Teoretikere

1. Tone Saugstad

1.1. litteratur

1.1.1. Sundhedspædagogik for praktikere

1.2. Teori

1.2.1. De 5 forskellige sundhedsopfattelser

1.2.1.1. 1: sundhed som fravær af sygdom

1.2.1.2. 2: Sundhed som rigtig sundhedsadfærd

1.2.1.3. 3: Sundhed som livskvalitet

1.2.1.4. 4: Sundhed som sundhedisme

1.2.1.5. 5: Sundhed ifølge WHO's definition

2. Henderson

2.1. 14 punkter

2.1.1. 1. At trække vejret (respiration)

2.1.2. 2.At spise og drikke (ernæring)

2.1.3. 3. At udskille kroppens affaldsstoffer (udskillelse af affaldsstoffer)

2.1.4. 4. At gå, sidde og ligge, at bevæge sig fra en stilling til en anden (mobilisering, indtagelse af stillinger)

2.1.5. 5. At sove og hvile (søvn og hvile)

2.1.6. 6. At vælge tøj, at klæde sig på og af (påklædning)

2.1.7. 7. At regulere legemstemperaturen (varmeregulation)

2.1.8. 8. At holde kroppen ren og soigneret, at beskytte hud og slimhinder (personlig hygiejne)

2.1.9. 9. At undgå farer i omgivelserne, at undgå at skade andre (sikkerhed og tryghed)

2.1.10. 10. At kommunikere med andre ved at udtrykke følelser, behov, bekymringer, eller meninger (meningsfuld kontakt)

2.1.11. 11. At praktisere egen tro og egne værdier (livsværdier)

2.1.12. 12. At arbejde eller være engageret i produktiv beskæftigelse (produktivitet)

2.1.13. 13. At foretage rekreative aktiviteter (velvære og adspredelse)

2.1.14. 14. At lære, at opdage, at udvikle sig (udvikling)

2.2. Sygeplejersken som uddannet

2.2.1. Sygepleje er et selvstændigt fag. Hun siger derfor at sygeplejersker er højtuddannede, og går dermed væk fra tanken om sygeplejersken som faglært. Sygeplejersken har både en rolle over for det syge menneske og over for raske eller potentielt syge mennesker. H*n har derfor en en pligt til at uddanne offentligheden.

3. Katie Erikson

3.1. Religion medindrages

3.1.1. Katie Eriksson er en finsk sygeplejeteoretiker og hun er den første der inddrager religion i pleje, ved at have forståelse for patientens religion mener hun at man får et bedre helhedsindtryk af patienten.

3.2. Plejelidelse

3.2.1. Plejelidelse er lidelse der påføres patienten i forbindelse med pleje af personalet, Katie mener at man bør arbejde på at få mindsket specielt denne lidelse, dette gøres med åben og ærlig kommunikation.

3.3. Sygepleje = Omsorg

3.3.1. ''At yde omsorg er at passe og pleje, at lære og at lege, at fungere i tro, håb og kærlighed.'' Eriksson, Katie. Vårdprocessen. Stockholm: Almqusit & Wiksell 1992. Katie lægger afstand til den rene naturvidenskabelige sygepleje og siger at den rigtige sygepleje er omsorgen.

3.4. Sygeplejeprocessen

3.4.1. Udvikler sygeplejeprocessen som er som følger: Patientanalyse -> Prioritering af plejeområde -> Intervention

4. Antonowsky

4.1. Mestring

4.1.1. Den måde hvorpå man mestrer stressende situationer. A.A mener at nogle mennesker er bedre end andre til det, og at dette afhænger af deres oplevelse af sammenhæng. De sunde mennesker har en evne til at håndgribeliggøre problemer og derved overkomme dem.

4.2. Flodmetafor

4.2.1. Antonowsky ser livet som en flod hvori det enkelte menneske bliver kastet ud ved fødslen, floden kan være rolig og blid nogle steder og vild og voldsom andre. Metaforen beskriver at nogle mennesker mestrer alle de udfordinger der kommer, mens andre falder under overfladen. De der falder under overfladen må have hjælp, derfor løber der broer over floden hvorpå menneskets ydre ressourcer kan hive det op fra. (ydre ressourcer f.eks: Penge, familie, sundhedsvæsnet.)

4.3. OAS

4.3.1. Oplevelse Af Sammenhæng Begrebet består af tre komponenter - begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed -, som er forbundet og som bidrager til en stærk eller svag OAS som helhed. Oplevelsen af sammenhæng ses som sundhedens fundament og en stærk OAS er knyttet til et stærkt selv og en fast identitet. Oplevelse af sammenhæng skabes gennem erfaringer og en stærk OAS fremmes af livsoplevelser med indre sammenhæng, medbestemmelse og balanceret belastning.

5. Kari Martinsen

5.1. Filosofi

5.1.1. Fænomenolog og lægger sig tæt op af K.E Løgstrups

5.2. Det faglige skøn

5.3. Livsytringer

5.3.1. Fænomener der er mennesket medfødt. Tillid, glæde og håb er livsytringer. Dialogen om dette er mellem Benner og Martinsen. Martinsen går med på Løgstrups kristne grundlag om at livsytringerne er præ-kulturelle, dette stiller Benner sig kritisk overfor.

5.4. Svag paternalisme

5.4.1. Der er to væsentlige forudsætninger for at opbygge et tillidsforhold i en sygeplejerske-patientsammenhæng. Den ene er, at der er en autoritetsstruktur i relationen, altså at sygeplejersken har en nødvendig kundskab, som patienten ikke har. Det andet er en svag paternalisme. Paternalisme kommer af det latinske ord pater, en far, og betegner en styrende adfærd. Det betyder, at patient og sygeplejerske ikke er ligeværdige i faglig sammenhæng. Sygeplejersken kan mere end patienten, og sygeplejersken skal bruge det, hun kan.

5.5. Litteratur

5.5.1. Omsorg i sykepleien

5.5.2. sykeværelset sett fra sengen

6. Eide & Eide

6.1. Litteratur

6.1.1. Kommunikasjon i relasjoner : samhandling, konfliktløsning, etikk

6.2. God kommunikation

6.2.1. Stiller spørgsmål ved hvad god kommunikation er, udvikler teorier om hvornår, hvor, hvordan og hvad man siger.

6.3. Hvad er kommunikation

6.3.1. En udveksling af meningsfulde tegn mellem to eller flere personer. Herunder lyde og nonverbale tegn.

7. Mari Holen

7.1. 4 Normer

7.1.1. Objekthed

7.1.1.1. Normen om objekthed handler om at gøre sig til objekt for medicinen og samtidig at gøre sig så `gnidningsfri`som mulig, forstået som effektiv og produktiv. patienten aktivt skal gøre sig til et objekt.

7.1.2. Selvstændighed

7.1.2.1. man skal som patient være en aktiv del af sin behandling på måder, der fremviser, at man vil og kan gøre noget selv for at blive rask.

7.1.3. Troværdighed

7.1.3.1. handler grundlæggende om at fremvise oprigtighed .- Er det rigtigt, eller er det et udtryk for, at patienten overdriver, underdriver eller ikke rigtig har styr på det?

7.1.4. Særlighed

7.1.4.1. nogle patienter får status af at være særlige i kraft af enten en speciel form for sygdom der er interresant. Eller ved hjælp af en personlig relation ud over det sædvanlige.

7.2. Patientidentitet

7.2.1. Føler patienten sig som patient eller ej.

7.2.2. hvordan interagerer patienten med andre patienter, passe denne ind i kulturen på afdelingen, hvis ikke hvorfor.

8. J. Lawler

8.1. Phd: Behind the screens;nursing, somology and the problems of the body.

8.1.1. https://books.google.dk/books?hl=da&lr=&id=bs8kok5R7TUC&oi=fnd&pg=PP1&dq=%22Behind+the+Screens+Nursing,+Somology+and+the+Problem+of+the+Body%22&ots=7ciOA08sD6&sig=I1GOdstT1Bw-gyT_tP7e_kpntJY&redir_esc=y#v=onepage&q=%22Behind%20the%20Screens%20Nursing%2C%20Somology%20and%20the%20Problem%20of%20the%20Body%22&f=false

8.2. Reglen om afhængighed

8.2.1. Sygeplejersken praktiserer opgavespecifik afhængighed, dvs. at hun vurderer graden af afhængighed for at motivere patienten til selvhjulpenhed og undgå opvartning

8.2.2. Afhængighed er noget negativt, patienten skal være så selvhjulpen så muligt

8.3. Reglen om blufærdighed

8.3.1. Blufærdighed styrer mødet mellem patient og sygeplejerske

8.3.2. Blufærdighed smitter

8.3.3. Patienten skal hverken være for forlegen, genert eller modsat - alt for tilbøjelig til at blotte sig

8.4. Bestykkelsesreglen

8.4.1. Beskyttelsesreglen omfatter ud over patientens behov for beskyttelse også en beskyttelse af sygeplejersken, idet den hjælper hende til at overkomme intim pleje af patienten.

8.4.2. Sygeplejersken kan overkomme intimitetsfølelsen ved at bruge minifismer, skærm, uniformering og den private samtale

8.5. Fysisk og psykisk uniformering

8.5.1. Uniformen symboliserer en professionel, som kan håndtere en pinlig situation

8.5.2. Uniformen skaber distance til den seksualitet, som forbindes med f.eks intim kroppleje

8.5.3. Psykisk uniformering handler om en professionel handlemåde, der indgyder tillid og stadig formår at skabe en professionel distance.

8.6. Minifismer

8.6.1. Kan ikke oversættes, Lawler fandt selv på dette udtryk

8.6.2. man minimerer størrelsen, betydningen eller voldsomheden af patientens oplevelse

8.6.3. Minifismer skaber en tolerant atmosfære i plejesituationer. Humor kan også anvendes til at dæmpe forlegenhed og genvinde kontrol over en vanskelig situation

8.6.4. Minifismer normaliserer patientens oplevelse af det abnormale og sygelige, til tider voldsomme.

8.7. Enrum (skærm)

8.7.1. Når den intime kropspleje udføres, beder sygeplejersken familie og venner om at for1ade rummet. Herved kan patientens og sygeplejerskens forlegenhed mindskes.

8.7.2. Det snavsede arbejde skjules for tilskuerne

8.8. Privat samtale

8.8.1. patient og sygeplejerske sammen diskuterer forhold om sygepleje under forudsætning af, at der er opnået en fortrolighed

8.8.2. Samtalen foregår i enrum eller ved patientens sygeseng, hvor stemmeføringen er lav, og evt. pårørende er bedt om at forlade rummet

8.8.3. Det er en måde at beskytte både patient og sygeplejerske på, bl.a. fordi samtaleemnet kan opleves som pinligt.

8.9. Reglen om føjelighed og kontrol

8.9.1. For at fremme samarbejdet og blive helbredt må patienten følge sygeplejerskens anvisninger. Hvis patienten ikke er føjelig, vil sygeplejersken forsøge at overtale eller måske forlange, at patienten gør, som hun vil.

8.9.2. Svag Paternalisme

8.9.3. Patienten overlader sin krop til sygeplejersken imod at sygeplejersken overtager hans krop. Sygeplejerskens magt over patienten er motiveret i et fagligt skøn

9. Max Van Manen

9.1. Patientologi s. 56

9.2. De fire eksistentialer

9.2.1. Krop

9.2.1.1. Levet krop: Mennesket både har og er en krop.

9.2.1.2. Rask: Kroppen er i baggrunden, man lægger ikke mærke til den, den er et værktøj der giver frihed. Kroppen er en MEDspiller

9.2.1.3. Syg: Kroppen træder i forgrunden, man lægger mærke til den, den gør opmærksom på sig selv. Man kan blive objektliggjort. Kroppen er en MODspiller

9.2.1.4. Der kan ske et perspektivskifte ved kronisk sygdom.

9.2.2. Tid

9.2.2.1. Personlig tid

9.2.2.1.1. Subjektiv tidsopfattelse, ved sygdom ændres opfattelsen af tid.

9.2.2.1.2. Patienten lever i personlig tid

9.2.2.1.3. F.eks den gode tid er fra kl. 5:00-8:00: heri er pt. smertefri, derfor skal morgentoilette gøres her, samt bad og dagens motion. 20:00-04:00: Pt. har stærke smerter og sover derfor her. Dette er defor den personlige nat.

9.2.2.2. Kronologisk tid

9.2.2.2.1. Objektiv tid. Klokketid.

9.2.2.2.2. Personalet på et hospital kører på kronologisk tid

9.2.2.3. Når tiden lykkedes

9.2.2.3.1. Tiden lykkedes når personalet tilrettelægger deres kronologiske tid efter patientens personlige tid.

9.2.2.4. Når tiden mislykkedes

9.2.2.4.1. Tiden mislykkedes når patientens personlige tid ses som en besværlighed og personalets kronologiske tid presses ned over patienten. Patienten ses som en tidsrøver.

9.2.2.5. ''Mennesket er tid''

9.2.2.5.1. Menneskets opfattelse af tid ændres ved sygdom, alderdom eller kedsomhed. Det faktum at menneskets personlige tid kan opleves på forskellige måder og i forskellige tempoer gør at mennesket er tid, Også i forlængelse af at mennesket optager den tid det lever i. Et 40 årigt menneske kan derfor siges at være 40 år.

9.2.3. Rum

9.2.3.1. Den indre opfattelse af det fysiske rum. For en patient er rummet sengen. Den kan opfattes som enten et fængsel eller et fristed, patienten kan også have en følelse af at være hjemløs.

9.2.3.2. Fængsel

9.2.3.2.1. Pt. forbinder sengen med tvang. F.eks ved måltider og medicinering og pleje. Disse ting ser pt. som overgreb.

9.2.3.3. Fristed

9.2.3.3.1. Pt. ser sengen som et sted hvor man kan skjule sig, et sted man kan søge tilflugt, Pt. er i sengen frivilligt

9.2.3.4. Hjemøshed

9.2.3.4.1. Når sengen flyttes fra sted til sted kan pt. føle sig hjemløs.

9.2.4. Relation

9.2.4.1. Patientens relation til personalet.

9.2.4.2. Fleksibelt og samvirkende

9.2.4.2.1. Positiv relation: Parterne trækker i samme retning mod samme mål. Omsorgsrelationerne spiller sammen og er rummelighed, åbenhed, personlig ydmyghed og forståelse.

9.2.4.3. Ustabilt og tilpasset

9.2.4.3.1. Negativ relation: Personalet bestemmer i relationen. Dette truer fællesskabsfølelsen. Der er ikke enighed mlm. Personale og Patient men heller ikke direkte splittelse. Personalets kan f.eks. være upersonligt og ikke ydmygt.

9.2.4.4. Ekskluderende og splittende

9.2.4.4.1. NEGATIVT. Personale og patient trækker i forskellige retninger. Der opstår drama da pt. og personale har forskellige virkelighedsopfattelser og derfor ikke kan nå til enighed om selv de mest simple ting.

10. Patricia Benner

10.1. Fra Novice til ekspert. Klinisk kompetence udvikling.

10.2. Novice

10.2.1. Den helt nyudklækkede sygeplejerske eller den studerende: skal bruge trin for trin vejledning i det h*n foretager sig. Kan ikke overskue helhed men kun de enkelte dele h*n bliver stillet overfor. Behov for regler, disse regler begrænser også novicen.

10.3. Advanceret begynder

10.3.1. Trinnet videre fra novice, kan nu selvstændigt levere en acceptabel sygepleje i vandte situationer. Har svært ved at overskue forandringer i rutinen. Har brug for hjælp til at planlægge da alle opgaver virker lige vigtige. Kan stadig ikke overskue helheden. Begynder at kunne formulere guides og prognoser bygget på erfaring.

10.4. kompetent

10.4.1. Større forråelse og fokus på langsigtede mål. Kan planlægge langsigtet. Kan mere effektivt opnå mål. Bedre til at tænke kritisk.

10.5. Kyndig

10.5.1. Har et holistisk overblik og overskue hele patienter og/eller situationer. Kan se vigtigheden af opgaver ved at bruge maxismer som guidelines fremfor regler og procedure. Har nemt ved at træffe beslutninger

10.6. Ekspert

10.6.1. har udviklet et sygeplejefagligt skøn og sætter sin lid til intuition og erfaring fremfor maxismer eller regler. Præster nuanceret og hurtigt og tilretterlægger sin pleje og sine interventioner ud fra den enkelte situation.

11. Pamela Brinch

11.1. Introducerer begrebet patientologi

11.1.1. Undrer sig over hvorfor patienten ses som en byrde af meget plejepersonale. Og at patienter ikke er inkluderet i undervisningsmateriale. Arbejde på at ændre personalets instilling overfor patienterne så de ikke blev påført plejelidelse.

11.1.2. patientologi forstås som videnskabelige studier af mennesker, som er patienter

11.2. Anti paternalistisk sygepleje

11.2.1. Paternalistisk (kontrollerende bestemmende dominerende) sygepleje var udbredt hun mente at patientens accept var vigtig for at opnå en god sygepleje

12. Florence Nightingale

12.1. Historie

12.1.1. Voksede op hos en velhavende familie i England, følte sig kaldet af gud til sygeplejerskegerningen, selvom hendes familie var imod det. under hendes sygeplejerskegerning under krimkrigen opdagede hun at hygiejne havde en stor indflydelse på bedringen af patienterne.

12.2. Eftermægle

12.2.1. Fik oprettet utallige sygeplejerske skoler efter hun skrev den første bog om sygepleje 'notes on nursing'. Fik indført bedre hygiejne og bedre sanitære forhold, samt sat fokus på ernæring. Hun pionerede feltet sygepleje og inddelte det hierakisk.