1. Humorteorierne
1.1. Overlegenhedsteorien
1.1.1. Føle os bedre, mere usårlige og mere magtfulde end andre
1.1.2. Filosoffen Thomas Hobbes 1600-tallet
1.1.3. Skadefryd
1.1.4. Grine af overmagten
1.2. Forløsningsteorien
1.2.1. Ting som man ellers ikke bryder sig om at tale om
1.2.2. Sex, kærlighed, døden
1.2.3. Tabuer
1.2.4. Inddrag Freud
1.3. Uoverensstemmelsesteorien
1.3.1. Et billede af verden, der er i uoverensstemmelse med, hvordan vi oplever den til dagligt
1.3.2. Præsentere verden på en skæv og overraskende måde
2. De sproglige byggeklodser
2.1. Fonetisk (lyde)
2.2. Grafologisk (bogstaver)
2.3. Morfologisk (orddele)
2.4. Semantisk (betydning af individuelle ord)
2.5. Syntaktisk (regler for sammensætning af sætningsdele)
3. Sproghandling
3.1. Betydning
3.1.1. Ordene der bliver sagt
3.2. Hensigt
3.2.1. Typen af sproghandling (ordre, kompliment, spørgsmål)
3.3. Virking
3.3.1. den handling, som modtageren skal udføre
3.4. De tre grundtyper
3.4.1. Informerende
3.4.1.1. Informere eller fortælle noget. Man beskriver, spørger, svarer eller nægter at svare.
3.4.1.1.1. Eks.: Nørresundby er placeret ved Limfjorden. Solen skinner. Hvad hedder dine søskende?
3.4.2. Regulerende
3.4.2.1. Ændre andres handlinger ved at påbyde, foreslå, bede om, tillade, eller ændre egne handlinger ved at love, tilbyde, undskylde.
3.4.2.1.1. Eks.: Hold mund! Kender du ikke skolens fremmøderegler? Har du flere undskyldninger for din manglende aktivitet? Jeg lover at rette op på mit fravær!
3.4.3. Selvfremstillende
3.4.3.1. Udtrykke sine følelser, holdninger og vurderinger enten positivt, neutralt eller negativt.
3.4.3.1.1. Eks.: Jeg elsker kriminalromaner! Det er til at dø af grin over! Fedt mand, - det kører bare!
4. Samarbejdsprincipperne (maksimer)
4.1. Omfang - det nødvendige i forhold til samtalen
4.2. Sandhed
4.3. Relevans
4.4. Klarhed
5. Sproglige registre (situationen)
5.1. Det intime register - fx tale med en god ven, kæreste eller mor
5.2. Det afslappende register - tale med venner (fælles udtryk og slang)
5.3. Det formelle register - brev fra det offentlige
6. Intertekstualitet - Når et værk referer til et andet
6.1. Meget udbredt i moderne humor
6.2. I satire og parodier handler fortællingerne om noget virkeligt. Det er ikke helt det samme som intertekstualitet.
7. Litot / hyperbel
7.1. Litot - underdrivelse
7.2. Hyperbel - overdrivelse
8. Ironi / sarkasme
8.1. Ironi - Man fortæller noget, men mener det modsatte
8.2. Sarkasme - Ironi med et formål om at nedgøre noget
9. Præsuppositioner
9.1. Det der kan ligge mellem linjerne i en samtale eller tekst. Når man forudsætter ting. At påstå noget indirekte.
10. Tekster fra undervisning
10.1. Jeppe på Bjerget af Ludvig Holberg
10.1.1. Overlegenhedsteorien
10.2. Lille-Vovse af Peter Seeberg
10.2.1. Brug af absurditet og surrealisme (kendetegner Peter Seeberg)
10.2.2. Uoverensstemmelsesteorien
11. Satire-figurer
11.1. Ude af proportioner
11.2. Ingen udvikling gennem et forløb
11.3. Stereotypisk
12. Appelformer
12.1. Logos
12.1.1. Rationel stillingtagen
12.1.2. Saglig, logisk og objektiv
12.2. Etos
12.2.1. Troværdighed
12.2.2. Skabe tillid
12.2.3. Demonstrere sin viden
12.3. Patos
12.3.1. Følelser
12.3.2. Følelsesmæssig stemning
12.3.3. Billeder, metaforer og fortællinger - nærværenhed