Systemskiftet 1901

Create a To-Do list for your upcoming tasks

Kom i Gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Rocket clouds
Systemskiftet 1901 af Mind Map: Systemskiftet 1901

1. Medførte

1.1. Regeringen kunne ikke side ved magten, hvis der var flertal imod.

1.2. Det moderne demokrati kom til DK.

2. Valget i 1901

2.1. Folketingsvalg i 1901

2.1.1. Højre fik kun 8 mandater

2.1.2. Venstre fik 76 mandater, ud af 144.

2.1.3. Stadig uvist om Kong Christian 9. ville udnævne en Venstremand til konseilspræsident, som var den tids statsminister.

3. Nomalisering

3.1. Først i 1894 lykkedes det, at vedtage en finanslov med alt flertal.

3.2. Dermed var vejen banet for et egentligt systemskifte i 1901.

4. Kongens rolle

4.1. Kongen pejede gang på gang på højre.

4.2. Højrepolitikeren J.B.S. Estrup regerede DK fra 1875 - 94

4.3. Han havde et flertal imod sig

5. Folketing og landsting

5.1. I 1872 fik partiet Venstre flertal i folketinget.

5.2. Men de kunne ikke danne regering, fordi partiet Højre havde flertal i Rigsdagens andet ting - Landstinget.

6. Systemskiftet

6.1. Efter mange år, valgte konge til sidst, en Venstremand, men undlod, at udvælge Venstres magtfulde leder; J. C. Christensen til konseilspræsident. Kongen kunne ikke fordrage ham.

6.2. I stedet benyttede kongen sig af sin ret til selv at udnævne sine ministre, som det stod skrevet i 1866-Grundlovens paragraf 13.

6.3. Kongen kunne bedre tåle den københavnske juraprofessor J.H. Deuntzer. Han blev konseilspræsident med flertal bag sig i Folketinget i 1901.

6.4. I dette systemskifte blev parlamentarismen indført i Danmark. Der kunne ikke dannes regering, hvis den havde et flertal imod sig i Folketinget.

7. TIdslinje

7.1. 1849: Grundloven - Danmark bliver et demokrati.

7.2. 1870: Venstre i Folketinget.

7.3. 1872-1901: Venstre har flertal i Folketinget.

7.4. 1875-1894: Højre regerer med et Folketingsflertal imod sig.

7.5. 1894: Finanslov med Folketingsflertal bag sig.

7.6. 1901: Systemskiftet. Parlamentarismens indførelse.

8. Parlamentarisme som begreb

8.1. Opstod i England, bredte sig i den sidste halvdel af 1800-tallet til flere lande i Europa, bl.a. Danmark.

8.2. To typer: I et land med positiv parlamentarisme skal en regering godkendes ved en afstemning i parlamentet, før den kan tiltræde. Ved negativ parlamentarisme skal regeringen ikke godkendes i parlamentet. Den må bare ikke have et flertal imod sig ved tiltrædelsen.

8.2.1. Negativ parlamentarisme bidrager til forekomsten af mindretalsregeringer, mens positiv parlamentarisme gør flertalsregeringer mere sandsynlige. Der findes dog også lande, fx Østrig, Holland og Belgien, hvor flertalskoalitioner er hovedreglen, selvom de bygger på negativ parlamentarisme.

9. Parlamentarisme

9.1. Betyder, at regeringen skal have flertal i Folketinget. På den måde er det de politiske partier, som får flest stemmer, der kan skabe en regering.

9.2. En regering kan tvinges til, at gå af, hvis de har et flertal imod sig.

10. Parlamentarismen bliver indført i DK

10.1. I Danmark benyttes den negative parlamentarisme. Blev indført ved systemskiftet i 1901. Indtil 1901 bestemte kongen, hvem der skulle være statsminister. På den måde var magten delt mellem regeringen og kongen. Efter systemskiftet accepterede kongen, at den lovgivende magt skulle have den egentlige magt. Det betød som oftest, at magten tilfaldt Folketingets største parti. Parlamentarismen blev dog først grundlovsfæstet ved grundlovsændringen i 1953.

11. Parlamentarisme i praksis

11.1. Den negative parlamentarisme betyder, at mange danske regeringer er mindretalsregeringer. Det skyldes, at regeringen ikke behøver et fast flertal, men i stedet benytter sig af et eller flere støttepartier i det daglige arbejde. Hvis Folketinget ønsker en anden regering, så skal det vedtage en mistillidsdagsorden mod statsministeren. Det kræver dog, at mindst halvdelen af Folketingets medlemmer skal stemme for. Hvis det er tilfældet, så er regeringen tvunget til at gå af. En regering kan godt acceptere at have et flertal imod sig. Folketinget må bare ikke udtrykke mistillid til regeringen.

12. Betydning for demokratiet.

12.1. Betyder, statsministeren og regeringen står til ansvar for Folketinget.

13. Kritikere

13.1. Kritikere mener, at parlamentarisme begrænser mulighederne for at lave politik, fordi regeringen bliver alt for afhængig af parlamentet. Derfor har nogle lande valgt en anden styreform. Fx i USA hvor præsidenten vælges direkte af folket.