Social Psychology
af Sarah Holm Christensen
1. Holzkamps begriben vs tyden
2. Foucaults decentrerede subjekt
3. Mørch (2010): Characterizes the youth in late modern times
4. Mørch (1985): Snakker både om socialpsykologi, men derefter om, hvordan dette kan bruges i ungdomsforskning. Nævner Coleman
5. Mørch (2010): Ang. unge: "Den sociale integration efterlyser "identitet og individualitet" (s. 12)l.
6. Brückner - Shows how child abuse si a direct result of capitalism
7. Mørch (1985): Unge fk en ny opgave da uddannelsen blev de unges mulighed for social mobilitet i 60'erne. s. 37
8. Mead og Blumer: Meaning skabes i interaktionisme
9. Schutz: thinking as usual
10. Main man for kritik: Holzkamp!
11. Strøbæk: Goes with the flow of the big boys (Blumer etc?) to justity how stress has to be investigated
12. Søndergaard ift. køn: Hvornår er vi værdige?
13. Giddens (1996): s. 46 siger han, at overgang barn-voksen ikke blot er ritual, men skal udforskes.
14. Mørch mener, Giddens laver grand theory?
15. Layder kap. 4: There is a paragraph about dividing motivation - social or personal motivation?
16. Burrs tekst om social constructivism: Can be put in relation
17. WOW HOLZKAMP! Forklarer lige hele sin udlægning af kritisk psykologi.
18. Hochschild: Forskellige klasser lærer deres børn at håndtere følelser forskelligt
19. Giddens: Makes analysis of highmodern society
20. Foucault: Power over all and no final structure
21. Brückner: Capitalism has made us hostile (vijandig)
22. Bourdieu, the habitus and his lekkere coordinate system in Järvinen
23. Furlong and Cartmel really discuss the society. Gender and class are of even greater importance.
24. Mørch (1994 s- 39): Familier med god støtte har unge, der har nedre chance for at klare sig godt i omstilling fra barn-voksen
25. Tajfel: Social Identity Theory har et ben i eksperimentel socialpsykologi
26. Rose: We define ourselves based on the discourses given. For example, ''stress'' is an invented word. Now we can feel it.
27. Furlong og Cartmel: Throughout history we have got the idea that we have more freedom, so we also take responsibility when we fail. Its your choice, so your fail. This affects young people (p.114)
28. Mørch (2010): Familiefunktion har ændret sig fra borgerlig til individualiseret (s. 32).
29. Andersen og Mørch: Giddens heri siger, at de rene relationer gør, at kroppen er i fokus (s. 384
30. Mørch (1994): Samf har ændret sig fra 60'erne -> Youht has become curcial.
31. Giddens (1996): Beschrijft hoe ultramoderne denken (vertrouwen & reflexiviteit)
32. Stress/coping
32.1. Mørch (2010): About ideals and the way we try to trade in the world
32.2. Pultz og Mørch: Om de kreative unge, der har vaægt arbejdløshed
33. Society building
33.1. Marx, see Layder Chapter 3
33.2. Giddens (1996): Describes society
34. Familie
34.1. Opdragelse
34.2. Parsons og hans strukturfunktionalisme
34.3. Beck: Famiilien er udfordret
34.4. Beck: De historiske problemer kommer til udtryk i familiens problemer
34.5. Schultz: Måske noget om kulturm'ønstre?
34.6. Brückner ang. barnemord
34.7. Giddens (1996): opridser hovedtræk i skilsmisse
35. Køn
35.1. Järvinen fortæller om Bourdieus brug af habitus-begreb omkring køn (godt!)
35.2. Hall: Taler om sociale repræsentationer. Min vinkel: I mange medier fremstilles noget ens - fx er slanke kvinder lækre i modeblade (et eks jeg selv er kommet på - derved er der skabt regime af repræsentation.
35.3. Generelt social repræsentationsteori.
35.4. Foucault: Se PP af DD - magt er altid vigtigt
35.5. Parsons stereotype roles
35.5.1. Furlong og Cartmel: Gender has given us great importance to our freedom
35.6. Søndergaard: Teksten om Susanne og kønskoder. Hvornår er vi værdige?
35.7. Beck: "Jeg er mig, frem for at være køn". ''its me, not my gender''. sygt neget mere
35.7.1. Søndergaard ift. køn: Hvornår er vi værdige?
36. Ungdom
36.1. Andersen og Mørch: Nævner Bandura, der lægger mere vægt på selvforståelse end handlinger, hvorfor han er populær. Kommer med bud på, hvordan man bliver sig selv.
36.2. Beck: 2. fase: Os som individualister?
36.3. Andersen og Mørch (2000), individet i dag er blevet en kontekstuel aktør - sygt svært
36.4. Uddannelse
36.4.1. MØRCH (2010) GÅR AMOK OM UNGE, UNGDOMSFORSKNING OG SENMODERNITET
36.4.1.1. Andersen og Mørch: Kommer med forskellige bud på, hvordan man kan se opdragelse
37. Health
37.1. Andersen og Mørch: Nævner Bandura, der lægger mere vægt på selvforståelse end handlinger, hvorfor han er populær
37.2. Relationer/emotioner
37.2.1. Blumer: Social haze occurs when intentional social collectives are broken (p.873) --> STRESS!
37.2.1.1. Schmidt og Kristensen: Hvordan den forebyggende tanke fratager individet ansvar
37.3. Otto (1994): Sundhedstekst
38. Individualisering
38.1. Bourdieus begrebsapparat: Er ret statisk - Du kan bruge hans begrebsapparat forud for individualisering.
38.1.1. Andersen og Mørch (2000): "Modernitetsudfordringen består i at etablere sig og samfundet i samme proces." (s. 411).
38.2. Bourdieus habitus-begreb
38.3. Late modernity
38.4. Layder kap. 4: Hele SI, der står i en god kontrast til Parsons osv.
38.5. Mørch (1985): Hvordan indi ses ift. samf. Betingelser, vi individualiseres under.
38.6. Søndergaard ift. køn: Hvornår er vi værdige?
38.7. Beck: 2. tese: Vi er alle blevet individualister frem for køn
38.8. Mørch (1994): Om individualisering i ungdommen - er afgørende og mere problematisk ift. tideligere
38.9. Furlong og Cartmel: Bruger bilen som metafor for msk selvstyring i disse dage + Gennem historien har vi fået en ide om, at vi har mere frihed, derfor tager vi også ansvar på os, når vi fejler. Dette påvirker unge (s. 114).
38.10. Giddens: about identity formation in highend society
38.11. Mørch (2010): "Individualisering handler således om at opnå kompetencer for et samfundsmæssigt, socialt og individuelt liv,og det indbefatter selvfølgelig udviklingen af både en selvforståelse (selvidentitet) og handlingskompetence i verden." (s. 30). "Individualisering skal understøttes ikke læres" (s. 31".
38.11.1. Rose: Vi skaber og ser på os selv gennem de diskurser, vi bruger. Psy-videnskaberne har haft stor indflydelse her. Vil ikke finde indre kerne, men finde ud af, hvilke diskurser burger til at se sig selv
39. Experimental social psychology
39.1. Parsons
40. Social impact
40.1. Milgram: 1963: Eksperimentet
41. Framework of Social Psychology
41.1. Asplund: Svensk og forvirrende, men forklarer det
41.2. Mørch (1985). Individualisation, society <--> indi og udviklingen af kritisk socialpsykologi.
41.3. Andersen og Mørch - explains what is is
41.4. Mørch (1994): Action Theories
42. Work
42.1. Hochschild: Different classes and sexes typically use emotion labour differently
42.2. Connection to other scientist: Mørch and Putz's study of unemployed artists can be linked with Järvinen, p. 355, about artists'fields in relation to economic capitalism?
42.3. Strøbæk
42.4. Pultz og Mørch: About young creatives who chose unemployment
42.4.1. Rose ((1998) Vil ikke finde ud af, hvad den "indre kerne" i folk er, men hvilke diskurser de bruger til at se sig selv.
42.5. Furlong og Cartmel (1997): Change in working life has affected youth life
42.6. Becks interpretation of the labourmarket. 1: the industrialized society demands (eist) wer are not equal.
42.7. Furlong and Cartmel: Throughout history we have got an idea that we have more freedom, so we also take responsibility for us when we fail. This affects young people (p. 114).
42.8. Mørch (2010): Indi søger i dag ikke et arbejde, men et job (indi ønske og behov) (s. 34)
42.9. Asplund (
43. Late Modernity
43.1. Asplund: 1983. Åbenlyst at der med industrialisering kom adskillelse ml. indi og samf.
43.2. Schmidt og Kristensen: Case i sundhed -> hvem har det etiske ansvar?
43.3. Andersen og Mørch (2000): "Modernitetsudfordringen består i at etablere sig og samfundet i samme proces." (s. 411).
43.4. Andersen og Mørch: Introducerer Sense of Coherence
43.5. Blumer: Social problems are products of collective definition - not objective social event.
43.5.1. Blumer points to the necessity of understanding social disorganisation not as originating from individual disorganisation: but the other way around: • Also, as social psychologist we are to employ concepts • Stress and coping are two ends at continuum • Stress occur due to an individual-societal-situational change.
43.6. Beck: Late modernity problems are expressed in the family
43.7. Søndergaard ift. køn: Hvornår er vi værdige?
43.8. Foucault is seen as postmodernist
43.9. Giddens (1996): Describes late modern society
43.9.1. Burrs tekst about social constructivism: Critical stance towards taken-for-granted knowledge, historical and cultural specificity, knowledge is sustained by social process (language), knowledge and social action go together.
43.10. Giddens (1996): Making portrait of high modern society
43.11. Mørch (2010): "Der kan ikke herske tvivl om, at det senmoderne ungdomsliv stiller helt nye udfordringer for unge og det bredere ungdomsliv." (s. 41)
44. How we think
44.1. Attribution theory
44.2. SIT og SRT i Rogers: We indentify relationally and we create representations to inform us in the world
44.3. Attitudes
44.4. Values
44.5. Andersen og Mørch: Introduces Sense of Coherence
44.6. Bourdieus praktiske sans og habitus Se Järvninen og Bourdieu selv
45. Grand theories
45.1. Marx (layder kap. 3)
45.2. Parsons' Structural Funcitonalism
45.3. Foucault rejects dualism and grand theories
46. Kritisk socialpsykologi
46.1. Mørch (1985) beskriver hele vejen til kritisk psykologi
46.2. Blumer: Sociale problemer er produkt af af kollektiv definition - ikke objektivt socialt arrangement
46.3. Rogers kap 3
46.4. Kritisk psykologi
47. Social integration
47.1. Schutz (2005): Handler om fremmede, der skal ind i nye kulturmønstre
47.2. Hall: Forklarer spetaklet ved "de andre"
47.3. Godt at henvise til social repræsentationsteori
47.3.1. Her kan man også trække på Bourdieu, habitus og praktisk sans