1. Baggrund
1.1. De tre Hertugdømmer tabt
1.1.1. Slesvig
1.1.2. Holsten
1.1.3. Launburg
1.1.4. Blev tabt efter 2. slesvig krig 1864
1.2. Den danske-tyske grænse lå syd for Kolding.
1.3. Først efter 1. Verdenskrig, blev en genforening en realistisk mulighed.
1.4. Ingen havde snakket om en genforening
1.4.1. Mange stod uforberedt
1.5. To forskellige principper i anlæggende til en genforening
1.5.1. Folkets selvbestemmelse
1.5.1.1. Landet måtte følge folket
1.5.1.2. Om vendt med det anede princip
1.5.2. Ingen af principperne blev anvendt til punkt og prikke
1.5.2.1. Er den politiske skillelinje/rødesnor
2. Forhandlinger 1918
2.1. Det første officielle standpunkt, kom med vedtagelsen af nogle forhandlinger inden for lukkede døre
2.1.1. Folketinget og Landstinget var til stede
2.1.2. d. 23. oktober 1918
2.2. Krigen var ikke officielt slut
2.2.1. under forhandlingerne
2.3. Det tyske nederlag var åbenlyst
2.4. Forhandlingerne skulle blive løst i overensstemmelse med folkenes selvbestemmelsesret
2.4.1. En demokratisk løsning
2.5. Sønderjyllands politiker/politiske leder
2.5.1. Rigsdagsmand H. P. Hanssen
2.5.2. 1918
2.6. Han forslog/opfordrede tyskerne til at få løst spørgsmålene under en fredsslutning
2.6.1. Han rejste nogle spørgsmål
2.7. Våbenhvile d. 11. november 1918
2.8. Det lykkedes at få et skriftligt tilsagn af den fungerende tyske udenrigsminister
2.8.1. D. 14 november 1918
2.9. Tyskland ville løse forhandlingerne under fredskonferencen
2.10. Den Nordslesvigske Vælgerforening Tilsynsråd vedtog deres ønsker til genforeningens ordning
2.10.1. D. 17. november
2.10.2. NUT
2.10.3. Åbenrå-resolutionen/forhandlinger fastlagde deres ønsker
2.11. NUT var de dansksindede sønderjyder
2.12. De Ønskede
2.12.1. Genforeningen skulle blive tilvejebragt under en samlet folkeafstemning i Nordslesvig
2.12.1.1. Den 1864-grænse og den såkaldte Clausen-linje (Der var næsten identisk med den endelige grænse)
2.13. Det skulle opfattes som én afstemningskreds
2.14. Afgørelsen skulle træffes ud fra det samlede resultat, uden hensyn til de enkelte kredse
2.15. Forhandlinger skulle forgå syd for afstemningsområdet
2.15.1. Det skulle holdes en selvstændig afstemning
2.16. H. P. Hanssen fremsendte Åbenrå-resolutionen og den tyske udenrigsministers brev til den danske regering
2.16.1. I brevet bad den tyske udenrigsminister at forlægge det sønderjyske spørgsmål til fredskonferencen
2.17. Erik Scavenius (Udenrigsminister) ville helst have spørgsmålet løst gennem en ren dansk-tysk aftale
2.17.1. Han bøjede sig
2.17.2. De Allierede tog imod forhandlingerne med åbne arme
3. Fredskonferencen i Versailles
3.1. Varede fra Januar - Juni 1919
3.2. Det var tilrettelagt, så både officielle og uofficielle holdninger (deputationer) kunne modtages
3.3. En privat gruppe kaldet Dannavirkebevægelsen, brugte meget af disse deputationer
3.3.1. De ville gerne have grænsen til at løbe langs Dannevirke.
3.3.2. Langt sydligere end hvad regeringen ønskede
3.3.2.1. Regeringen havde ikke taget hensyn til folk i de berørte områder
3.4. Det franske diplomati støttede aktivt, Dannevirkebevægelsen
3.4.1. De ville gerne svække Tyskland så meget som muligt.
3.4.2. De gav Dannevirkebevægelsen fik adgang til at give meddelser til konferencen
3.5. Fredsforlaget var i maj 1919
3.6. De Franske Embedsmænd havde inddelt konferencen i 3. Zoner.
3.6.1. En samlet afstemning i Nordslesvig (1. Zone)
3.6.2. En afstemning i mellemslesvig (2. Zone)
3.6.3. En afstemning, der dækkede området mellem 2. zones syd-grænse og en linje fra Slesvig til Tønning
3.7. Den danske regering forslig, at man fra dansk side skulle protestere imod forslaget
3.7.1. Regeringen var ikke interesseret i at få områder med tysk flertal.
3.7.2. Mange tyskere var forventet til at stemme for tilslutningen til Danmark pga. Tysklands situation
3.8. Den radikale regerings ønske om at protestere mod fredsforslaget, fik datid danske regering til at bryde sammen
3.9. Det Konservative Folkeparti ville ikke gå med til at protestere
3.10. Regeringen og venstre formulerede, så en erklæring, der sagde at afstemning i en 3. zone ikke var i Danmarks interesse.
3.11. Efter pres fra Lloyd George (britiske premierminister) gled 3. zone ud af den endelig fredstrakt
3.11.1. Lloyd ønskede at give Tyskland mindre indrømmelser
4. Efter Versailles
4.1. Versaillestraktaten blev underskrevet d. 28. juni 1919
4.1.1. Den trådte først i kræft januar 1920
4.2. Det sønderjyske spørgsmål blev et afgørende konfliktpunkt i Danmark
4.2.1. Striden drejede sig hovedsageligt omkring Flensborg
4.2.1.1. Flensborg var Slesvigs største by, der lå i den nordlige del af 2. zone
4.3. I den kommende afstemning forventede man, at den ville vise et større tysk flertal og et stort dansk mindretal
4.4. Da Versaillestraktaten trådte i kraft satte man en afstemning i 1. zone
4.4.1. Nordslesvig d. 10. februar
4.4.1.1. Dansk flertal på 75%
4.4.2. En folkafstemning i den 2. zone
4.4.2.1. Mellemslesvig inkl. Flensborg d. 14. marts
4.4.2.2. Tysk flertal på 80%
4.5. Flensborg by var den danske stemmeandel ca. 25 %
4.6. Det var en betydelig fremgang i forhold til det sidste valg før Verdenskrigen
4.6.1. men lavere end de forventninger, der efterhånden var bygget op hos mange
4.7. I mange danske kredse var der et stort ønske om under en eller anden form at gøre noget for Flensborg
4.7.1. dette afviste den radikale regering, der ønskede at følge afstemningsresultatet
4.8. Disse modsætninger var medvirkende årsager til Påskekrisen i foråret 1920
4.8.1. Christian 10. afsatte regeringen Zahle
4.9. For de, der var utilfredse med genforeningens omfang, samlede bestræbelserne sig i april-maj
4.9.1. Med et forsøg på at opnå en internationalisering af 2. zone
4.10. Enten i lighed med den løsning, der var fundet omkring Saar-området
4.10.1. eller i lighed med den løsning, der blev fundet omkring Danzig
4.11. Tanken om en internationalisering var uden belæg i fredstraktaten
4.11.1. Men blev afvist fra engelsk side
4.12. efter indstilling fra den internationale kommission
4.12.1. der havde administreret de to afstemningszoner siden januar 1920, blev grænsen fastsat som grænsen mellem 1. og 2. zone
4.13. Fra den 15. juni 1920 var Sønderjylland under dansk suverænitet
4.13.1. i dagene den 10. og 11. juli 1920 blev genforeningen markeret gennem kong Christian 10.s indtog i Sønderjylland og den store folkefest på Dybbøl banke