1. Institutionel magt Et godt eksempel er fagforeningers magt over lønninger. En fagforening har til formål at arbejde for de bedst mulige løn- og arbejdsforhold for sine medlemmer. Som følge holder virksomheder sig generelt fra at underlønne deres ansatte med tanken fagforeningernes magt i baghovedet.
2. Diskursiv magt.Bevidsthedskontrollerende / diskursiv magt – En måde, hvor de oplevede/subjektive interesser bliver benyttet til indflydelse, så man uden at være klar over det vælger. Eksempelvis vil et politisk forslag fra et parti tit blive anskuet som et spørgsmål om, hvordan dette parti har fløjkrig internt i partiet, eller hvordan det skal hente vælgere fra andre partier osv.
3. Ress Personer med mange penge, indflydelsesrige organisationer bag sig eller som besidder en viden, kun få har del i, har gode forudsætninger for at påvirke samfundet i den retning, de mener, er den rigtige.
4. Strukturel magt Magtform, hvor det ikke er en person, der ”gør noget” for at udøve magt, men hvor personer handler på en bestemt måde, fordi ”det skal man bare” inden for den struktur, man er i, fx en virksomhed. Det kan også være i skolen, hvor det er strukturen, der bestemmer, at man skal møde på et bestemt tidspunkt og sidde ned ved borde.
5. symbolsk magt Et eksempel på symbolsk magt kan være mediernes rolle. En nyhedsredaktion kan "bestemme" hvornår noget er en nyhed, og hvornår noget ikke er. F.eks. er det en nyhed hvordan Kongefamilien gebærder sig, eller at børn sulter i Afrika?
6. indirekte magt. de der bestemmer hvilke problemer, og sager der kommer ind i beslutningsarenaen, og hvilke der kommer ud. De kan også gøre en beslutning uklar, eller tvetydig ved at regulere valgmulighederne. En definition på den type magt lyder: A udøver magt over B, når A formår at få B til at mene noget, som B ellers ikke ville have ment under nærmere specificerede omstændigheder.
7. Direkte magt – Den slags magt, hvor en aktør kan få en anden aktør til at gøre noget, som den ellers ikke ville have gjort.
