Landbrug og landboreformer
af Sophie Borg Christensen

1. Arbejde
1.1. Bønder
1.2. Fæstesystemet og Stavnsbåndets ophævelse Dengang arbejdede de forskellige familier meget, nogle ansatte måske en tjenestepige eller en ungkarl. Hvis en bonde ikke kunne betale sin afgift eller havde brudt nogle af godsejerens regler, risikerende han at få tæsk eller at ende i gabestokken. Den 20. juni 1788 blev Stavnsbåndet en del af landboreformerne. De ville forbedre bondens økonomiske og personlige frihed. Det førte også til et bedre landbrug. En fæstebonde er en bonde, der ikke selv ejer sin jord, redskaber, gård og dyr dem ejer godsejeren. Bonden skal leje sig ind på gården, ved at betale afgift af de penge gården har tjent. Det kaldes at yde hoveri.
2. Dyr
2.1. Omkring 4000 år før vores tidsregning har mange mennesker skaffet sig mad ved at dyrke afgrøder. Derfor blev der fældet meget skov for at få plads til flere marker.
2.2. Afgrøder
3. Jord
3.1. Naturen og landbruget Danmark er et landbrugsland. Hvis jorden ikke har nok næringsstoffer, må landmanden tilføre dem ved at bruge gødning. Nitrogen, fosfor, kalium, kalcium, magnesium og svovl er nogle af de mest vigtigste plantenæringsstoffer
3.2. Planter
4. Maskiner
4.1. Dansk landbrug Man begyndte først at anvende maskiner sent, men i 1950'erne kom traktoren for alvor i gang. Omkring 62% procent af Danmarks areal er opdyrket.
4.2. Værktøj
4.2.1. Dansk landbrug Man begyndte først at anvende maskiner sent, men i 1950'erne kom traktoren for alvor i gang. Omkring 62% procent af Danmarks areal er opdyrket.