1. Geigertæller
1.1. En geigertæller kan registrere ioniserende stråler ( et metalrør med fortyndet luft, en metaltråd i mitten, i den ene ende er der et tyndt vindue som stråler kan komme igennem. Røret tilsluttes en spændingskilde så røret bliver negativt ladet og metaltråden bliver + ladet(anoden )
2. Nord og Syd
2.1. Rød og hvid
2.2. to forskellige poler
3. Hvad gør stråling mod din krop.
3.1. strålings dosis
3.1.1. Man tager højde for den biologiske virkning af strålingstypen ved at indføre begrebet den ækvivalente strålingsdosis, som måles i sievert (Sv). De ækvivalente strålingsdoser, mennesket udsættes for, er normalt meget små og angives i millisievert (mSv) eller mikrosievert (µSv).
3.2. Hvordan påvirkes kroppen af stråling?
3.2.1. Både strålingsenergien og hvordan energien fordeles, har betydning for, hvordan vævet påvirkes. Fordelingen af energien i vævet er afstanden mellem de ioner, der dannes. Ved alfastråler er iontætheden langt større end ved de øvrige strålingstyper. En dosis alfastråling er 20 gange mere farlig end en tilsvarende dosis af beta-, røntgen- eller gammastråling.
3.3. Hvordan påvirkes kroppen af hvis mængde stråling Sievert (SV)
3.3.1. 0,2 SV man får fald af hvide blodlegemer som svækker immunforsvaret.
3.3.2. 1,0 SV Man begynder at føle sig sløj.
3.3.3. Omkring 3,0 - 4,0 SV 50% af befolkningen ville dø inden for de næste 30 døgn uden medicinsk hjælp.
3.3.4. 5 SV Dræber næsten alle i en befolkning inden for 30 dage.
4. Radioaktivitet i hverdagen
4.1. Baggrundstråling
4.1.1. Der er en lille smule radioaktivitet overalt i vor hverdag. Det er ikke skadeligt, og vi skal ikke være bange for det. Vi kan måle baggrundsstrålingen med en geigertæller, og når vi laver forsøg, vil nogle af tallene være fra omgivelserne og ikke fra de radioaktive kilder. Baggrundsstrålingen har flere årsager . . .
4.1.1.1. Kosmisk stråling fra verdensrummet Stråling fra undergrunden,f.eks. granit og gassen radon Atombomber og prøvesprængninger Uheld på atomkraftværker Byggematerialer Madvarer kulstof 14
4.2. Mennesker selv er også radioaktive
4.2.1. Kulstof 14( dannes i nyrene og i atmosfæren) Og kalium 40 Ca.20 % af baggrundsstråling Stammer fra mennesket selv
5. Forsøg/Modeller
5.1. Modeller
5.1.1. Model af kærnekraftværk
5.2. Forsøg
5.2.1. Forsøg 1 https://systime.dk/fileadmin/indhold/SupplerendeMaterialer/Global_opvarmning/OEvelsesvejledninger/2.9_UV-straaling_og_solcreme.pdf
6. Stråler
6.1. Elektromagnetisk stråling
6.1.1. Gamma stråler
6.1.1.1. Gamma er en foton /elektromagnetrisk bølge / lysbølge Risø bruger Cæsium-isotopet Cs 137. Gamma Kan gå igennem kroppen Har en høj hastighed og ingen vægt
6.1.2. UV-Stråler
6.1.2.1. UV-C
6.1.2.1.1. Den mest kortbølgede og dermed mest energirige stråling kaldes UV-C.
6.1.2.2. UV-B
6.1.2.2.1. UV-B strålingen er skyld i solskoldninger og påvirker immunsystemet i negativ retning. Den opfanges direkte af DNA, hvilket kan resultere i forskellige typer af skader, som fx dannelse af dimérer med risiko for mutationer.
6.1.2.3. UV-A
6.1.2.3.1. UV-A strålingen trænger ned i huden, hvor det påvirker bindevævet, der normalt holder huden stram og glat. –huden mister elasticitet, ældes og bliver grov og rynket. UV-A er ansvarlig for indirekte skader på DNA,
6.1.3. Røntgen stråler
6.1.4. Gamma, Røntgen- og UV-stråler er elektromagnetiske stråler, der består af fotoner, som er små energirige bølgepakker.
6.2. Partikelstråling
6.2.1. Alfa stråler
6.2.1.1. Masse er 4U Fart : 5% af lysets hastighed ( ca19000 km /sek) , Aftager over kort afstand (ca 4 cm.), skaber ca 40000 ioner på 1 cm (Kan højst bevæge sig 10 cm i luften før all energi er væk) stoppes af yderste lag hud, men gør stor skade i kroppen hvis det indtages kan det skade øjets hornhinde og skade dig indefra.
6.2.2. Beta stråler
6.2.2.1. Bevæger sig med lysets fart 3000000 km/sek , laver få ioner. Henfald sker når en neutron omdannes til en proton +elektron +antielektronneutrino. kan skade øjets hornhinde, og er farlig for kroppen da den kan gennemtrænge ydre lag