium-171 kan muligvis bruges som en energikilde.
10. 20 (Ca) Calcium
10.1. smelte punkt = 839 °C
10.1.1. Calcium indtager femtepladsen på en liste over de mest udbredte grundstoffer i Jordens skorpe. På grund af dets reaktionsvillighed findes calcium ikke i fri, metallisk form i naturen, men altid i kemiske forbindelser med andre stoffer
10.1.2. Calcium indtager femtepladsen på en liste over de mest udbredte grundstoffer i Jordens skorpe. På grund af dets reaktionsvillighed findes calcium ikke i fri, metallisk form i naturen, men altid i kemiske forbindelser med andre stoffer
10.2. koge punkt = 1487 °C
10.2.1. Calcium bruges til at reducere mineraler der indeholder metaller som uran, vanadium, zirconium og thorium, til de rene metaller
10.3. vægt = 1,54 g
10.3.1. I fyrværkeri giver calciumsalte anledning til orange farver.
11. 58 (Ce) Cerium
11.1. smelte punkt = 798 °C
11.1.1. Cerium er det mest udbredte grundstof blandt de såkaldte sjældne jordarter, idet det ikke er så sjældent endda — Jordens skorpe indeholder 46 ppm, eller 0,0046% cerium.
11.2. koge punkt = 3257 °C
11.2.1. Cerium i dets metalliske form indgår i en række legeringer, bl.a. sammen med aluminium.
11.3. vægt = 6,77 g
11.3.1. I støbejern modvirker det dannelsen af grafit
12. 34 (Se) Selen
12.1. smelte punkt = 217 °C
12.1.1. Grundstoffet findes i svovlårer såsom pyrit.
12.2. koge punkt = 685 °C
12.2.1. Det blev. anvendt ved produktionen af den første solcelle i 1883.
12.3. vægt = 4,82 g
12.3.1. Selensalte er giftig i store mængder, men er alligevel vigtig for cellernes funktion i mange organismer – herunder mennesker og dyr.
13. 82 (Pb) Bly
13.1. smelte punkt = 327,5 °C
13.1.1. Bly i form af metal forekommer i naturen, men det er meget sjældent. Man finder normalt bly i zink-, sølv- og kobbermalm, hvilket man så udvinder.
13.2. koge punkt = 1740 °C
13.2.1. Bly er et giftigt metal, som kan skade nerveforbindelserne
13.3. vægt = 11,34 g
13.3.1. Bly er blevet brugt igennem tusindvis af år, fordi det er så udbredt, nemt at udvinde og nemt at bearbejde. I den tidlige bronzealder blev bly brugt sammen med antimon og arsen.
14. 80 (Hg) Kviksølv
14.1. smeltepunkt = -38,9
14.1.1. Kviksølv er ekstremt sjældent, idet hver ton jordskorpe-materiale i gennemsnit blot indeholder 0,08 gram kviksølv.
14.2. koge punkt = 356,6 °C
14.2.1. På grund af dets lave damptryk og næsten lineære varmeudvidelse er kviksølv længe blevet brugt i forskellige termometre, barometre, blodtryksmålere og andre måleinstrumenter, hvor en væske skal "fungere" under varierende tryk, uden at fordampe.
14.3. vægt = 13,55 g
14.3.1. Kviksølv er blevet anvendt til medicinsk behandling af spedalskhed og syfilis i Danmark siden middelalderen og i amalgam til tandfyldninger.
15. 50 (Sn) Tin
15.1. smelte punkt = 232 °C
15.1.1. Metallet udvindes af kassiterit (SnO2), og bliver renset for kobber, jern og bly, som findes i malmen.
15.2. koge punkt = 2270 °C
15.2.1. Fra 1. Juli 2006 har man forbudt brug af bly i elektronik, derfor anvendes nu andre blandinger som eksempelvis Sn-Ag-Cu (tin-sølv-kobber).
15.3. vægt = 7,29 g
15.3.1. 5-15 % tin indgår sammen med kobber i legeringen bronze