Analysemodel til lyrik

Kom i gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Analysemodel til lyrik af Mind Map: Analysemodel til lyrik

1. Situation og indhold

1.1. Hvad sker der i digtet?

1.2. Hvordan er stemningen?

1.3. Hvad er beskrevet i digtet?

1.4. Hvad fortæller digtets titel om digtet?

1.5. Hvornår foregår digtet, og i hvor lang tid?

1.6. Hvilke personer optræder i digtet/gør der?

1.7. Der er ikke altid en handling i et digt. Man taler mere om digtets situation.

2. Formside

2.1. Det grafiske præg

2.1.1. Den måde digtet står på kaldes for digtets grafiske præg.

2.1.2. Det grafiske præg hænger ofte sammen med digtets indhold.

2.1.3. Hvordan er digtet opstillet? Er der et særligt grafisk præg?

2.1.4. Hænger det grafiske præg sammen med digtets indhold? Hvad fortæller det om det?

2.2. Strofer og vers

2.2.1. Strofer er opbygget af vers.

2.3. Ubunden- og bunden form

2.3.1. Er formen bunden eller ubunden?

2.3.2. Bunden form betyder at digtet har en fast form fx regelmæssige strofer.

2.3.3. Ubunden form betyder at det er ikke er sat op i en bestemt form fx hvis stroferne varierer i længden.

3. Lydsiden

3.1. Rim

3.1.1. Hvis teksten er et rimdigt, hvilken form for rim er der brugt i digtet?

3.1.2. Øjerim, ørerim, bogstavrim (allitterationer (samme begyndelsesbogstav), assonans (Vokalerne der danner rimet), enderim (parrim, krydsrim og omslutningsrim)

3.2. Rytme

3.2.1. Hvad er dit umiddelbare indtryk af digtets rytme?

3.2.2. Hvilken betydning har digtets form for digtets rytme?

3.2.3. Er der et mønster i digtets vekslen mellem brug af trykstærke og tryksvage stavelser - eller er der nærmere tale om en fri rytme?

3.2.4. Hvilken sammenhæng er der mellem tekstens brug af rim/rytme og tektens indhold?

3.2.5. Noget andet der er med til at præge digtets rytme er brugen af trykstærke og -svage stavelser. Fx kjo+le, er kjo trykstærkt og le er tryksvagt.

3.2.6. Når der ikke er noget system i digtets brug af stavelser er der en fri rytme.

4. Sproglige virkemidler

4.1. Ordvalg

4.1.1. Hvordan bruges ordene?

4.1.2. Det er en god ide at kigge nærmere på hvilke ordklasser der er brugt i digtet.

4.1.3. Er der nogle ord/begreber i teksten, du ikke forstår? Undersøg, hvad de betyder.

4.1.4. Er der eksempler på nye ord, gamle ord, sjældne ord eller sjove ord?

4.1.5. Hvilke gentagelser eller modsætninger kan man finde i digtet?

4.1.6. Hvilken betydning har ordvalget for stemningen, tempofornemmelsen m.m. i teksten?

4.1.7. Hvilken grammatisk tid er teksten skrevet i? Hvilken betydning har det for din opfattelse af teksten?

4.2. Billedsprog

4.2.1. Er der billedsprog i teksten? Hvordan og hvorfor?

4.2.1.1. Besjæling, sammenligninger, metafor, død metafor (har ikke længere samme effekt som en metafor), personifikation, symboler eller medbetydningsord.

4.2.2. Bevæger teksten sig i billedplanet (det der er beskrevet med billedsproget) og/eller realplanet (billederne repræsenterer noget fra virkeligheden)?

5. Tema og budskab

5.1. Hvilke modsætninger eller konflikter er beskrevet i digtet?

5.2. Hvilke centrale ord i digtet siger noget om digtens tema og budskab?

5.3. Hvorfor mon forfatteren har skrevet netop dette digt? Og hvorfor netop på denne måde?

6. Perspektivering og vurdering

6.1. Perspektivering

6.1.1. Hvilken genre er der tale om (fx lyrisk digt, salme eller knækprosa) Hvad er typisk for netop denne genre?

6.1.2. Hvem har skrevet digtet? Hvad kendetegner netop denne forfatter?

6.1.3. Hvornår er det skrevet? Hvad er typisk for den tids lyrik

6.1.4. Hvordan minder det om/adskiller det sig fra andre tekster, du kar læst?

6.2. Generel- og personlig vurdering

6.2.1. Hvad undrer du dig over i digtet?

6.2.2. Synes du, der er sammenhæng mellem digtets indhold, ordvalg, lydside og formside?

6.2.3. Kan du identificere dig selv med digtet?

6.2.4. Hvilke tanker sætter digtet i gang hos dig?

6.2.5. Hvem er målgruppen?