1. 2) Hvilke sociale grupper bestod landbefolkningen af? (der er 4)
1.1. - Godsejere og proprietlærer
1.2. - Gårdmænd
1.3. Husmænd
1.4. Indesiddere (lejere)
2. Kongens magt
2.1. Havde den udøvende magt - i praksis overlod han denne magt til regeringen.
3. I sommeren 1848 tog Storbritannien og Rusland initiativet om en våbenhvile.
4. Livet i DK
4.1. Tal
4.1.1. I 1330 var der 1,2 mio. mennesker i DK
4.1.2. Ca. 100.000 levede i KBH
4.1.3. Der var 65.000 gårde
4.1.4. i 1700-tallet havde en enevældig konge indført reformer, der havde gjort det muligt bønderne at eje deres egne gårde.
4.2. Fakta
4.2.1. Husmænd
4.2.1.1. Mennesker som normalt ejede lidt jord så de kunne dyrke til en ko og et par grise.
4.2.2. Landarbejdere
4.2.2.1. Ejede ikke jord eller husdyr, så de lejede og arbejdede sig ind hos godsejerne.
4.2.3. Byen vs. fattigdommen
4.2.3.1. Priserne steg, men lønnen forblev det samme, så i 1830'erne blev vilkårene de nederste i ranget dårligere.
4.2.3.2. H. C. Andersen og N. S. F. Grundtvig skrev om hvor usselt de fattiges liv var.
4.2.3.3. Fattighjælpen blev indført, men de fik kun 3-4 rigsdaler om året,, og det kan man ikke overleve på.
4.2.3.4. Overklassen i KBH bestod af akademisk uddannede højtstående embedsmænd.
4.2.3.5. De Nationalliberale ville oplæse helstaten, og have enevældet erstattet af en fri forfatning.
4.2.4. Fattighjælp
4.2.4.1. En hjælp som blev indført så de allerfattigste kunne få en skilling at overleve på.
5. Kongeriget Danmark
5.1. Kongeriget Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenborg kaldtes tilsammen Helstaten.
5.1.1. Slesvig-Holsten hører i dag til Tyskland.
5.2. Sydslesvigerne, var trætte af at skulle være en del af DK. De talte nemlig hovedsaligt tysk.
5.3. Grænsen blev valgt til det sted, det ligger i dag, fordi befolkningen ønskede det.
6. Konflikten spidser til
6.1. Stænderforsamlinger
6.1.1. medlemmerne skulle (med kongen) beslutte lovene. Dvs. at helstaten skulle bevares.
6.1.2. Frederik d. 7. 1 uge efter han trådte ind som konge, udstedte han et reskript, om en fælles stænderforsamling.
6.1.3. Stænderforsamlingen var overordnet sagt, de stænderforsamlinger der var i rigets 4 dele.
6.1.4. Den fældes stænderforsamling skulle have 52 medlemmer. Halvdelen var valgt af kongeriget og resten i hertugdømmerne.
6.1.5. De var en rådgivende forsamling, men alt skulle igennem kongen.
6.2. Slesvig og Holsten
6.2.1. Skulle være ligestillede stater.
6.3. Orla Lehmann
6.3.1. havde talen i sin magt.
6.3.2. Samarbejdede med de nationalliberale.
6.4. Nationalliberalisme
6.4.1. De nationalliberale :
6.4.1.1. Ville opløse helstaten
6.4.1.2. havde kun begrænset støtte blandt bønderne.
6.4.1.3. gik ind for både nationale og liberale ideer.
6.4.1.4. "Liber" betyder frihed.
6.5. Landboreformer
6.5.1. De fleste bønder i DK var fæstere.
6.5.2. I 1700-tallet steg prisen på korn og kød.
6.5.3. alle beslutninger blev taget af bønderne i fælleskab.
6.5.4. Landsbyfælleskabet
6.5.5. Stavnsbåndet
6.5.5.1. blev opløst i 1733 blev opløst i 1733.
6.5.5.2. blev indført for at sikre et tilstrækkeligt antal soldater til landmilitsen.
6.5.6. landboreformen er en overordnet titel på bøndernes love.
6.6. D. 21 marts rejste 5 repræsentanter fra Slesvig og Holstens stænderforsamlinger med dampskibet fra Kiel.
7. Danske konger
7.1. Christian d. 8.
7.1.1. Død - 20. januar 1848
7.1.2. Søn: Frederik d. 7.
7.2. Frederik d. 7.
7.2.1. Var dybt alkoholiseret i alder af 40 år.
7.2.2. Fik ingen børn
7.2.3. Havde været igennem 2 skilsmisser.
7.2.4. Søn af Christian d. 8.
7.2.5. Døde som 47 årig.
7.3. Christian d. 9.
7.3.1. Kom efter Frederik d. 7.
8. Europa
8.1. 1848
8.1.1. I februar udbrød der revolution i Frankrig, kongen blev afsat og landet blev igen en republik.
8.1.2. Borgerne + arbejderne i Paris gjorde oprør.
8.1.3. Uroen bredte sig til bl.a. Østrig, Bøhmen, Ungarn, Italien og Berlin.
9. Enevældens fald.
9.1. Dagen efter Casinomødet gik op mod 15.000 mennesker i demonstrationstog til Christiansborg under ledelsen af Københavns bystyre.
9.1.1. Kongen sagde: Det gamle ministerium er opløst og eksisterer ej mere.
9.2. Hvad kongen præcist havde besluttet om Slesvig blev ikke uddybet.
10. Spørgsmål
10.1. En for øerne, (Fyn, Sjælland, Lolland, Falster, Møn m.m.) en for Nørrejylland, en for hertugdømmet i Slesvig og en for hertugdømmerne Holsten og Lauenburg.
10.2. 1) Hvilke landområder var tildelt de 4 forskellige stænderforsamlinger? (2 er nok.)
10.2.1. - øerne
10.2.2. - Nørrejylland
10.2.3. - Hertugdømmet Slesvig
10.2.4. - Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg.
10.3. 3) Hvilke sociale grupper bestod bybefolkningen af? (der er 3)
10.3.1. - Højere borgerskab
10.3.2. - Småborgerskab
10.3.3. Arbejderklassen
10.4. 4) Hvorfor regnede man med en tønde land?
10.4.1. Fordi man brugte en tønde korn til en tønde land.
10.5. 5) Ejede husmændene jord?
10.5.1. Ja, de havde som regel lidt jord så de kunne dyrke til en ko og et par grise.
10.6. 6) I hvilket år(ti) udgav H. C. Andersen Den Lille Pige Med Svovlstikkerne?
10.6.1. 1848
11. Borgerkrig
11.1. Rygtet om kongens og den ny nationalliberale regerings afslag nåede til Rendsburg. Vreden var stor.
11.2. Slesvig-holstenerne rådede i alt over en hær på 7000+ mand, som trængte op gennem Slesvig.
11.3. Ånden fra 48'
11.3.1. Vi gav ikke op.
11.4. 1851: Slesvig-holstenerne gav endeligt op.
11.5. Slaget ved Fredericia i 1949.
12. Treårskrigen.
12.1. 1848-1850
12.2. Zar Nikolai(Rusland) pressede Preussen ud af krigen, til fordel for DK.
12.3. Krigen startede fordi Grundloven blev lavet uden Slesvig-holstenernes mening indblandet.
13. Enevældens afvikling
13.1. Spørgsmål
13.1.1. Hvem var fortalerne for at der kun skulle være 1 kammer?
13.1.1.1. Bondevennerne
13.1.2. Hvad ville de få ud af at der kun var et kammer?
13.1.2.1. At der ikke var nogle forslag som en overmagt kunne sige nej til
13.1.3. Hvem var fortalerne for at der skulle være 2 kamre?
13.1.3.1. De Nationalliberale
13.1.4. Hvad ville de få ud af at have 2 kamre?
13.1.4.1. Vilde lovforslag kunne ikke komme igennem hvis de fik et "nej" af overmagten.
13.1.4.1.1. De ville beholde magten
13.1.4.1.2. Det er en måde at vise på at de giver magten til folk, men fratager dem den igen.
13.1.5. Hvad endte man med at vedtage?
13.1.5.1. 2 kamre: Folketinget og Landstinget.
13.2. Ordbetydning
13.2.1. Bondevennerne
13.2.1.1. En politisk gruppe af gårdmænd
13.2.2. Domstolens magt
13.2.2.1. Havde den dømmende magt
13.2.3. Grundloven
13.2.3.1. Danmarks forfatning
13.2.4. Næringsfrihed
13.2.4.1. Betød at alle måtte købe og sælge varer
13.2.5. Rigsdagens magt
13.2.5.1. Havde den lovgivende magt.
13.3. Rigtigt eller forkert?
13.3.1. Religionsfrihed betyder at man må dyrke alle former for religion.
13.3.1.1. Rigtigt
13.3.2. Børn behøver ikke at gå i skole - bare de bliver undervist af voksne.
13.3.2.1. Rigtigt
13.3.3. Alle børn skal gå ni år i skole.
13.3.3.1. Forkert
13.3.4. I dag skal både mænd og kvinder være soldater
13.3.4.1. Forkert
13.3.5. Boligen er ukrænkelig - derfor må man skyde en tyv som begår indbrud
13.3.5.1. rigtigt
13.3.6. Man må sige og skrive hvad man vil, men man kan blive idømt en straf for det, man har sagt eller skrevet.
13.3.6.1. Rigtigt
13.3.7. Forenings- og forsamlingsfrihed betyder, at man må starte en hvilken som helst forening.
13.3.7.1. Rigtigt
13.3.8. Bliver en person arresteret skal en dommer inden 24 timer afgøre om arresterede er skyldig eller ej. Ellers skal vedkommende løslades.
13.3.8.1. Rigtigt
13.4. Undersøgelse
13.4.1. Parlamentet har i dag kun 1 kammer: Folketinget
13.4.2. Europæiske lande der har et parlament med 2 kamre
13.4.2.1. England
13.4.2.2. Frankrig
13.4.2.3. Spanien
13.4.2.4. Italien
13.4.2.5. Østrig
13.4.2.6. Tyskland
13.4.2.7. Polen
13.5. Fakta
13.5.1. Kongen udpegede 1/4 af den forsamling der skulle være en del af parlamentet.
13.5.2. Et parlament er mennesker som er VALGT ind af de mænd som havde stemmeret.
13.5.3. Første danske parlament
13.5.3.1. bestod af 2 kamre: Folketinget og Landsretten.
13.5.4. Folketinget
13.5.4.1. For at være valgbar
13.5.4.1.1. 25 år
13.5.4.2. 100 prs.
13.5.4.3. I dag er der 179 medlemmer, og alle er valgbare, hvis de bare er over 18 år.
13.5.5. Landstinget
13.5.5.1. for at være valgbar:
13.5.5.1.1. 40 år
13.5.5.2. Har vi afskaffet i dag.
14. Ikke rustet til krig
14.1. Militæret havde oplevet nedskæringer efter Treårskrigen.
14.2. Forladegeværer
14.3. Østrigerne og Preusserne var i overtal, og var udstyret med gode våben.
14.4. Danske soldater trak sig tilbage til Dybbøl.
14.5. Tyskerne stormede - Dybbøl faldt - tilbage til Als.
15. Korstogene
15.1. Retfærdig krig
15.1.1. Romerriget strakte sig langt op i Europa.
15.1.2. Religion
15.1.2.1. Der var religionsfrihed
15.1.2.2. Kristendommen opstod i det første århundrede
15.1.2.2.1. i 300-tallet blev kristendommen ligestillet med de andre religioner.
15.1.2.3. Alle skulle dog tilbede den romerske kejser og respektere de gamle romerske guder
15.1.2.3.1. det nægtede de kristne
15.1.3. Forfølgelse
15.1.3.1. indtil 300-tallet blev de kristne forfulgt.
15.1.3.2. De kristne rettede sig mod Jesu ord, så de gjorde ikke modstand, men vendte den anden kind til.
15.1.4. Betingelser for retfærdig krig
15.1.4.1. Krigen skulle erklæres af en retmæssig øvrighed.
15.1.4.1.1. Krigen skulle have en retfærdig kristen årsag. Fx at forsvare eller udbrede kristendommen.
15.2. Det arabiske rige
15.2.1. Romerriget opdeles
15.2.1.1. i 195 opdeles Romerriget i en østlig og en vestlig del.
15.2.1.1.1. Den østlige del blev kaldt Det byzantinske Rige.
15.3. Befri Jerusalem
15.3.1. Omkring år 1000 var staterne i Vesteuropa nogenlunde stabile.
15.3.2. Paven mente at det var retfærdigt at føre krig mod muslimerne.
15.3.2.1. Den vestlige del blev opløst i mange fyrste- og høvdingedømmer.
15.3.3. i løbet af 1000-tallet trængte et nomadefolk, seldsjukkere eller kendt som tyskere, frem fra øst.
15.3.3.1. omkring 1070 indtog de Jerusalem.
15.3.3.2. paven erklærede korstog mod muslimerne i 1905.
15.4. de første korstog
15.4.1. i det første korstog 1096-99 deltog mellem 50.000 og 80.000 mand.
15.4.1.1. størstedelen a dem var frankere
15.5. antiokia
15.5.1. hovedhæren belejrede byen Antiokia.
15.5.2. korsfarerne nedslagtede Kerboghas hær.
15.5.3. hedningene slog utallige muslimer ihjel.
15.6. Saladin
15.6.1. Han var sultan og hærfører.
15.6.2. Den første modstand mod Korsfarerne kom fra Assassinerne.
15.6.3. I 1187 erobrede den muslimske hersker Saladin Jerusalem (kongeriget).
15.7. Motiver til korstogene
15.7.1. Paven havde interesse i korstogene (s. 107 8. klasses-bogen)
15.7.2. Mange kristne troede på det tidspunkt at det var Guds vilje at slå muslimerne ihjel.
15.7.3. Mange korsriddere var stormænds yngste sønner.
16. Den kolde krig
16.1. Frygt
16.1.1. Kolde Krig perioden: Slutningen af 1948 - slutningen af 1991
16.1.1.1. Verden frygtede at der ville udbryde atomkrig mellem supermagterne USA og Sovjetunionen.
16.1.1.2. Ikke direkte krig: Det blev en krig med ord og trusler: Den Kolde Krig
16.2. Stormagterne
16.2.1. Der var England, Frankrig, Sovjetunionen, Rusland, USA og Tyskland men ikke så meget mere efter krigen.
16.3. Spørgsmål
16.3.1. Nævn stormagterne som var imod hinanden i Den Kolde Krig:
16.3.1.1. USA og Sovjetunionen
16.3.1.1.1. DK beskyttede USA, altså demokratiet.
16.3.2. Hvorfor var de så meget oppe at toppes?
16.3.2.1. De var uenige om, hvordan samfundet skulle indrettes.
16.3.3. Hvilken styreform havde USA og SU?
16.3.3.1. USA = Demokrati
16.3.3.1.1. SU = Diktatur (USSR - Unionen af Socialistiske Sovjet Republikker)
16.3.4. Hvilket økonomisk system havde USA og SU?
16.3.4.1. USA = Liberal markedsøkonomi
16.3.4.1.1. SU = Planøkonomi
16.3.5. Hvorfor stod Tyskland så stærkt i så lang en periode? (1864-1945)
16.3.5.1. De var gode til at få en dygtig hær på benene, og de turde at gøre militærmagt til en vigtig del.
16.3.6. Hvorfor var de andre stormagter ikke særligt glade for Tyskland?
16.3.6.1. Fordi Tyskland truede deres magt. Truede stabiliteten.
16.3.7. Hvem var sejrherrerne efter 2. verdenskrig?
16.3.7.1. 1. USA de havde fået mange arbejdspladser ud af det og kun mistet ca. 400.000 mand
16.3.7.1.1. 2. Great Britain + Frankrig
16.3.7.2. 1. og 2. på en side og 3. på anden.
16.4. Relevante begreber:
16.4.1. USSR = Unionen af Socialistiske Sovjet Republikker
16.4.1.1. Ville have kommunisme og planøkonomi
17. Stedfortræderkrige og jerntæppet
17.1. Spørgsmål
17.1.1. Hvad er en stedfortræderkrig?
17.1.1.1. En krig hvor et andet land tager part i en slags borgerkrig
17.1.2. Hvorfor blev FN dannet efter anden verdenskrig?
17.1.2.1. Man ville forhindre at uenigheder mellem lande ikke udviklede sig til krig.
17.1.3. Hvilket årstal blev FN stiftet, og hvor mange stater deltog?
17.1.3.1. 1945 og den blev stiftet af 50 stater.
17.1.4. Hvor mange lande er medlem af FN i dag?
17.1.4.1. over 200.
17.1.5. Hvorfor valgte USA at gå ind og støtte nogle mennesker som senere blev deres fjender?
17.1.6. Hvad var Trumandoktrinen?
17.1.6.1. USA ville hjælpe alle lande så de ikke blev kommunistiske.
17.2. Eksempler på stedfortræderkrige
17.2.1. I 1950'erne da Vietnam blev delt, og USA tog del i kampen.
17.2.2. I 1979 hvor Sovjetunionen hjalp Afghanistan i kampen mod Mujahidinerne.
17.3. Stikord
17.3.1. Under 2. WW opstod ideen om at oprette en international organisation, der skulle forhindre, at fremtidige uenigheder mellem stater udviklede sig til krig.
17.3.2. Jerntæppet ville sige at man ikke kunne handle og rejse mellem de østlige og vestlige lande.
17.3.3. I 1946 holdt den netop afgåede britiske premierminister en tale om situationen i Europa efter krigen.
17.3.4. USA ville forhindre at Vietnam skulle få de andre lande til at blive kommunistiske, ved selv at blive det. Som en domino-effekt.
18. Tyskland deles
18.1. Uenigheden mellem USA og Sovjetunionen blev endnu tydeligere da de to supermagter, samt Storbritannien og Frankrig, skulle aftale hvad der skulle ske med Tyskland efter 2. verdenskrig.
18.2. Tyskland samt Berlin blev delt op i 4 besættelseszone - til de 4 sejrherrer.
18.3. Stalin og Frankrig ville have at Tyskland skulle betale en enorm krigsskadeerstatning, men de andre lande ville ikke begå samme fejltagelse som med 1. verdenskrig.
18.4. Sovjetunionen tog rub og stub af hvad tyskerne i deres område ejede.
19. Verden deles
19.1. Trumandoktrinen indebar at USA ville forhindre at flere lande i verden blev kommunistiske.
19.2. Fra slutningen af 1940'erne førte den amerikanske regering en inddæmningspolitik.
19.3. USA støttede alle regeringer økonomisk der ville hjælpe med at stoppe Sovjetunionen.
19.4. NATO (North Atlantic Treaty Organization) er en forsvarsalliance.
19.4.1. Blev indgået mellem USA, Canada, Storbritannien, Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, Portugal, Italien, Danmark, Norge og Island.
19.5. Inddæmningspolitik
19.5.1. En anden måde at beskrive Dominoeffekten på, så man ville inddæmme de lande som var kommunistiske, og forhindre at andre lande blev det.
19.6. For at modtage Marshall-hjælpen, skulle man være villige til at handle med andre lande.
19.6.1. Det betød at Sovjetunionen ikke kunne modtage den.
19.7. Warszawapagten var en forsvarsalliance mod Vesten, som Sovjetunionen tog initiativ til at oprette.
19.7.1. Medlemslandene var Sovjetunionen, Polen, Tjekkoslovakiet, Rumænien, Bulgarien, DDR og Albanien
19.7.1.1. Pagten var et modsvar på Vestens NATO
19.7.1.1.1. Blev oprettet i 1955.
19.8. DDR (Deutche Demokratische Republik)
19.9. Brain Drain: når et land mister en stor del af sin kloge befolkning.
20. På randen til atomkrig
20.1. Den største afspænding mellem USA og SU fandt sted efter Cuba-krisen i 1962.
20.2. I 1959 havde Fidel Castro, og hans oprørere, afsat den korrupte diktator Batista.
20.3. USA boykottede al handel med Cuba.
20.4. Der indtrådte en våbenhvile mellem Nordkorea og Sydkorea i 1953, men de er stadig i krig.
20.5. Fidel Castro modtages som befrier i Cubas hovedstad Havana i 1959
21. Vigtigt!
21.1. En nation
21.1.1. Følelse af fælleskab,
21.1.2. samme traditioner, sange og måske tro.
21.2. Stat
21.2.1. Et område med samme love og regler.
22. Kold krig - anden halvleg
22.1. I 1979-80 stoppede spændingerne mellem supermagterne.
22.2. Anden halvleg begyndte
22.2.1. Det skyldtes begivenheder Afghanistan og Europa, men også at USA fik en præsident (Ronald Reagan, der var meget fjendtlig overfor kommunismen og SU).
22.2.1.1. Afghanistan var et tilbagestående og muslimsk samfund, hvor klaner og krigsherrer havde haft magten i århundrede.
22.2.1.2. I 1970'erne fik Afghanistan en kommunistisk regering, der forsøgte at modernisere landet.
22.2.1.3. Klanerne ville angribe regeringen og hæren fordi de ville tage magten fra dem.
22.2.1.4. Klanerne bedte Sovjetunionen om hjælp.
22.2.2. Stjernekrigsprojektet/missilskjold.
22.2.2.1. var et antimissilprojekt.
22.2.2.2. ved hjælp af satellitter skulle USA kunne spore opsendte missiler fra Sovjet, og derved sende et modmissil, som skulle ramme det fjendtlige missil oppe i atmosfæren.
22.2.2.3. I slutningen af 1970'erne begyndte SU at placere SS-20 missiler i Østeuropa.
22.3. Sovjets sammenbrud
22.3.1. Siden 2. WW havde USA og SU frygtet at modparten ville angribe.
22.3.2. USA's økonomi var meget bedre end SU's.
22.3.2.1. Derfor havde USA bedre våben.