Sygeplejeteoretikere

1. Virginia Henderson (Behov)

1.1. Beskriver hvad sygeplejerskens særegne funktion er: "Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden, som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen"

1.2. Målet for sygepleje er genvindelse af selvstændighed for patienten. Patientens almenmenneskelige behov tilfredsstilles for at sikre, at patienten opnår sundhed og helbredelse og genvinder sin selvstændighed.

1.3. Alle mennesker har visse grundlæggende behov, 14 stk - inspireret af Maslows behovshiarki og Eriksons livsfaseteori:  1. At trække vejret (respiration) 2. At spise og drikke (ernæring) 3. At udskille kroppens affaldsstoffer (udskillelse af affaldsstoffer)

2. Dorothea Orem (Egenomsorg)

2.1. Nært beslægtet med Hendersons teori - opfatter sygeplejen som erstatning for sundhedsrelaterede handinger (egenomsorg) i situationer, hvor patienten ikke er i stand til selv at foretage disse. Har videreudviklet ideerne om, hvilke aktiviteter (egenomsorgskrav), der er nødvendige for at fremme funktion og sundhed, og har påpeget problemer, der kan opstå i forbindelse med dem (egenomsorgssvigt) + udviklet sygeplejesystemer/handlinger, som er nødvendige i forbindelse med forskellige grader af egenomsorgssvigt.

2.2. Egenomsorgsteorien består af 3 centrale begreber: 1. Egenomsorg 2. Terapeutiske egenomsorgskrav 3. Egenomsorgskapacitet "Udførelsen af aktiviteter, som individer tager initiativ til og udfører på egne vegne for at opretholde livet, sundheden og velværet. Aktiviteterne er frivillige og bevidste, og de indgår i et mønster og en sekvens. De er målrettede, idet de har til hensigt at imødekomme personens egenomsorgskrav" Handler om at imødekomme ens egenomsorgskrav.

2.2.1. Personer er generelt i stand til og motiveret til at handle målrettet med henblik på at varetage og fremme deres egen sundhed, forebygge sygdom etc., men nogle gange overstiger egenomsorgskravene den enkeltes forudsætninger for at udføre handlinger, som opretholder/fremmer liv, sundhed og velvære - derved er det sygeplejerskens ansvar at kompensere for svigtet.

2.3. Egenomsorgskravene inddeles i 3 kategorier: 1. Universielle (Mennesket er nød til at udføre handlinger for at opretholde sin funktion --> 14 behov (Henderson)) 2. Udviklingsmæssige (Mennesket udvikler sig fra undfangelse til død, særlige betingelser er nødvendige for at fremme udviklingen) 3. De som er forbundet med afvigelser i sundhedstilstanden (Gælder for personer, som er syge, skadede etc., fx at søge faglig hjælp) Terapeutiske egenomsorgskrav --> Summen af de totale egenomsorgsaktiviteter, der må udføres for at opfylde et menneskes universelle og udviklingsmæssige egenomsorgskrav og eventuelle krav forbundet med afvigelser i sundhedstilstanden.

2.3.1. Fastsættes ved, at man identificerer: 1. Eksisterende og foregrebne egenomsorgskrav 2. Forholdet mellem de forskellige krav 3. Faktorer, som kan invirke på, hvordan kravene imødekommes 4. De metoder/handlinger der skal til for at imødekomme kravene

2.4. Egenomsorgskapacitet defineres sm en kompleks, tillært evne til at opfylde ens kontinuerlige krav til pleje, som regulerer livsprocesser, opretholder eller fremmer menneskets strukturelle og funktionelle integritet og udvikling samt fremmer ens velvære.

2.5. Egenomsorgssvigt (opstår ved ubalance i krav og ressourcer) er en forklaring på, hvorfor en person har brug for sygepleje - når egenomsorgskapaciteten er mindre end hans terapeutiske egenomsorgskrav har han brug for pleje - personen er ude af stand til, at udføre en egenomsorg, som opfylder alle egenomsorgskravene.

2.6. Sygeplejesystemer handler om sygeplejerskens og patientens handlinger og samspil i en sygeplejesituation. 1. Helt kompenserende sygeplejesystemer 2. Delvist kompenserende sygeplejesystemer 3. Støttende/undervisende sygeplejesystemer

3. Kari Martinsen (Omsorg med fokus på tillid)

3.1. Mener at omsorg er en grundlæggende forudsætning for alt menneskeligt liv. Omsorgens fundamentale betydning er knyttet til det forhold, at det mest grundlæggede i menneskets tilværelse er, at mennesker er afhængige af hinanden. Afhængigheden af andre træder især frem ved sygdom, lidelse og funktionshæmning.

3.2. Omsorg er: 1. Et relationelt begreb, der henviser til et nært, åbent forhold mellem to mennesker 2. Et moralsk begreb forbundet med princippet om ansvar over for de svage 3. Indebærer udførelsen af konkrete, situationsbetingede handlinger baseret på en "forforståelse" af, hvad der er til den andens bedste "Hvis vi skal kunne forstå hinanden, må der være noget, der binder os sammen i en form for fællesskab, fx fælles normer, regler, behov eller aktiviteter. Vi må dele en dagligverden, hvor der er noget, vi er fælles om"

3.2.1. 3 dimensioner: 1. Moralske dimension 2. Tillidsforhold 3. Magt - fortaler for svag-paternalisme (ligevægt mellem paternalisme (jeg ved bedst) og sentimentalisme (følsomhed))

3.3. Livet er skabt grundlæggende godt og grundlæggende etisk - etik og moral er knyttet til de menneskelige relationer, og i dem træder livsytringerne frem (omfatter tjeneste, barnhjertelighed, at give og tilgive, medfølelse, tillid, åben tale og håb) - det at vise næstekærlighed.

3.4. Omsorg indebærer at omsorgsudøveren, ikke forventer at få noget til gengæld (generaliseret gensidighed) - grundlaget for sygeplejen.

3.5. Det registrerende og sansende øje: Martinsen bruger synet og hjertet som metaforer for den personorienterede professionalitets krav til sygeplejersken om at se patienten med et "dobbelt øje," der både forholder sig empatisk sansende og fagligt registrerende.

3.6. Naturvidenskaben handlede før i tiden om behandling/helbredelse - dette bevæger hun sig væk fra, så vi tager højde for det enkelte menneske. Hun tager derfor også afstand fra sygeplejeprocessen, da man måler og vejer patienten, og ikke yder omsorg.

4. Joyce Travelbee (Mellemmenneskelig)

4.1. Teorien fokuserer på sygeplejefagets mellemmenneskelige dimension - for at forstå, hvad sygepleje er og bør være, må man have en forståelse af, hvad der foregår mellem patient og sygeplejerske, hvordan samspillet kan opleves og hvilke konsekvenser det kan have for patienten og hans tilstand.

4.2. "Sygepleje er en mellemmenneskelig proces, hvor den professionelle sygeplejeudøver hjælper et individ, en familie eller et samfund med at forebygge eller mestre erfaringer med sygdom og lidelse, og - om nødvendigt - at finde mening i disse erfaringer"

4.3. Hævder at det for sygeplejersken er vigtigere at forholde sig til en persons oplevelse af sygdom og lidelse end til den diagnose eller objektive vurdering, som sygeplejersken eller andre foretager.

4.4. Oplevelsen af mening med det at føle, at man er nødvendig for nogen eller noget, giver livet betydning - mennesket har ofte brug for hjælp til at finde mening i de forskellige livserfaringer, som for hende er sygeplejens vigtigste mål. Målet nåes igennem etablering af et menneske-til-menneskeforhold (fx patient-sygeplejerske) - nåes efter gennemgåelse af en række samspilsfaser: 1. Det indledende møde 2. Tydeliggørelse af personlige identiteter 3. Empati (sætte sig ind i det andet menneske) 4. Sympati (en følelse der kommunikeres) 5. Gensidig forståelse og kontakt (nær kontakt)