1. Højtider
2. Hellige skrifter
2.1. Koranen
2.2. Hadither
3. De fem søjler
3.1. 1. Trosbekendelsen (shahada)
3.1.1. Dette er islams første søjle. Trosbekendelsen lyder: "Der er ingen Gud foruden Gud, og Muhammed er hans sendebud."
3.2. 2. Bønnen (salah)
3.2.1. Dette er islams anden søjle. Muezzinen kalder til bøn fem gange om dagen, og en god muslim beder alle fem gange om dagen. Bønnen er en tilbedelse af Gud og en lovprisning af hans storhed. Inden bønnen skal muslimen rense arme, hoved, fødder, øre, næse og mund med vand, da mennesket ikke må møde Gud som uren. Bederetning er altid mod Mekka.
3.3. 3. Fasten (sawm)
3.3.1. Dette er islams tredje søjle. Under Ramadan, som varer en måned, skal muslimen kontrollere sine behov, vise solidaritet og komme Gud nærmere. Under Ramadan er det forbudt at drikke, spise, ryge og have sex fra morgengry og til solnedgang. Når Ramadanen er slut, fejres det med 3 dages fest.
3.4. 4. Almissen (zakat)
3.4.1. Dette er islams fjerde søjle. Gud tildeler lykke og velstand. Muslimen skal derfor give en del af sin formue til et velgørende formål.
3.5. 5. Valfarten (hadj)
3.5.1. Dette er islams femte søjle. En god muslim skal rejse til Mekka en gang i livet og gennemgå hadj, som består af nogle ritualer. - Vandringen omkring Kabaen - Løn mellem to høje - Arafat-bønnen - Stening af Satan - Den store offerfest - Afslutningen
3.6. (6. Hellig krig (jihad))
3.6.1. Jihad er hellig krig. Det vil altså sige, at man i jihad anstrenger sig for Guds sag. Der er to forskellige former for jihad - store jihad og lille jihad. - Store jihad: Dette er den enkeltes moralske stræben for at blive en god muslim. Altså en personlig kamp mod sine egne dårlige sider. Lille jihad: Dette er den væbnede kamp. Her drager Muhammed, kaliffen eller andre muslimske herskere i krig for Guds sag. Det er altså også den lille jihad terroristerne undskylder sig med.
4. Tilgange til sharia
4.1. Moderne sharia
4.1.1. Traditionalisme
4.1.1.1. Dette er en rimelig streng tilgang til sharia. De vil også gerne have, at sharia skal have indflydelse på samfundet.
4.1.2. Sekularisme
4.1.2.1. Dette er en knap så streng tilgang til sharia. De mener ikke, at sharia skal være et samfundsprojekt, hvilket vil sige, de godt kan skille politik og religion ad. En sekularist fortolker selv koranen, og lever ud fra det.
4.1.3. Modernisme
4.1.3.1. Dette er også en mindre streng tilgang til sharia, og minder på mange måder om sekularismen. Dog mener modernisten ikke, at islam udelukkende skal være en privat-sag.
4.1.4. Fundamentalisme
4.1.4.1. Dette er den strengeste tilgang til islam. Fundamentalisten minder mere om traditionalisten, de mener nemlig også, at vejen til at forstå, er gennem de grunlæggende tekster, altså Koranen og Hadither. Fundamentalister ønsker også sharia-lovgivning.
4.2. Klassisk sharia
4.2.1. Lovskoler
4.2.2. Lovens kilder
4.2.3. Sharia i praksis