Et kategorisernde blik

Et overblik over filosofiens kategorier og begreber. En måde at strukturere og ordne filosofien på.

Kom i Gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Rocket clouds
Et kategorisernde blik af Mind Map: Et kategorisernde blik

1. Metafysik

1.1. Eksisterer det vi ser?

1.1.1. En 2 deling: Ding ans sich (Nomenuelle) VS Ding fur mich (Fænomenologiske).

1.1.2. Eksistere det vi ikke ser?  Berkeley: "To be is to be perceived" - tingen eksisterer kun, når vi observerer den (Berkeley: Gud ser i vores fravær)

1.1.3. Solipsisme: Man hører, ser, oplever kun sine egne erfaringer

1.2. Findes der naturlove

1.3. Er virkeligheden objektiv/Subjektiv?

1.3.1. Objektivisme: Objektet er absolut - kan ikke påvirket af nogens sanseproces eller nogens bevidsthed.

1.3.2. Subjektivisme: Virkeligheden er afhængig af den som observerer - den er flydende, plastisk, ubestemt.

1.4. Viljen - fri?

1.4.1. Har vi en fri vilje?

1.4.1.1. Fri: årsag er personen selv

1.4.1.2. ikke-fri: Determinisme

1.5. Materialisme/idealisme

1.5.1. Materialisme: Fysisk materie er det eneste der eksisterer. Kun det vi kan sanse eksisterer. Ingen fri vilje. Mennesket er determineret af årsagssammenhænge. (Marx, Hobbes)

1.5.2. Idealisme: Det fysiske er blot åndelige fremtrædelsesformer. Det materielle eksisterer ikke. (Berkelely, Leibniz, Hegel)

1.6. Abstraktioner/kategorier

1.6.1. Har abstraktioner selvstændig eksistens? Samfund, møbler, frugt etc. Ting vi ikke umiddelbart kan sanse.

2. Epistemologi/erkendelsesteori

2.1. Sanserne

2.1.1. Kan vi stoler på det vi tager ind via sanserne?

2.2. Hvad er Begreber?

2.2.1. Hvad er forholdet mellem virkeligheden og begreberne?

2.2.2. Et begreb er en abstraktion, et ord er et symbol som repræsenterer abstraktioner

2.2.3. Begreber er universalier

2.2.4. Den ting som et begreb refererer til er en referent. - Mennesket er en referent til begrebet menneske. Hunden er en referent til begrebet hund etc.

2.2.5. Begreberne er uforanderlige, men eftersom vi lærer mere om referenterne, så øges vores viden om begreberne.

2.2.6. Hvilken eksistensform har begreberne - de kan jo ikke sanses. 2 standpunkter:

2.2.6.1. Realisme

2.2.6.1.1. Platon: Begreberne har selvstændig eksistens i en slags oversanselig virkelighed

2.2.6.1.2. Aristotelse: Begreberne eksisterer som en slags essens i tingene.

2.2.6.1.3. DEFINITIONEN --> identificerer essens i det som skal defineres.

2.2.6.2. Nominalisme

2.2.6.2.1. Kun de ting vi sanser eksisterer - begreberne har ingen selvstændig eksistens

2.2.6.2.2. Begreber er noget vi danner ved at vi mentalt ordner de ting vi observerer.

2.2.6.2.3. Begreberne er her subjektive

2.2.6.2.4. Hobes, Hume og Wittgenstein

2.2.6.2.5. DEFINITIONER --> er vilkårlige, der findes ingen essens, begreber er subjektive og derfor også vilkårlige.

2.2.7. Homonym: Et ord som henviser til 3 forskellige begreber. F.eks. Høj, lang - ordnene kan betyde mange ting og henviser derfor til flere begreber.

2.3. Fornuften

2.3.1. Egenskab ved mennesket, som vi bruger til at behandle de data vi får fra sanserne.

2.3.2. Ved brug af fornuften kan man komme frem til fejlslutninger - for at undgå disse må man følge visse principper for korrekt tænkning - Logik

2.4. LOGIK

2.4.1. Induktion

2.4.1.1. Når vi observerer virkelighed og trækker slutninger på basis af observationerne.

2.4.1.2. Via observationer ser vi at stenen ikke flyver - vi sammenligner den med andet som kan flyve, og kan så slutte, at sten ikke kan flyve. Det er induktion.

2.4.1.3. John Stuart Mill

2.4.2. Deduktion

2.4.2.1. Udgangspunkt i 2 eller flere præmisser, og kommer frem til en konklusion.

2.4.2.2. Er konklusionen usand er enten præmisserne falske eller logikken brudt.

2.4.2.3. (Sokrates) er (menneske) A er B (Mennesker) er (dødelige) B er C (Sokrates) er (dødelig) A er C

2.5. Følelser/Emotionelle

2.5.1. Automatiske reaktioner i bevidstheden på ydre ting man observerer - hvilke situationer der forårsager hvilke følelser varierer/individuelt.

2.5.2. Hvilken epistemologisk status man tillægger følelser finder der i filosofien virkelig mange bud på

2.6. mystisisme.

2.6.1. Tro eller at man kan opnå viden om virkeligheden igennem andet en sanserne og fornuften

2.7. Objektivitet/subjektivitet

2.7.1. Objektivistisk: Der eksisterer en objektiv virkelighed uafhængig af nogens bevidsthed. Ved at benytte bestemte metoder kan man komme frem til en objektiv vurdering.

2.7.1.1. Sandhed er her overensstemmelse med virkeligheden.

2.7.2. Subjektivisme: Alt viden er afhængig af det enkelte subjekt, og der gives derfor ingen objektiv sandhed - alt er relativt, da det hele afhænger af subjektet.

3. Etik

3.1. HVad er rigtig/forkert - sætter normer og principper for rigtig handlen

3.2. Findes der almengyldige og objektive normer, som gælder til alle tider?

3.3. Formål

3.3.1. En handling har altid et formål - og en Etik starter med at tage udgangspunkt hvad formålet er - Hvad er det for et formål den etiske teori skal fremme?

3.4. Pligt-etik

3.4.1. Uden gud er alt tilladt

3.4.1.1. Uden en autoritet til at vejlede os, er ingen etiske normer mulige - i følge dette syn.

3.5. Hedonisme

3.5.1. Formålet med handlingen er at opnå størst mulig nytte, for den der handler

3.5.2. Sætter ingen normer - siger intet om, hvilke handler der er moralsk rigtige.

3.6. Utilitarisme

3.6.1. En slags kollektivistiske hedonisme - Målet er at åbne velvære ikke for personen der handler, men for kollektivet som helhed: the good is the greatest happiness for the greatest number.

3.6.2. 2 varianter

3.6.2.1. Handlings-utilitarisme

3.6.2.1.1. Fremmer handlingen gruppens velvære?

3.6.2.2. Regel-utilitarisme

3.6.2.2.1. Man skal følge de regler som, hvis de bliver fulgt af alle, vil føre til størst mulig total velvære

3.6.3. Svaghed:

3.6.3.1. Vurdere alt i forhold til konsekvenser og ikke normer

3.7. Altruisme

3.7.1. Ethvert menneskes moralske mål er og tjene andres velvære på bekostning af egne værdier. Enhver handlings moralske værdi skal måles ud fra denne standard

3.7.2. En handling udført med egeninteresse som motiv, er pr. definition amoralsk.

3.7.2.1. Man skal altså tjene andre frem for sig selv.

3.8. Egoismen

3.8.1. Man skal tjene sine egne interesser - man bør handle sådan, at man selv tjener på handlingen

3.8.2. eudaimonisme

3.8.2.1. Lev et liv i overensstemmelse med dit eget indre potentiale - realiser dig selv, og opnå et lykkeligt liv.

3.8.2.2. Aristoteles var eudaimonist

3.8.3. Ayn Rand

3.8.3.1. For at opnå lykkeligt liv, bør man foretage handlinger, som man tjener på på langsigt.

3.8.4. Nietzsche fortaler for egoisme: hævder at dette betyder at man skal leve et voldsomt liv hvor man forsøger at tilfredsstille sin “vilje til magt”, og at det ikke er nødvendigt og ta hensyn til andre mennesker.

3.9. Er/Bør problemet

3.9.1. Er det overhovedet muligt at give fornuftsmæssige begrundelser for etiske normer??

3.9.2. Nogle mener: man ikke komme frem til hvad man BØR gøre ud fra observationer af det som ER - det er derfor ikke muligt at foretage et rationelt valg af de forskellige alternativer.

3.9.2.1. Der er derfor ingen objektive etiske normer

3.9.2.2. David Humes

3.9.2.3. Man kan så kun følge sine følelser - og man ender i ren subjektivisme

4. Politisk filosofi

4.1. Socialisme

4.1.1. Proletariatet: Arbejderne er ikke individer, men primært medlemmer af en klasse

4.1.2. Borgerskaber: Ejerne af fabrikkerne

4.1.3. Ethvert individ tilhører en bestemt klasse alt efter indtjening. Alt historie er historien om klassekampen.

4.1.4. Produktionsmidlerne skal ejes i fællesskab

4.2. Facisme

4.2.1. Staten er alt - individet er intet - fællesnytten fremfor egennytten.

4.3. Kapitalisme

4.3.1. Alle mennesker har naturgivne rettigheder (Locke) - udgangspunkt for den amerikanske revolution

4.3.2. Statens opgave er alene at beskytte individernes rettigheder - herunder ejenomsretten.

4.4. Velfærdsstat

4.4.1. Gylden middelvej mellem socialisme og kapitalisme.

4.5. Anarkisme

4.5.1. Staten skal ophøre med at eksisterer.

4.5.2. reelt set findes der ikke interessekonflikter mellem mennesker, da menneskeheden  er en stor organisme og hvert enkelt menneske kun er en del af denne organisme.

5. Æstetik

5.1. Ord opfundet af Aleksander Baumgarten i 1750 - men Hegel har givet det den betydning det har i dag

5.2. Kunst i antikken

5.2.1. Værker skulle være så nøjagtige gengivelser som mulige - kunstværket skulle være et udgangspunkt for kontemplation og eftertanke.

5.2.1.1. kontemplation er en erkendelses- eller oplevelsestilstand, hvor den kontemplerende skuer ind i selvet efter sandheden eller det guddommelige.

5.3. Romantik

5.3.1. Optaget af fundamentale tidsløse problemstillinger - beskriver mennesker som vælger værdier og kæmper for dem.

5.3.1.1. Skabe skikkelser for at illustrere visse værdivalg

5.3.1.2. romantiske værker kendetegnes ofte ved en tendens til at ville bryde regler og traditioner

5.4. Naturalisme

5.4.1. Fremstille virkeligheden som den egentlig er

5.4.1.1. Mennesker som ofre for situationer

5.4.1.2. Mennesker uden indflydelse på egne vilkår

5.4.1.3. Determinisme

5.4.1.4. Shakespeares

5.4.1.4.1. Skuespil om mennesker som er ofre for ambition (Macbeth), jalousi (Othello), tvivl (Hamlet)

5.5. Modernisme

5.5.1. “non-figurative kunst”, dvs. værker som ikke forestiller genkendeelige objekter.

5.5.2. “Kunstværket” eksisterer egentlig i kunstnerens egen bevidsthed, og det fysiske objekt kunstneren laver er kun et middel, et nødvendigt onde, hvis formål det er og genskabe oplevelsen i modtagerens bevidsthed.

5.5.3. Romaner: Thomas Manns Troldfjeldet eller James Joyces Ulysses