1. Man kan sammenligne DNA med et bibliotek. Et bibliotek indeholder utrolig meget information, men vi låner kun det, vi skal bruge. Det samme gør cellerne. DNA er et genbibliotek, der ikke låner sine gener ud, men kun tillader udlån af kopier.
2. DNA er et langt molekyle. Det er sat sammen af en række mindre molekyler, som man kalder baser. Der er fire forskellige slags baser: adenin, thymin, cytocin og guanin. De forkortes A, T, C og G.
2.1. DNA struktur og replikation - video
3. Mennesket har 46 DNA-molekyler i hver cellekerne, og lægges de i forlængelse af hinanden, måler de tilsammen ca. 1,7 meter Hvert DNA-molekyle er rullet op omkring nogle proteiner og danner en lille, aflang struktur, som indeholder alt vores arvemateriale i form af gener. Det kalder man et kromosom.
4. DNA (deoxyribonukleinsyre)
5. KROMOSOMER
5.1. Da hvert DNA molekyle danner basis for hvert sit kromosom har mennesket 46 kromosomer i hver cellekerne. Man deler dem op i par, fordi der er kopier af dem alle sammen. Der er således 23 par.
5.2. Kønskromosomer
5.2.1. Ud af de 23 kromosompar er det det ene par kønskromosomerne, som er særlige, fordi de hos manden ikke er ens. Manden har et Y-kromosom og et X-kromosom, mens kvinden har to X-kromosomer.
6. GENOM
6.1. Den komplette genetiske information eller arvemasse indeholdt i kromosomerne som sekvensen (dvs. rækkefølgen) af baser i DNA.
6.1.1. GENER Gener, proteiner og enzymer - de grundlæggende elementer i cellen. Et gen er en sekvens af DNA, der koder for et protein, som en form for biologisk instruktion. Genet giver derved en arvelig egenskab, da DNA'et videregives til nye celler.
6.1.1.1. Nogle dele af DNA'et koder for proteiner. Proteiner er opbygget af aminosyrer, og aminosyrer er opbygget af baser. Det betyder, at rækkefølgen af baserne bestemmer rækkefølgen af aminosyrer i et protein. Et stykke DNA, som koder for noget helt bestemt, kalder man et gen. Der er gener, der koder for farvestof. De bestemmer altså, om man er mørkhåret. Hos nogle mennesker er alle generne for farvestof gået i stykker. Derfor er de albinoer. Der er også gener, der koder for vigtige proteiner som fx hæmoglobin. Hæmoglobin er et protein i vores blodceller. Det sørger for transport af oxygen rundt i blodet. Hvis det ikke virker ordentligt, kan man dø. Derfor er det meget vigtigt, at genet for hæmoglobin ikke går i stykker. De fleste gange kan cellen dog selv reparere DNA, når det går i stykker. Cellerne i en person har alle sammen ens DNA. Cellernes opgaver er dog forskellige, og selvom de har adgang til det samme genbibliotek, så kan de ikke låne det samme. En hudcelle har altså et andet lånerkort end en rød blodcelle, da det er forskellige proteiner, de har brug for.
6.1.1.1.1. DNA, kromosomer og gener - video
7. HVAD KAN GENETIK BRUGES TIL?
7.1. Arvelige sygdomme
7.2. Evolution
7.3. Hvad gør os til mennesker?
7.4. DNA-spor
8. Opgave: Gruppevis beskrivelse af indholdet i links til højre Husk kort at beskrive begreber og fagudtryk samt hvilke processer der er vigtige. Lav på denne baggrund en kort præsentation af jeres emne på minimum 10 minutter i Power Point, Prezi, Mind Meister etc. - I må gerne bruge korte videoer (max. 2-3 min.), hvis det giver mening i forhold til det I skal præsentere.
8.1. Arvelære
8.1.1. Mendel - artikel
8.2. Gener, kromosomer og DNA
8.3. Celledeling ved mitose
8.3.1. Mitose - video
8.4. Celledeling ved meiose
8.4.1. Meiose - video
8.5. Mutationer
8.5.1. Mutationer - søgning på Videnskab.dk
8.6. DNA-spor
8.6.1. DNA-spor - video
8.7. Proteinsyntese
8.7.1. Proteinsyntese - video