1. Mars
1.1. Opbyggelse
1.1.1. Mars' indre er, ligesom Jordens, forskelligt i kerne, kappe og skorpe, men da Mars er mindre, er den blevet afkølet hurtigere og var kun geologisk aktiv indtil for ca. 1 mia. år siden, hvor dens indre gradvis størknede. I dag findes fx hverken pladetektoniske processer eller vulkanisme på Mars. Mars' mindre størrelse og størkningen medførte, at Mars' kappe kan understøtte meget højere bjerge og vulkaner end på Jorden, Atmosfære og magnetfelt Atmosfæren på Mars, der hovedsagelig består af kuldioxid, Temperaturen på overfladen er i almindelighed mellem −75 °C og −30 °C, men kan i ekstreme tilfælde nå ned til −120 °C og op til 20 °C. Kraftige vinde med vindhastigheder op til 200 km/t resulterer med jævne mellemrum i støvstorme, som kan indhylle hele planeten. Mars' magnetfelt er meget mindre end Jordens, og målinger fra sonden Mars Global Surveyor har vist, at magnetfeltet ikke er et globalt dipolfelt som Jordens, men at feltet i stedet skyldes lokaliserede magnetiserede klipper i undergrunden på Mars’ sydlige halvkugle.
1.2. Hvor stor er den
1.2.1. 163.000.000.000.000 km³
1.3. Levetid
1.3.1. Mars har haft en levetid på 4,6 milliarder år
1.4. Klippe-planet
1.4.1. Klippeplaneterne er de fire inderste planeter: Merkur, Venus, Jorden og Mars. De ligger forholdsvis tæt på hinanden og består alle af stenmateriale og metal. To af disse planeter, Jorden og Mars, har måner.
1.5. Atmosfære
1.6. Info
1.6.1. Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden. Som Jorden har Mars en atmosfære, om Mars er den ganske tynd og består næsten kun af kuldioxid. Mars kaldes også den røde planet på grund af sin rødlige farve.
1.6.2. Mars og Jorden roterer næsten lige hurtigt, så på Mars oplever man et "mars-døgn" der er godt 39½ minutter længere end et jorddøgn. Mars-året; den tid det tager planeten at fuldføre et kredsløb om Solen, tager 687 jorddøgn, eller 1 år og ca. 10½ måned. Fordi Marses bane hælding minder meget om jordens, har Mars også vinter og sommer.
1.6.3. Mars er ikke umiddelbart et oplagt sted at lede efter liv, fordi overfladen er så tør, og fordi mars ikke har noget magnetfelt til at imod sols stråler. under mars's røde overfalde er der måske egnet til liv. Der er tegn på, at der ligger et lag is under store dele af Mars’ overflade. under isen hvor der ville være vand, der ville det være til godt sted for levende organismer. Hvis man finder liv på Mars, vil det være bakterier. Hvis den varme og våde periode har eksisteret, var den sandsynligvis for kort til, at livs formerne kunne nå at udvikle sig.
2. Saturn
2.1. Opbyggelse
2.1.1. Saturn består af ca. 75% hydrogen, og ca. 25% helium. Saturn har ikke har nogen solid overflade. Men det ser ud til at den har en varm, indre kerne, af jern og klippemateriale. Omkring den indre kerne, er en ydre kerne, som sikkert består af ammoniak, metan og vand. Et lag af sammenpresset, flydende, metallisk hydrogen omringer den ydre kerne. Over laget er et område der er dannet af hydrogen og helium, af en sirup-lignende konsistens. Hydrogenet og heliumet bliver gas-agtigt nær planetens overflade, og bliver et med atmosfæren, som også består af hydrogen og helium.
2.2. Hvor stor er den
2.2.1. 746.000.000.000.000 km³
2.3. Levetid
2.3.1. Saturn har haft en leve tid på 4,6 milliarder år
2.4. Gas-Planet
2.4.1. Gasplaneterne er de fire yderste planeter: Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. De består af gas og har ikke nogen fast overflade. Vi kan derfor aldrig lande på dem. Alle gasplaneterne har en kerne, der bl.a. består af stenmateriale. Gasplaneterne roterer hurtigere omkring deres egen akse end klippeplaneterne, hvilket betyder, at deres døgn er kortere end Jordens. Til gengæld er gasplaneterne meget længere tid om at komme en omgang rundt om Solen, end Jorden er. Alle gasplaneter har ringe omkring sig, men det er Saturns ringe, der er mest kendte, fordi man nemt kan se dem fra Jorden.
2.5. Info
2.5.1. Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem. Det er den andenstørste planet i solsystemet efter Jupiter. Saturn kan kendes på sine ringe, som består af utallige små is og småsten. Tidligere mente man, at dette ringsystem var noget enestående for Saturn, men det har senere vist sig at både Jupiter og Uranus har tilsvarende, men langtfra så pæne ringsystemer. Ved planetens nordlige pol befinder sig et fænomen kaldt Saturns heksagon.