1.1. Den demokratiske forfatning var i en vis grad blevet påtvunget tyskerne af de sejrende fjender, som ikke ville slutte fred med Tyskland, så længe kejseren var ved magten.
1.2. Weimarpartierne mistede flertallet allerede et år efter
2. Nationale højrefløj
2.1. Det var den demokratiske regering der underskrev Versailles-traktaten som tyskerne opfattede som ydmygende og uretfærdig
2.2. "Dolkestødslegende": Tyskland skulle have tabt krigen kun fordi de blev dolket bagfra af netop de partier, især Socialdemokratiet der stod bag Weimarforfatningen. Den tyske hær havde ikke lidt nederlag, men var blevet svigtet ved et nationalt forræderi.
3. Demokratisk mønstereksempel
3.1. Kvinder og mænd får stemmeret
3.2. Partierne får mandater ift. stemmeandel
4. Venstreorienterede arbejdere
4.1. Kommunisternes mål var at opbygge et sovjettyskland
4.2. Socialdemokraterne havde samarbejdet med hæren om at slå kommunistiske oprørsforsøg ned.
5. Verdenskrisen i 1929
5.1. Tyskland fik en økonomisk depression efter at den amerikanske økonomi fik et sammenbrud. De amerikanske banker måtte dermed trække deres investeringer tilbage i 1930-31.
5.2. Verdenskrisen lignede en inflation, da medførte til, at markens værdi faldt ekstremt.
5.3. Regeringens politik lukkede til krisramte handelspartnere af for import af udenlandske varer, i og med at efterspørgslen faldt. Det medførte til, at virksomhederne fik svært ved at sælge deres varer både på det tyske og det udenlandske marked. Industriproduktionen faldt med mere end 40%.
5.4. Den økonomiske krise underminerede Weimarrepublikken, og banede dermed vej for nazisternes magtovertagelse (Hitler overtagelse af magten) i 1933.
6. Inflation i 1923
6.1. Det var en økonomisk katastrofe, der skabte nød hos bla. mange lønmodtagere, fordi at deres løn ikke fulgte med i prisstigningerne. Det betød at tjenestemænd i statens faste løn, blev værdiløse, og folks pensioner blev også værdiløse. Alle opsparinger, som mange tyske småsparer havde brugt hele deres liv på at opsparer tabte de, mens de folk som skyldte penge, blev gældfrie. dvs. at hvis man i 1919 havde lånt en million, kunne man 1923 betale det tilbage med en cigaret. Derudover gik produktionen også i stå, fordi der ikke længere var penge til at sælge produktionen. Alt dette skabte bitterhed hos mange mennesker og til sidst blev skylden påsat på Weimarrepublikken.
