Madkultur

1. En definition af begrebet

1.1. Madkultur som noget mennesket har indflydelse på

1.2. Styret af kulturelle normer og regler - rigtigt og forkert i en kultur

1.3. Fællesskab og identitet

1.4. Madkultur son en antropologisk kulturforståelse - handler om adfærd og holdninger, valg af mad, produktion, madoplevelser, måltidet som social dimension

2. Skaber og former - hvilke elementer

2.1. Kultur - udvikler sig hele tiden

2.2. Ændringer i samfundsforhold

2.3. Kunst, mode, værdier

2.4. Debat og nye opdagelser på sundheds- og fødevareområdet

3. Kulturelle normer og regler

3.1. Grundlæggende regler i vores madkultur der gør, at der er noget mad vi gerne spiser, mens andet ville virke helt utænkeligt

3.2. Definerer sammensætning af måltider og hvornår de kan spises

4. Fødevarerangorden

4.1. Mennesker rangordner fødevarer efter værdi

4.2. Kornprodukter i bunden, kød og animalske produkter øverst - samme rangorden i flere hundrede år.

5. Måltidsrangorden

5.1. Måltider også rangordnet. Her spiller tid og brug af fødevarer ind.

5.1.1. Nederst morgenmad

5.1.2. I midten frokost

5.1.3. Øverst aftensamad

6. Traditioner og opbrud med disse

6.1. Traditioner og opbrud lever side om side - traditioner står ikke helt for fald, som så mange ellers siger

6.2. Madvaner og traditioner er egentligt meget modstandsdygtige over for forandringer.

6.3. Traditioner opretholdes stadig: Varm aftensmad, mange kvinder laver mad, fokus på "rigtig" og hjemmelavet mad.

6.4. Opbrud: Halvfabrikata og convenience vinder frem - hjælp i en travl hverdag. Øget fokus på sundhed, efterspørgsmål på nye varer

7. Køn og alder

7.1. Kvinder spiser mere frugt og grønt end mænd, foretrækker lysere kødtyper

7.2. Mænd spiser mere rødt kød, kartofler og alkohol - fremhæves som maskuline fødevarer

8. Sociale forskelle

8.1. Klar sammenhæng mellem spisevaner og social lagdeling

8.2. Mennesker var højere socialt lag spiser mere varieret og med tanke på officielle kostanbefalinger end mennesker i det lavere lag.

8.3. Identitet og tilhørsforhold i de forskellige sociale lag har stor indflydelse på, hvad der spises

9. Minervamodel og segmenter

9.1. Målrette og markedsføring af produkter - segmentering af forbrugere

9.2. Minervamodel afspejler idealtyper - mange af os tilhører flere af segmenterne

9.3. Grønt segment: Trendsættere på madområdet

9.4. Blå segment: Prestige udadtil, modernitet, skifter med tiden

9.5. Rosa segment: Traditionelle normer og færdigheder for god husførelse i højsædet

9.6. Violet segment: Traditionelt definerede retter + tilbehør. Benytter sig gerne af hel- eller halvfabrikata