1. Kongens magt
1.1. Havde den udøvende magt - i praksis overlod han denne magt til regeringen.
2. I sommeren 1848 tog Storbritannien og Rusland initiativet om en våbenhvile.
3. Treårskrigen.
3.1. 1848-1850
3.2. Zar Nikolai(Rusland) pressede Preussen ud af krigen, til fordel for DK.
3.3. Krigen startede fordi Grundloven blev lavet uden Slesvig-holstenernes mening indblandet.
4. Enevældens afvikling
4.1. Spørgsmål
4.1.1. Hvem var fortalerne for at der kun skulle være 1 kammer?
4.1.1.1. Bondevennerne
4.1.2. Hvad ville de få ud af at der kun var et kammer?
4.1.2.1. At der ikke var nogle forslag som en overmagt kunne sige nej til
4.1.3. Hvem var fortalerne for at der skulle være 2 kamre?
4.1.3.1. De Nationalliberale
4.1.4. Hvad ville de få ud af at have 2 kamre?
4.1.4.1. Vilde lovforslag kunne ikke komme igennem hvis de fik et "nej" af overmagten.
4.1.4.1.1. De ville beholde magten
4.1.4.1.2. Det er en måde at vise på at de giver magten til folk, men fratager dem den igen.
4.1.5. Hvad endte man med at vedtage?
4.1.5.1. 2 kamre: Folketinget og Landstinget.
4.2. Ordbetydning
4.2.1. Bondevennerne
4.2.1.1. En politisk gruppe af gårdmænd
4.2.2. Domstolens magt
4.2.2.1. Havde den dømmende magt
4.2.3. Grundloven
4.2.3.1. Danmarks forfatning
4.2.4. Næringsfrihed
4.2.4.1. Betød at alle måtte købe og sælge varer
4.2.5. Rigsdagens magt
4.2.5.1. Havde den lovgivende magt.
4.3. Rigtigt eller forkert?
4.3.1. Religionsfrihed betyder at man må dyrke alle former for religion.
4.3.1.1. Rigtigt
4.3.2. Børn behøver ikke at gå i skole - bare de bliver undervist af voksne.
4.3.2.1. Rigtigt
4.3.3. Alle børn skal gå ni år i skole.
4.3.3.1. Forkert
4.3.4. I dag skal både mænd og kvinder være soldater
4.3.4.1. Forkert
4.3.5. Boligen er ukrænkelig - derfor må man skyde en tyv som begår indbrud
4.3.5.1. rigtigt
4.3.6. Man må sige og skrive hvad man vil, men man kan blive idømt en straf for det, man har sagt eller skrevet.
4.3.6.1. Rigtigt
4.3.7. Forenings- og forsamlingsfrihed betyder, at man må starte en hvilken som helst forening.
4.3.7.1. Rigtigt
4.3.8. Bliver en person arresteret skal en dommer inden 24 timer afgøre om arresterede er skyldig eller ej. Ellers skal vedkommende løslades.
4.3.8.1. Rigtigt
4.4. Undersøgelse
4.4.1. Parlamentet har i dag kun 1 kammer: Folketinget
4.4.2. Europæiske lande der har et parlament med 2 kamre
4.4.2.1. England
4.4.2.2. Frankrig
4.4.2.3. Spanien
4.4.2.4. Italien
4.4.2.5. Østrig
4.4.2.6. Tyskland
4.4.2.7. Polen
4.5. Fakta
4.5.1. Kongen udpegede 1/4 af den forsamling der skulle være en del af parlamentet.
4.5.2. Et parlament er mennesker som er VALGT ind af de mænd som havde stemmeret.
4.5.3. Første danske parlament
4.5.3.1. bestod af 2 kamre: Folketinget og Landsretten.
4.5.4. Folketinget
4.5.4.1. For at være valgbar
4.5.4.1.1. 25 år
4.5.4.2. 100 prs.
4.5.4.3. I dag er der 179 medlemmer, og alle er valgbare, hvis de bare er over 18 år.
4.5.5. Landstinget
4.5.5.1. for at være valgbar:
4.5.5.1.1. 40 år
4.5.5.2. Har vi afskaffet i dag.
5. Ikke rustet til krig
5.1. Militæret havde oplevet nedskæringer efter Treårskrigen.
5.2. Forladegeværer
5.3. Østrigerne og Preusserne var i overtal, og var udstyret med gode våben.
5.4. Danske soldater trak sig tilbage til Dybbøl.
5.5. Tyskerne stormede - Dybbøl faldt - tilbage til Als.
6. Korstogene
6.1. Retfærdig krig
6.1.1. Romerriget strakte sig langt op i Europa.
6.1.2. Religion
6.1.2.1. Der var religionsfrihed
6.1.2.2. Kristendommen opstod i det første århundrede
6.1.2.2.1. i 300-tallet blev kristendommen ligestillet med de andre religioner.
6.1.2.3. Alle skulle dog tilbede den romerske kejser og respektere de gamle romerske guder
6.1.2.3.1. det nægtede de kristne
6.1.3. Forfølgelse
6.1.3.1. indtil 300-tallet blev de kristne forfulgt.
6.1.3.2. De kristne rettede sig mod Jesu ord, så de gjorde ikke modstand, men vendte den anden kind til.
6.1.4. Betingelser for retfærdig krig
6.1.4.1. Krigen skulle erklæres af en retmæssig øvrighed.
6.1.4.1.1. Krigen skulle have en retfærdig kristen årsag. Fx at forsvare eller udbrede kristendommen.
6.2. Det arabiske rige
6.2.1. Romerriget opdeles
6.2.1.1. i 195 opdeles Romerriget i en østlig og en vestlig del.
6.2.1.1.1. Den østlige del blev kaldt Det byzantinske Rige.
6.3. Befri Jerusalem
6.3.1. Omkring år 1000 var staterne i Vesteuropa nogenlunde stabile.
6.3.2. Paven mente at det var retfærdigt at føre krig mod muslimerne.
6.3.2.1. Den vestlige del blev opløst i mange fyrste- og høvdingedømmer.
6.3.3. i løbet af 1000-tallet trængte et nomadefolk, seldsjukkere eller kendt som tyskere, frem fra øst.
6.3.3.1. omkring 1070 indtog de Jerusalem.
6.3.3.2. paven erklærede korstog mod muslimerne i 1905.
6.4. de første korstog
6.4.1. i det første korstog 1096-99 deltog mellem 50.000 og 80.000 mand.
6.4.1.1. størstedelen a dem var frankere
6.5. antiokia
6.5.1. hovedhæren belejrede byen Antiokia.
6.5.2. korsfarerne nedslagtede Kerboghas hær.
6.5.3. hedningene slog utallige muslimer ihjel.
6.6. Saladin
6.6.1. Han var sultan og hærfører.
6.6.2. Den første modstand mod Korsfarerne kom fra Assassinerne.
6.6.3. I 1187 erobrede den muslimske hersker Saladin Jerusalem (kongeriget).
6.7. Motiver til korstogene
6.7.1. Paven havde interesse i korstogene (s. 107 8. klasses-bogen)
6.7.2. Mange kristne troede på det tidspunkt at det var Guds vilje at slå muslimerne ihjel.
6.7.3. Mange korsriddere var stormænds yngste sønner.
7. Den kolde krig
7.1. Frygt
7.1.1. Kolde Krig perioden: Slutningen af 1948 - slutningen af 1991
7.1.1.1. Verden frygtede at der ville udbryde atomkrig mellem supermagterne USA og Sovjetunionen.
7.1.1.2. Ikke direkte krig: Det blev en krig med ord og trusler: Den Kolde Krig
7.2. Stormagterne
7.2.1. Der var England, Frankrig, Sovjetunionen, Rusland, USA og Tyskland men ikke så meget mere efter krigen.
7.3. Spørgsmål
7.3.1. Nævn stormagterne som var imod hinanden i Den Kolde Krig:
7.3.1.1. USA og Sovjetunionen
7.3.1.1.1. DK beskyttede USA, altså demokratiet.
7.3.2. Hvorfor var de så meget oppe at toppes?
7.3.2.1. De var uenige om, hvordan samfundet skulle indrettes.
7.3.3. Hvilken styreform havde USA og SU?
7.3.3.1. USA = Demokrati
7.3.3.1.1. SU = Diktatur (USSR - Unionen af Socialistiske Sovjet Republikker)
7.3.4. Hvilket økonomisk system havde USA og SU?
7.3.4.1. USA = Liberal markedsøkonomi
7.3.4.1.1. SU = Planøkonomi
7.3.5. Hvorfor stod Tyskland så stærkt i så lang en periode? (1864-1945)
7.3.5.1. De var gode til at få en dygtig hær på benene, og de turde at gøre militærmagt til en vigtig del.
7.3.6. Hvorfor var de andre stormagter ikke særligt glade for Tyskland?
7.3.6.1. Fordi Tyskland truede deres magt. Truede stabiliteten.
7.3.7. Hvem var sejrherrerne efter 2. verdenskrig?
7.3.7.1. 1. USA de havde fået mange arbejdspladser ud af det og kun mistet ca. 400.000 mand
7.3.7.1.1. 2. Great Britain + Frankrig
7.3.7.2. 1. og 2. på en side og 3. på anden.
7.4. Relevante begreber:
7.4.1. USSR = Unionen af Socialistiske Sovjet Republikker
7.4.1.1. Ville have kommunisme og planøkonomi
8. Stedfortræderkrige og jerntæppet
8.1. Spørgsmål
8.1.1. Hvad er en stedfortræderkrig?
8.1.1.1. En krig hvor et andet land tager part i en slags borgerkrig
8.1.2. Hvorfor blev FN dannet efter anden verdenskrig?
8.1.2.1. Man ville forhindre at uenigheder mellem lande ikke udviklede sig til krig.
8.1.3. Hvilket årstal blev FN stiftet, og hvor mange stater deltog?
8.1.3.1. 1945 og den blev stiftet af 50 stater.
8.1.4. Hvor mange lande er medlem af FN i dag?
8.1.4.1. over 200.
8.1.5. Hvorfor valgte USA at gå ind og støtte nogle mennesker som senere blev deres fjender?
8.1.6. Hvad var Trumandoktrinen?
8.1.6.1. USA ville hjælpe alle lande så de ikke blev kommunistiske.
8.2. Eksempler på stedfortræderkrige
8.2.1. I 1950'erne da Vietnam blev delt, og USA tog del i kampen.
8.2.2. I 1979 hvor Sovjetunionen hjalp Afghanistan i kampen mod Mujahidinerne.
8.3. Stikord
8.3.1. Under 2. WW opstod ideen om at oprette en international organisation, der skulle forhindre, at fremtidige uenigheder mellem stater udviklede sig til krig.
8.3.2. Jerntæppet ville sige at man ikke kunne handle og rejse mellem de østlige og vestlige lande.
8.3.3. I 1946 holdt den netop afgåede britiske premierminister en tale om situationen i Europa efter krigen.
8.3.4. USA ville forhindre at Vietnam skulle få de andre lande til at blive kommunistiske, ved selv at blive det. Som en domino-effekt.
9. Tyskland deles
9.1. Uenigheden mellem USA og Sovjetunionen blev endnu tydeligere da de to supermagter, samt Storbritannien og Frankrig, skulle aftale hvad der skulle ske med Tyskland efter 2. verdenskrig.
9.2. Tyskland samt Berlin blev delt op i 4 besættelseszone - til de 4 sejrherrer.
9.3. Stalin og Frankrig ville have at Tyskland skulle betale en enorm krigsskadeerstatning, men de andre lande ville ikke begå samme fejltagelse som med 1. verdenskrig.
9.4. Sovjetunionen tog rub og stub af hvad tyskerne i deres område ejede.
10. På randen til atomkrig
10.1. Den største afspænding mellem USA og SU fandt sted efter Cuba-krisen i 1962.
10.2. I 1959 havde Fidel Castro, og hans oprørere, afsat den korrupte diktator Batista.
10.3. USA boykottede al handel med Cuba.
10.4. Der indtrådte en våbenhvile mellem Nordkorea og Sydkorea i 1953, men de er stadig i krig.
10.5. Fidel Castro modtages som befrier i Cubas hovedstad Havana i 1959
11. Vigtigt!
11.1. En nation
11.1.1. Følelse af fælleskab,
11.1.2. samme traditioner, sange og måske tro.
11.2. Stat
11.2.1. Et område med samme love og regler.
12. Kold krig - anden halvleg
12.1. I 1979-80 stoppede spændingerne mellem supermagterne.
12.2. Anden halvleg begyndte
12.2.1. Det skyldtes begivenheder Afghanistan og Europa, men også at USA fik en præsident (Ronald Reagan, der var meget fjendtlig overfor kommunismen og SU).
12.2.1.1. Afghanistan var et tilbagestående og muslimsk samfund, hvor klaner og krigsherrer havde haft magten i århundrede.
12.2.1.2. I 1970'erne fik Afghanistan en kommunistisk regering, der forsøgte at modernisere landet.
12.2.1.3. Klanerne ville angribe regeringen og hæren fordi de ville tage magten fra dem.
12.2.1.4. Klanerne bedte Sovjetunionen om hjælp.
12.2.2. Stjernekrigsprojektet/missilskjold.
12.2.2.1. var et antimissilprojekt.
12.2.2.2. ved hjælp af satellitter skulle USA kunne spore opsendte missiler fra Sovjet, og derved sende et modmissil, som skulle ramme det fjendtlige missil oppe i atmosfæren.
12.2.2.3. I slutningen af 1970'erne begyndte SU at placere SS-20 missiler i Østeuropa.
12.3. Sovjets sammenbrud
12.3.1. Siden 2. WW havde USA og SU frygtet at modparten ville angribe.
12.3.2. USA's økonomi var meget bedre end SU's.
12.3.2.1. Derfor havde USA bedre våben.
13. 2) Hvilke sociale grupper bestod landbefolkningen af? (der er 4)
13.1. - Godsejere og proprietlærer
13.2. - Gårdmænd
13.3. Husmænd
13.4. Indesiddere (lejere)
14. Livet i DK
14.1. Tal
14.1.1. I 1330 var der 1,2 mio. mennesker i DK
14.1.2. Ca. 100.000 levede i KBH
14.1.3. Der var 65.000 gårde
14.1.4. i 1700-tallet havde en enevældig konge indført reformer, der havde gjort det muligt bønderne at eje deres egne gårde.
14.2. Fakta
14.2.1. Husmænd
14.2.1.1. Mennesker som normalt ejede lidt jord så de kunne dyrke til en ko og et par grise.
14.2.2. Landarbejdere
14.2.2.1. Ejede ikke jord eller husdyr, så de lejede og arbejdede sig ind hos godsejerne.
14.2.3. Byen vs. fattigdommen
14.2.3.1. Priserne steg, men lønnen forblev det samme, så i 1830'erne blev vilkårene de nederste i ranget dårligere.
14.2.3.2. H. C. Andersen og N. S. F. Grundtvig skrev om hvor usselt de fattiges liv var.
14.2.3.3. Fattighjælpen blev indført, men de fik kun 3-4 rigsdaler om året,, og det kan man ikke overleve på.
14.2.3.4. Overklassen i KBH bestod af akademisk uddannede højtstående embedsmænd.
14.2.3.5. De Nationalliberale ville oplæse helstaten, og have enevældet erstattet af en fri forfatning.
14.2.4. Fattighjælp
14.2.4.1. En hjælp som blev indført så de allerfattigste kunne få en skilling at overleve på.
15. Kongeriget Danmark
15.1. Kongeriget Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenborg kaldtes tilsammen Helstaten.
15.1.1. Slesvig-Holsten hører i dag til Tyskland.
15.2. Sydslesvigerne, var trætte af at skulle være en del af DK. De talte nemlig hovedsaligt tysk.
15.3. Grænsen blev valgt til det sted, det ligger i dag, fordi befolkningen ønskede det.
16. Konflikten spidser til
16.1. Stænderforsamlinger
16.1.1. medlemmerne skulle (med kongen) beslutte lovene. Dvs. at helstaten skulle bevares.
16.1.2. Frederik d. 7. 1 uge efter han trådte ind som konge, udstedte han et reskript, om en fælles stænderforsamling.
16.1.3. Stænderforsamlingen var overordnet sagt, de stænderforsamlinger der var i rigets 4 dele.
16.1.4. Den fældes stænderforsamling skulle have 52 medlemmer. Halvdelen var valgt af kongeriget og resten i hertugdømmerne.
16.1.5. De var en rådgivende forsamling, men alt skulle igennem kongen.
16.2. Slesvig og Holsten
16.2.1. Skulle være ligestillede stater.
16.3. Orla Lehmann
16.3.1. havde talen i sin magt.
16.3.2. Samarbejdede med de nationalliberale.
16.4. Nationalliberalisme
16.4.1. De nationalliberale :
16.4.1.1. Ville opløse helstaten
16.4.1.2. havde kun begrænset støtte blandt bønderne.
16.4.1.3. gik ind for både nationale og liberale ideer.
16.4.1.4. "Liber" betyder frihed.
16.5. Landboreformer
16.5.1. De fleste bønder i DK var fæstere.
16.5.2. I 1700-tallet steg prisen på korn og kød.
16.5.3. alle beslutninger blev taget af bønderne i fælleskab.
16.5.4. Landsbyfælleskabet
16.5.5. Stavnsbåndet
16.5.5.1. blev opløst i 1733 blev opløst i 1733.
16.5.5.2. blev indført for at sikre et tilstrækkeligt antal soldater til landmilitsen.
16.5.6. landboreformen er en overordnet titel på bøndernes love.
16.6. D. 21 marts rejste 5 repræsentanter fra Slesvig og Holstens stænderforsamlinger med dampskibet fra Kiel.
17. Danske konger
17.1. Christian d. 8.
17.1.1. Død - 20. januar 1848
17.1.2. Søn: Frederik d. 7.
17.2. Frederik d. 7.
17.2.1. Var dybt alkoholiseret i alder af 40 år.
17.2.2. Fik ingen børn
17.2.3. Havde været igennem 2 skilsmisser.
17.2.4. Søn af Christian d. 8.
17.2.5. Døde som 47 årig.
17.3. Christian d. 9.
17.3.1. Kom efter Frederik d. 7.
18. Europa
18.1. 1848
18.1.1. I februar udbrød der revolution i Frankrig, kongen blev afsat og landet blev igen en republik.
18.1.2. Borgerne + arbejderne i Paris gjorde oprør.
18.1.3. Uroen bredte sig til bl.a. Østrig, Bøhmen, Ungarn, Italien og Berlin.
19. Enevældens fald.
19.1. Dagen efter Casinomødet gik op mod 15.000 mennesker i demonstrationstog til Christiansborg under ledelsen af Københavns bystyre.
19.1.1. Kongen sagde: Det gamle ministerium er opløst og eksisterer ej mere.
19.2. Hvad kongen præcist havde besluttet om Slesvig blev ikke uddybet.
20. Spørgsmål
20.1. En for øerne, (Fyn, Sjælland, Lolland, Falster, Møn m.m.) en for Nørrejylland, en for hertugdømmet i Slesvig og en for hertugdømmerne Holsten og Lauenburg.
20.2. 1) Hvilke landområder var tildelt de 4 forskellige stænderforsamlinger? (2 er nok.)
20.2.1. - øerne
20.2.2. - Nørrejylland
20.2.3. - Hertugdømmet Slesvig
20.2.4. - Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg.
20.3. 3) Hvilke sociale grupper bestod bybefolkningen af? (der er 3)
20.3.1. - Højere borgerskab
20.3.2. - Småborgerskab
20.3.3. Arbejderklassen
20.4. 4) Hvorfor regnede man med en tønde land?
20.4.1. Fordi man brugte en tønde korn til en tønde land.
20.5. 5) Ejede husmændene jord?
20.5.1. Ja, de havde som regel lidt jord så de kunne dyrke til en ko og et par grise.
20.6. 6) I hvilket år(ti) udgav H. C. Andersen Den Lille Pige Med Svovlstikkerne?
20.6.1. 1848
21. Borgerkrig
21.1. Rygtet om kongens og den ny nationalliberale regerings afslag nåede til Rendsburg. Vreden var stor.
21.2. Slesvig-holstenerne rådede i alt over en hær på 7000+ mand, som trængte op gennem Slesvig.
21.3. Ånden fra 48'
21.3.1. Vi gav ikke op.
21.4. 1851: Slesvig-holstenerne gav endeligt op.
21.5. Slaget ved Fredericia i 1949.
22. Verden deles
22.1. Trumandoktrinen indebar at USA ville forhindre at flere lande i verden blev kommunistiske.
22.2. Fra slutningen af 1940'erne førte den amerikanske regering en inddæmningspolitik.
22.3. USA støttede alle regeringer økonomisk der ville hjælpe med at stoppe Sovjetunionen.
22.4. NATO (North Atlantic Treaty Organization) er en forsvarsalliance.
22.4.1. Blev indgået mellem USA, Canada, Storbritannien, Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, Portugal, Italien, Danmark, Norge og Island.
22.5. Inddæmningspolitik
22.5.1. En anden måde at beskrive Dominoeffekten på, så man ville inddæmme de lande som var kommunistiske, og forhindre at andre lande blev det.
22.6. For at modtage Marshall-hjælpen, skulle man være villige til at handle med andre lande.
22.6.1. Det betød at Sovjetunionen ikke kunne modtage den.
22.7. Warszawapagten var en forsvarsalliance mod Vesten, som Sovjetunionen tog initiativ til at oprette.
22.7.1. Medlemslandene var Sovjetunionen, Polen, Tjekkoslovakiet, Rumænien, Bulgarien, DDR og Albanien
22.7.1.1. Pagten var et modsvar på Vestens NATO
22.7.1.1.1. Blev oprettet i 1955.