1. Plasmaceller
1.1. Fremkommer når T-hjælpecellen deler sig i to
1.1.1. Plasmacellerne producere antistoffer der passer til antigenerne, der sidder på de fremmede mikroorganismer.
2. Makrofager
2.1. Mikroorganismens overfladestoffer
2.1.1. Også kaldet Antigener
2.1.2. Makrofagen udstiller nogle af mikroorganismens overfladestoffer, også kaldet antigener, på sin egen overflade for at tiltrække og aktivere flere makrofager og måske kan til sidst ende med at bekæmpe infektionen.
2.2. Udskiller interleukiner, signalstoffer
2.3. Også kaldet Ædeceller
3. Komplementsystem
3.1. Komplementmolekylerne
3.1.1. Nogle af komplementmolekyler virker som signalstoffer der kan tiltrække immunforsvarescellerne til infektionsområdet.
3.2. Aktiveres med dominoeffekt
3.2.1. Når kroppen bliver invaderet af fremmed mikroorganismer kan den aktivere komplementsystemet via en slags dominoeffekt, idet et komplementprotein aktiveres, som så aktivere et andet komplementprotein, og sådan fortsætter det.
3.3. Effektive enzymer
3.3.1. Effektive enzymer er dem der angriber de fremmed patogener og nedbryder dem.
4. Det uspecifikke forsvar
4.1. Fremmed mikroorganismer
4.2. Ædeceller
4.2.1. Tilhører Det uspecifikke forsvar
4.2.2. Også kaldet granulocytter eller makrofager
4.2.3. Ædeceller, også kaldet granulocytter eller makrofager, er de celler i immunforsvaret som opdager fremmed mikroorganismerne først. Ædecellerne omslutter sig mikroorganismen, og nedbryder det ved hjælp af nogle fordøjelsesenzymer.
4.3. Hvis makrofagerne og komplementsystemet svigter
4.3.1. Hvis makrofagerne og komplementsystemet ikke kan bekæmpe infektionen alene, aktiveres der specifikke forsvar som består af to forsvarsdele. (se mere under der specifikke forsvar)
5. T-hjælpeceller
5.1. Har nogle receptorer
5.1.1. CD4-receptorer
5.1.2. T-cellereceptorer
5.1.2.1. Også kaldes TCR
5.1.3. Receptorerne kan bindes til det fremmede anigen der er udstillet på en makrofags MHC II-protein.
5.2. T-hjælpeceller 'opdager' altså et fremmed antigen og samtidig at det sidder på en makrofag og ikke på en anden celle pga. MHC II.
5.3. Har 'opdaget' infektionen'
5.3.1. Når T-hjælpercellen har 'opdaget' at der er en infektion med fremmede mirkoorganismer, aktivere den en anden slags immunforsvarscelle, kaldet B-lymfocytter
5.4. B-lymfocytter
6. B-lymfocytter
6.1. Fremkommer når T-hjælpecellen deler sig i to
6.1.1. B-huskecellerne husker de fremmede antigener til en evt. fremtidig infektion med samme mikroorganisme.
6.2. De aktiverede B-lymfocytter deler sig i to slags celler
6.2.1. Plasmaceller
6.2.2. B-huskeceller
7. Antistoffer
7.1. Y-formede glycoproteiner
7.1.1. Også kaldet immunoglobuliner
7.1.2. Antistoffer er Y-formede glycoproteiner, som cirkulere i blodplasma og som findes i fem forskellige typer.
7.2. Når antistofferne sætter sig på mikroorganismernes antigene, pacificeres mikroorganismer med antistoffer bliver ædt af makrofager.
7.3. 5 typer antistoffer
7.3.1. IgM
7.3.1.1. Optræder som et 5-dobbelt molekyle, en pentamer, der har 10 bindingssteder til antigener. IgM er det antistof der produceres først ved en infektion fordi det kan produceres af B-celler som ikke er helt færdigudviklede. De 10 bindingssteder betyder at den kan pacificere mange mikroorganismer. IgM er et stort molekyler og kan derfor ikke passere moderkagen hos gravide, Passer ikke særlig godt til antigenerne. .
7.3.2. IgG
7.3.2.1. passer meget præcist til antigenet og det er det antistof der produceres i stor mængde næste gang personen møder den samme mikroorganisme/antigen. Det er det mest udbredte antistof i kroppen og forekommer i stor mængde ved infektioner som patienten har mødt før. Disse forhold udnyttes diagnostisk ved en infektionssygdom, idet en blodprøve med meget IgM og lidt IgG mod en bestemt patogen organisme viser at patienten er i staren af en førstegangsinfektion. IgG er endvidere effektiv til at simulere komplementsystemet.
7.3.3. IgA
7.3.3.1. Er et vigtigt antistof i slimhinderne og sekreter, fx i tårer, spyt og modermælk, hvor der forekommer som en dimer, altså et dobbeltmolekyle med fire antigenbindingssteder.
7.3.4. IgD
7.3.4.1. Funktionen af IgD kendes ikke, men antistoffet findes i alle organismer med et specifikt immunforsvar. Laboratoriemus hvor genet for IgD er slukket, har et meget dårligt fungerende immunforsvar hvilket understøtter at IgD er vigtigt, men man har blot endnu ikke fundet ud af hvorfor.
7.3.5. IgE
7.3.5.1. Produceres ved parasitinfektion og ved allergi.
7.4. Antistoffer er specifikke i forhold til det antigen de kan binde sig til, er baggrunden for en lang række immunologiske metoder til fx sygdomsidentifikation.
8. Antigen
8.1. Makrofage udstiller nogle af mikroorganismens overfladestoffer, som også kaldes antigen, på sin egen overflade for at signalere til hele immunforsvaret at der er nogle fremmede mikroorganismer i kroppen.
9. MHC I
9.1. Anderledes fra MHC II
9.1.1. MHC I viser endogene (indre) antigener fra en celle der er blevet inficeret af en fremmed mikroorganisme.
10. Interleukiner
10.1. signalstof
10.1.1. Interleukiner er også et signalstof som makrofagerne udstiller, når de vil tiltrække og aktivere flere makrofager, og til sidst måske kan bekæmpe infektionen.
11. Det specifikke forsvar
11.1. Består af to dele
11.1.1. Det antistofbaserede forsvar
11.1.2. Det cellulære forsvar
11.2. Makrofager
11.2.1. Når makrofagerne udstiller de fremmede antigener, kan der aktivere nogle af det specifikke forsvars celler, som hedder T-hjælpeceller.
12. T-dræberceller
12.1. MCH I udskiller sig nogle signalstoffer der aktiverer T-dræberceller. T-dræbercellerne kobles til den virusinficerede celler ved hjælp af sin CD8 - og sin T-cellereceptor, TCR, der passer til en virusinficeret celle med udstillet antigen på MHC I.
13. Huskeceller
14. Immunoglobuliner
14.1. Antistoffer er Y-formede glycoproteiner kaldes Immunoglobliner, som cirkulere rundt i blodplasama og som findes i 5 forskellige typer.
15. Det cellulære forsvar
15.1. MCH I - proteiner
15.2. T-dræberceller
15.3. CD8
15.4. T-cellerecepter
15.5. TCR
15.6. Nogle bakterie og alle virus trænger ind i deres værtsceller og overtager deres stofskifte. Når virus er inde i cellerne, kan de ikke angribes af antistoffer. Men alligevel kan kroppen godt bekæmpe virus, idet nogle andre immunforvsarsceller aktiveres, nemlig T-dræberceller. Sammenkoblingen, det der sker og står under T-dræberceller, fungere ligesom et puslespil, og hvis puslespilsbrikkerne passer sammen, sker der en aktivering af T-dræbercellen der dræber den virusinficerede celler og dermed virus.
16. MHC II
16.1. Findes kun i professionelle antigenpræsenterende celler, som makrofager mens de fleste andre celler har MHC I-protein på deres overfladet.
16.2. Anderledes fra MHC I
16.2.1. MHC II viser exogene (ydre) antigener der er optaget fra omgivelserne.