1. Energibevarelse og energikvalitet
1.1. Loven om energibevarelse
1.1.1. Ifølge loven kan energi ikke forsvinde - men kan heller ikke opstå ud af ingenting
1.1.1.1. Hvis der sker et tab i én energiform, vil der samtidig ske en nøjagtig lige så stor tilvækst i en eller flere andre energiformer
1.2. Mikroskopisk orden
1.2.1. Kvaliteten af en energiform afhænger af den mikroskopiske orden i det system, som har energien
1.2.2. Jo større den mikroskopiske er, des større er kvaliteten af energiformen i det system, som har energien
1.2.2.1. Eksempel: Den kinetiske energi af en genstand er af høj kvalitet, fordi alle genstandens molekyler bevæger sig i samme retning med samme hastighed
1.2.2.2. Eksempel: Den elektriske energi af et batteri er også af høj kvalitet, fordi positive og negative ladninger er adskilt mellem batteriets poler
2. Hvad er energi?
2.1. Olie - Naturgas - Vind - Atomkraft OSV.
2.2. Grundlaget for alt liv
2.3. Uden solenergi - Kold og død Jord
2.4. En lang række eksempler
2.5. Findes ikke som et selvstændigt stof, men en egenskab ved en genstand eller et fysisk system
2.6. E=MC^2
2.6.1. C er lysets fart, mens energi og masse er det samme
3. Energiformer
3.1. Potentiel energi (beliggenhedsenergi)
3.1.1. Afhænger af (f.eks.) en faldende bolds højde over gulvet (hvis starthøjden øges, bliver den potentielle energi også større og tyngdekraften får boldens hastighed til at vokse)
3.1.2. Mekanisk potentiel energi
3.1.2.1. Den potentielle energi af en genstand i Jordens tyngdefelt
3.1.2.2. Summen af kinetisk og potentiel energi
3.2. Kinetisk energi (bevægelsesenergi)
3.2.1. Afhænger af (f.eks.) en faldende bolds hastighed (hvis starthastigheden øges, bliver boldens sluthastighed lige før den rammer gulvet også større)
3.2.2. Afhænger af en genstands hastighed og når den kinetiske energi øges, bliver hastigheden også større
3.3. Termisk energi (varmeenergi/indre energi)
3.3.1. Boldens temperatur kan være steget efter faldet, fordi den potentielle energi energi bliver omdannet til termisk energi (temperaturen kan måske stige noget hvis man lader bolden falde for eksempel 20 gange)
3.3.2. Knyttet til den samlede energi af en stofmængdes atomer og molekyler
3.3.2.1. Summen af den kinetiske energi af stofmængdens molekyler og af molekylernes indbyrdes potentielle energi
3.3.2.1.1. Den samlede potentielle energi ændres kun når stoffet overgår fra en tilstandsform til en anden, som f.eks. fast til flydende form
3.3.3. Den termiske energi i et stof afhænger af molekylernes gennemsnitlige kinetiske energi (men fordi molekylerne bevæger sig rundt mellem hinanden i tilfældige retninger, er den termiske energi af lav kvalitet
3.4. Mekanisk energi
3.4.1. Betegnelse for summen af mekanisk potentiel energi og kinetisk energi
3.5. Elektrisk energi
3.5.1. Energi knyttet til en genstands eller systems elektriske ladning
3.5.1.1. Energien ændres, hvis fordelingen af elektrisk ladning ændres i systemet
3.5.1.2. Eksempel: En tordensky, hvor positiv og negativ elektrisk ladning fordelt mellem skyens top og bund
3.5.1.3. Eksempel: Batteri, hvor positiv og negativ elektrisk ladning er fordelt mellem batteriets to poler, nemlig Nord og Syd
3.5.2. Er en form for potentiel energi, for den afhænger af beliggenheden af de elektriske ladninger i forhold til hinanden og kaldes derfor også "Elektrisk Potentiel Energi"
3.6. Kemisk energi
3.6.1. Energi, som er knyttet til de kemiske bindinger i et stof
3.6.1.1. Når atomerne i et kemisk stof bindes sammen af elektriske kræfter, er kemisk energi en form for elektrisk potentiel energi af de atomer, der indgår i det kemiske stof
3.7. Elektromagnetisk strålingsenergi
3.7.1. Er f.eks. lys, radiobølger og røntgenstråling
3.7.1.1. Kan både beskrives som bølgeudbredelse og som udbredelse af fotoner og strålingsenergien er den samlede energi af fotonerne
3.8. Kerneenergi
3.8.1. Energi, der er knyttet til bindingerne mellem neutroner og protroner i atomkerner
3.8.1.1. F.eks. hvis atomkerner smelter sammen, eller hvis en atomkerne spaltes i to eller flere atomkerner, ændres den samlede bindingsenergi mellem neutroner og protroner
4. Effekt og varmefylde
4.1. Energi måles i Joule per sekund
4.1.1. 1 neutron over 1 meter (lidt ligegyldigt lige nu
4.2. Varmefylde
4.2.1. Når vi tilfører energi til et eller andet legeme, stiger temperaturen. Den energi der skal tilføres for at få temperaturen til at stige, både afhænger af legemets masse og af det materiale legemet er lavet af. Den energi der skal tilføres er givet ved formlen: E=M*c*delta (trekant) T.