1. Antikken (ca. 750 f.kr - ca. 476)
1.1. Athen og Sparta
1.1.1. Athen
1.1.1.1. Demokrati (ofte stemplet som et Pøbelvælde)
1.1.1.1.1. 508 f.v.t.
1.1.1.1.2. Demokratiet faldt kort efter Alexander den Stores død i 323 f.v.t.
1.1.1.2. Forsamlingsdemokrati: udskiftesystem, hvor der trækkes lod om hvem der skulle styre landet. - Selvfølgelig ikke kvinder, mænd under 20 år, slaver, udlændinge og kriminelle.
1.1.1.3. Flertallet bestemte ved afstemning
1.1.1.4. Kendt for sine flotte templer, store tænkere og for sin stærke flåde.
1.1.2. Sparta
1.1.2.1. Aristokrati (ofte stemplet som et Oligariki)
1.1.2.2. Kendt for sin meget stærke hær og sine soldaters mod.
1.1.2.3. Lovgiveren Lykurg
1.1.2.3.1. Grundlægger af Sparta
1.1.2.3.2. bestemte, at spartanske mænd skulle opdrages specielt til soldaterlivet.
1.1.2.4. Kivinderne havde mere magt i forhold til andre bystater eks. Athen.
1.1.2.5. Krig
1.1.2.5.1. Sparta havde vandt over rivalen Athen, i Den Peloponnesiske Krig (431-404 f.v.t.)
1.1.2.5.2. Efter 404 f.v.t begyndte en nedgangsperiode for Spartas militær, som førte til at bystaten mistede sin status.
1.1.3. Link om Sparta og Athen
1.1.3.1. http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/SpartaogAthen_173002_uvm7jcgy.pdf
1.1.4. Hellas - det gamle Grækenland
1.1.4.1. Metoiker
1.1.4.1.1. Tilflyttere fra en anden polis.
1.1.4.1.2. Har til dels rettigheder, men ingen politiske rettigheder.
1.1.4.1.3. Gæstearbejdere.
1.1.4.1.4. Kommer fra ordet meta og oikos, som betyder hus og hjem.
1.1.4.1.5. Metoikerne udgør en mindre del af befolkningen i en polis.
1.1.4.1.6. De har mulighed for at blive en integreret del i den rige ende af samfundet.
1.1.4.2. Borgere
1.1.4.2.1. Mænd er de eneste ”rigtige” borger, da kvinderne ikke har politiske rettigheder, selvom de er født borger.
1.1.4.2.2. For at være borger skal mindst én forældre være borger.
1.1.4.2.3. Som borger har man ret til fast ejendom, og har politiske rettigheder. Mændene samles og diskuterer politik.
1.1.4.2.4. Athen var det mest veludviklede demokrati, da alle borgerne har indflydelse og rettigheder. Hvorimod de rigeste i de flest andre bystater havde størstedelen af rettighederne.
1.1.4.3. Slaver
1.1.4.3.1. Slaver fandtes overalt i alle byer. De havde ingen rettigheder. Deres herre bestemte over dem, han måtte gøre hvad han ville med dem, han måtte bare ikke slå dem ihjel.
1.1.4.3.2. De gik i arv, hvis ens forældre var slaver, blev man født som slave.
1.1.4.3.3. Man kunne vinde slaver i krig, og købe dem på markeder.
1.1.4.3.4. I krige slog man nogen gange alle mændene ihjel, og solgte kvinderne og børnene som slaver.
1.1.4.3.5. Der var stor forskel på slavearbejdet, nogen fik pisk og arbejdede i miner, andre havde et okay liv, og hvis herreren godt kunne lide dem, fik de privilegier.
1.1.5. Aristoteles' styreformer:
1.1.5.1. .
1.2. Romerriget (753 f.kr -476)
1.2.1. Kilde: tekst 4, Augustus, Res gestae
1.2.2. Styreform før kejsertiden
1.2.2.1. Monarki
1.2.2.1.1. Konsulerne, de øverste ledere i krig og fred.
1.2.2.2. Aristokrati
1.2.2.2.1. Senatet, ledet af rådet af de afgåede ledere.
1.2.2.3. Demokrati
1.2.2.3.1. Folkeforsamlingen, som valgte lederne og besluttede lovene
1.2.3. Styreformer efter kejserdømmet 27 f.v.t.
1.2.3.1. Der blev ikke formelt ændret i styreformen.
1.2.3.2. Én mand havde magten - princeps/kejseren (minder om monarki/tyranni)
2. Oplysningstiden
2.1. Inspireret af Antikken
2.2. Oplysningstiden strækker sig i perioden fra 1690-1789, og er kendetegnet ved at man havde tiltro til menneskets evne til gennem viden, tænke og agere rationelt og erfaringer at gennemskue verdenssammenhængen
2.3. I oplysningstiden var styreformen ”oplyst enevælde” mest udbredt i årene omkring 1750. Kendetegnet for oplyst enevælde, var en stærk kongemagt der forsøgte at reformere landets eller landenes magtstruktur for dernæst at centrere magten om sig selv.
2.4. Tilhængere af ”oplyst enevælde” såvel som oplysningsfilosoffer viste deres støtte i form af levering af teoretiske byggesten til den oplyste enevælde.
2.5. Adelen var ikke tilfreds med den daværende styreform. Adelen havde en lang række traditionelle privilegier. Adelen var bl.a. fritaget fra at betale skat uden at give noget til gengæld. Kongen, Borgerskabet og oplysningsfilosofferne brød sig ikke om dette, og med enevældens gennemførelse af en lang række reformer af samfundet i 1700-tallet, der bl.a. skulle reformere straffesystemet, øge den statslige kontrol med kirken, forsøgte man også at effektivisere skattevæsenet.
2.6. Grundtanken om enevældens magt, var i modsætning til tidligere, hvor den enevældelige hersker hævede at have fået magten af Gud, så var den oplyste enevælde opsat på at påpege, at legimetationen af den enevældige position var fornuftig og nyttig for alle.
2.7. Ifølge den engelske filosof John Locke var en af de væsentlige opgaver, at beskytte de naturlige rettigheder.
2.7.1. Retten til frihed: fri til at tale, skrive og tro efter éns overbevisning. Man kunne ikke straffes, før man var dømt.
2.7.2. Retten til lighed: alle mennesker var født lige. Det betød ikke, at samfundets goder skulle fordeles ligeligt, men rigdom derimod var en belønning til dem der kunne anvende deres fornuft.
2.7.3. Retten til ejendom: staten måtte ikke tage éns hus, virksomhed eller andet man ejede. Ejendomsretten var ukrænkelig
2.8. Den franske Charles de Montesquieu – ”Lovens Ånd” (1748): kritik af den lovgivende, udøvende og dømmende magt er samlet hos én og samme person, dvs. den enevældige konge. Ifølge Monsequideu var der stor risiko for magtmisbrug, og ønskede derfor en tredeling af magten i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, der indbyrdes var uafhængige.
2.8.1. Tredelingen af magten slog igennem ved afskaffelsen af de enevældige konger og indførelsen af demokrati i 1800-tallet.
3. Nutiden
3.1. Produktet af oplysningstiden:
3.1.1. Grundloven i 1848 sikrer skridtet væk fra enevælden og mod demokratiet og folkestyret
3.1.1.1. Visse sammenligninger med Athens demokrati
3.1.1.1.1. Kun unstraffede og selvforsørgende mænd over 30 der havde stemmeret, alt i alt svarende til at kun 15% af befolkningen måtte stemme.
3.1.1.2. Kampen for at forbedre demokratiet og grundloven
3.1.1.2.1. Kvindernes stemmeret sikret i 1915 ved en ændring af grundloven
3.1.1.2.2. Ændring i 1901 --> Kongen kan nu ikke udnævne en regering med flertal imod sig i folketinget. Blev indskrevet i grundloven i 1953, men fungerede også fra 1901.
3.1.2. Tredeling af magten
3.1.3. Menneskrettighederne
3.2. Det danske demokrati = Konstitutionelt demokrati (http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Moderne_demokrati_og_konstitutionelt_monarki/konstitutionelt_monarki)
3.2.1. En forbindelse mellem monarki og demokrati idet dronningen (regentens) magt er afgrænset, den reelle ledelse sker igennem regeringens ministe
3.2.2. Det parlamentariske princip har overtaget regentens magt. Mange mener fx at dronningen ikke burde blande sig i politik i dag, selvom hun reelt kan nægte fx at underskrive love så de vedtages endeligt.
3.3. Kampen for demokrati i verden
3.3.1. Mellemøstens konflikter ses på fra vestens øjne som et styreform-problem. Oftest er argumentet at regionens manglende stabilitet skyldes diktatorer eller et for sagt demokrati
3.3.1.1. Perspektviering til emnet om terrorisme, hvor vi også havde om USA og vestens kamp for demokrati i mellemøsten.
3.3.1.1.1. Kan styreformer på den måde bare overdrages fra et land til et andet? En god diskussion kunne være om artiklen "USA kan ikke eksportere demokrati til mellemøsten": http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/usa-kan-ikke-eksportere-demokrati-til-mellemsten