Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse borderline

1. Årsag

1.1. Genetisk bestemt. Fx kan forklaring være, at der er opstået en hjerneskade i fosteret eller ved fødslen.

1.2. Under opvæksten kan man disponere for EUP, fx, hvis barnet har været følelsesmæssigt forsømt eller udsat for (seksuelle eller fysiske) overgreb eller man har været meget overladt til sig selv

2. Hvordan stilles diagnosen

2.1. Læge / psykiater

3. Hvilke behandlingstilbud findes der

3.1. Behandling af EUP vil ofte være en kombination af medicin for de symptomer, som personlighedsforstyrrelsen medfører, og langvarig psykoterapeutisk behandling. Generelt kan man sige, at jo mere alvorlig personlighedsforstyrrelsen er, jo længere tid tager det at behandle.

3.2. Ambulant, Social- behandling-, distriskpsykiatrien

4. Hvilken sygepleje/støtte/terapiform?

4.1. Kognitiv terapi

4.2. Dialektisk adfærdsterapi

4.3. Psykoedukation

4.4. Redskaber: Tidevandsmodellen, Jeg støttende principper, struktur i hverdagen

5. Prognose

5.1. Symptomerne forsvinder hen af vejen. Det afhænger også af, hvor stor grad en motivation borgeren har.

5.2. Selvskadende adfærd og impulsgennembrud vil ofte bedres i løbet af 1-2 år, mens identitetsproblemer og relations problemer er længere om at fortage sig

5.3. Affektive, følelsesmæssige, problemer er de mest vedvarende.

5.4. Mange kommer helt af med deres diagnose i løbet af 4-6 år

6. Udfordringer: Overjeg (selvskade), svækket impulskontrol (Det'et)

7. Hvor i hjernen

7.1. Amygdala -

7.1.1. Der kan opstå skader i det limbiske system, altså i ”Følelseshjernen”, og i hvorledes følelserne påvirker adfærden, instinkter, drifter, og ”hukommelsen”. I den del af hjernen der spiller en afgørende rolle for negative emotionelle reaktioner og tilstande er amygdala. En unormal aktivitet i amygdala er typisk hos patienter, der oplever forstyrrelser af stemningsleje eller følelsesreaktioner. Hvis amygdala er blevet hyperaktiv kan det give en tendens til at se verden mere negativt. Angsten udspringer i amygdala, som holdes stabil af hippocampus. Hippocampus har en funktion som bl.a. evnen til hukommelse, koncentration, evnen til at modstå stress og er stedet for følelser. Hvis hippocampus svækkes, kan det medføre øget følsomhed, kraftige reaktioner på stress og belastninger.

7.2. I hjernen formidler neurotransmitterne igennem nervesystemet, herunder signalstoffet serotonin. Det formodes at være af betydning for den psykiske sårbarhed. Neurokemisk forskning har fundet, at serotonin metabolismen i hjernen er relateret til unormal impulsivitet og aggression ved borderline personlighedsforstyrrelse. Problemet kunne evt. være ubalance i antallet af neurotransmittere i hjernen, som påvirker den enkelte i en sådan grad, at det kan vise sig psykisk, fysisk og socialt.

8. Hvad er symptomerne?

8.1. Udeagerende adfærd

8.2. Usikkerhed og angst

8.3. Man har en usikker og forstyrret identitetsfølelse, dvs. at man ikke rigtigt ved hvem man er, og man har ikke dannet sine egne meninger og holdninger

8.4. Ens forhold til andre mennesker er intense og ustabile, dvs. at de er meget tætte, men sjældent holder ret længe

8.5. Sort/hvid tænkende

8.6. Man gør sig store anstrengelser for at undgå at blive alene og forladt

8.7. Man har en tendens til at gøre skade på sig selv

8.8. Selvstigmatisering

8.9. Man har en kronisk følelse af indre tomhed