Social Psychology
af Sarah Holm Christensen
1. Holzkamps begriben vs tyden
2. Mørch (2010): Characterizes the youth in late modern times
3. Mørch (1985): Snakker både om socialpsykologi, men derefter om, hvordan dette kan bruges i ungdomsforskning. Nævner Coleman
4. Mead og Blumer: Meaning skabes i interaktionisme
5. Schutz: thinking as usual
6. Main man for kritik: Holzkamp!
7. Strøbæk: Goes with the flow of the big boys (Blumer etc?) to justity how stress has to be investigated
8. Mørch mener, Giddens laver grand theory?
9. Layder kap. 4: There is a paragraph about dividing motivation - social or personal motivation?
10. Burrs tekst om social constructivism: Can be put in relation
11. WOW HOLZKAMP! Forklarer lige hele sin udlægning af kritisk psykologi.
12. Giddens: Makes analysis of highmodern society
13. Foucault: Power over all and no final structure
14. Brückner: Capitalism has made us hostile (vijandig)
15. Bourdieu, the habitus and his lekkere coordinate system in Järvinen
16. Furlong and Cartmel really discuss the society. Gender and class are of even greater importance.
17. Tajfel: Social Identity Theory har et ben i eksperimentel socialpsykologi
18. Rose: We define ourselves based on the discourses given. For example, ''stress'' is an invented word. Now we can feel it.
19. Furlong og Cartmel: Throughout history we have got the idea that we have more freedom, so we also take responsibility when we fail. Its your choice, so your fail. This affects young people (p.114)
20. Mørch (1994): Samf har ændret sig fra 60'erne -> Youht has become curcial.
21. Giddens (1996): Beschrijft hoe ultramoderne denken (vertrouwen & reflexiviteit)
22. Stress/coping
22.1. Mørch (2010): About ideals and the way we try to trade in the world
22.2. Pultz og Mørch: Om de kreative unge, der har vaægt arbejdløshed
23. Society building
23.1. Marx, see Layder Chapter 3
23.2. Giddens (1996): Describes society
24. Health
24.1. Andersen og Mørch: Nævner Bandura, der lægger mere vægt på selvforståelse end handlinger, hvorfor han er populær
24.2. Relationer/emotioner
24.2.1. Blumer: Social haze occurs when intentional social collectives are broken (p.873) --> STRESS!
24.2.1.1. Schmidt og Kristensen: Hvordan den forebyggende tanke fratager individet ansvar
24.3. Otto (1994): Sundhedstekst
25. Experimental social psychology
25.1. Parsons
26. Social impact
26.1. Milgram: 1963: Eksperimentet
27. Work
27.1. Hochschild: Different classes and sexes typically use emotion labour differently
27.2. Connection to other scientist: Mørch and Putz's study of unemployed artists can be linked with Järvinen, p. 355, about artists'fields in relation to economic capitalism?
27.3. Strøbæk
27.4. Pultz og Mørch: About young creatives who chose unemployment
27.4.1. Rose ((1998) Vil ikke finde ud af, hvad den "indre kerne" i folk er, men hvilke diskurser de bruger til at se sig selv.
27.5. Furlong og Cartmel (1997): Change in working life has affected youth life
27.6. Becks interpretation of the labourmarket. 1: the industrialized society demands (eist) wer are not equal.
27.7. Furlong and Cartmel: Throughout history we have got an idea that we have more freedom, so we also take responsibility for us when we fail. This affects young people (p. 114).
27.8. Mørch (2010): Indi søger i dag ikke et arbejde, men et job (indi ønske og behov) (s. 34)
27.9. Asplund (
28. Late Modernity
28.1. Asplund: 1983. Åbenlyst at der med industrialisering kom adskillelse ml. indi og samf.
28.2. Schmidt og Kristensen: Case i sundhed -> hvem har det etiske ansvar?
28.3. Andersen og Mørch (2000): "Modernitetsudfordringen består i at etablere sig og samfundet i samme proces." (s. 411).
28.4. Andersen og Mørch: Introducerer Sense of Coherence
28.5. Blumer: Social problems are products of collective definition - not objective social event.
28.5.1. Blumer points to the necessity of understanding social disorganisation not as originating from individual disorganisation: but the other way around: • Also, as social psychologist we are to employ concepts • Stress and coping are two ends at continuum • Stress occur due to an individual-societal-situational change.
28.6. Beck: Late modernity problems are expressed in the family
28.7. Søndergaard ift. køn: Hvornår er vi værdige?
28.8. Foucault is seen as postmodernist
28.9. Giddens (1996): Describes late modern society
28.9.1. Burrs tekst about social constructivism: Critical stance towards taken-for-granted knowledge, historical and cultural specificity, knowledge is sustained by social process (language), knowledge and social action go together.
28.10. Giddens (1996): Making portrait of high modern society
28.11. Mørch (2010): "Der kan ikke herske tvivl om, at det senmoderne ungdomsliv stiller helt nye udfordringer for unge og det bredere ungdomsliv." (s. 41)
29. How we think
29.1. Attribution theory
29.2. SIT og SRT i Rogers: We indentify relationally and we create representations to inform us in the world
29.3. Attitudes
29.4. Values
29.5. Andersen og Mørch: Introduces Sense of Coherence
29.6. Bourdieus praktiske sans og habitus Se Järvninen og Bourdieu selv
30. Grand theories
30.1. Marx (layder kap. 3)
30.2. Parsons' Structural Funcitonalism
30.3. Foucault rejects dualism and grand theories
31. Kritisk socialpsykologi
31.1. Mørch (1985) beskriver hele vejen til kritisk psykologi
31.2. Blumer: Sociale problemer er produkt af af kollektiv definition - ikke objektivt socialt arrangement
31.3. Rogers kap 3
31.4. Kritisk psykologi
32. Social integration
32.1. Schutz (2005): Handler om fremmede, der skal ind i nye kulturmønstre
32.2. Hall: Forklarer spetaklet ved "de andre"
32.3. Godt at henvise til social repræsentationsteori
32.3.1. Her kan man også trække på Bourdieu, habitus og praktisk sans
33. Sprog
33.1. Rose: Diskurser er afgørende for, hvordan vi ser os selv
33.2. Foucalt: Power ligger også i sproget
33.3. Giddens mener jeg?
34. Foucaults decentrerede subjekt
35. Mørch (2010): Ang. unge: "Den sociale integration efterlyser "identitet og individualitet" (s. 12)l.
36. Brückner - Shows how child abuse si a direct result of capitalism
37. Mørch (1985): Unge fk en ny opgave da uddannelsen blev de unges mulighed for social mobilitet i 60'erne. s. 37
38. Søndergaard ift. køn: Hvornår er vi værdige?
39. Giddens (1996): s. 46 siger han, at overgang barn-voksen ikke blot er ritual, men skal udforskes.
40. Hochschild: Forskellige klasser lærer deres børn at håndtere følelser forskelligt
41. Mørch (1994 s- 39): Familier med god støtte har unge, der har nedre chance for at klare sig godt i omstilling fra barn-voksen
42. Mørch (2010): Familiefunktion har ændret sig fra borgerlig til individualiseret (s. 32).
43. Andersen og Mørch: Giddens heri siger, at de rene relationer gør, at kroppen er i fokus (s. 384
44. Familie
44.1. Opdragelse
44.2. Parsons og hans strukturfunktionalisme
44.3. Beck: Famiilien er udfordret
44.4. Beck: De historiske problemer kommer til udtryk i familiens problemer
44.5. Schultz: Måske noget om kulturm'ønstre?
44.6. Brückner ang. barnemord
44.7. Giddens (1996): opridser hovedtræk i skilsmisse
45. Køn
45.1. Järvinen fortæller om Bourdieus brug af habitus-begreb omkring køn (godt!)
45.2. Hall: Taler om sociale repræsentationer. Min vinkel: I mange medier fremstilles noget ens - fx er slanke kvinder lækre i modeblade (et eks jeg selv er kommet på - derved er der skabt regime af repræsentation.
45.3. Generelt social repræsentationsteori.
45.4. Foucault: Se PP af DD - magt er altid vigtigt
45.5. Parsons stereotype roles
45.5.1. Furlong og Cartmel: Gender has given us great importance to our freedom
45.6. Søndergaard: Teksten om Susanne og kønskoder. Hvornår er vi værdige?
45.7. Beck: "Jeg er mig, frem for at være køn". ''its me, not my gender''. sygt neget mere
45.7.1. Søndergaard ift. køn: Hvornår er vi værdige?
46. Ungdom
46.1. Andersen og Mørch: Nævner Bandura, der lægger mere vægt på selvforståelse end handlinger, hvorfor han er populær. Kommer med bud på, hvordan man bliver sig selv.
46.2. Beck: 2. fase: Os som individualister?
46.3. Andersen og Mørch (2000), individet i dag er blevet en kontekstuel aktør - sygt svært
46.4. Uddannelse
46.4.1. MØRCH (2010) GÅR AMOK OM UNGE, UNGDOMSFORSKNING OG SENMODERNITET
46.4.1.1. Andersen og Mørch: Kommer med forskellige bud på, hvordan man kan se opdragelse
47. Individualisering
47.1. Bourdieus begrebsapparat: Er ret statisk - Du kan bruge hans begrebsapparat forud for individualisering.
47.1.1. Andersen og Mørch (2000): "Modernitetsudfordringen består i at etablere sig og samfundet i samme proces." (s. 411).
47.2. Bourdieus habitus-begreb
47.3. Late modernity
47.4. Layder kap. 4: Hele SI, der står i en god kontrast til Parsons osv.
47.5. Mørch (1985): Hvordan indi ses ift. samf. Betingelser, vi individualiseres under.
47.6. Søndergaard ift. køn: Hvornår er vi værdige?
47.7. Beck: 2. tese: Vi er alle blevet individualister frem for køn
47.8. Mørch (1994): Om individualisering i ungdommen - er afgørende og mere problematisk ift. tideligere
47.9. Furlong og Cartmel: Bruger bilen som metafor for msk selvstyring i disse dage + Gennem historien har vi fået en ide om, at vi har mere frihed, derfor tager vi også ansvar på os, når vi fejler. Dette påvirker unge (s. 114).
47.10. Giddens: about identity formation in highend society
47.11. Mørch (2010): "Individualisering handler således om at opnå kompetencer for et samfundsmæssigt, socialt og individuelt liv,og det indbefatter selvfølgelig udviklingen af både en selvforståelse (selvidentitet) og handlingskompetence i verden." (s. 30). "Individualisering skal understøttes ikke læres" (s. 31".
47.11.1. Rose: Vi skaber og ser på os selv gennem de diskurser, vi bruger. Psy-videnskaberne har haft stor indflydelse her. Vil ikke finde indre kerne, men finde ud af, hvilke diskurser burger til at se sig selv