1. Parkinson-scoring
1.1. Parkinson Dagbog for at finde ud af, hvornår på dagen pt. har det bedst, samt hvordan sygdommens progession er
1.1.1. Pt. grad af Parkinson-symptomer svinger meget, men falder typisk i løbet af formiddagen. Har det bedst omkring 10-12 tiden. Nogle gange tidligere på dagen.
1.1.2. Kan anvendes under det tværfaglige samarbejde, så pt. har kræfter nok til at samarbejde med fys/ergo
2. Tryksår
2.1. Tryksårsscreening vha. Bradenskala for at bedømme og fastsætte tryksårsrisiko
2.1.1. Pt. er i lavrisikogruppen. Der skal foretages revurdering dagligt og pt. skal lejres hver 2. time
2.2. Lejring i sengen, samt mobilisering, så pt. ikke har sin vægt placeret på det samme område i længere tid. Tværfagligt samarbejde!
2.2.1. På baggrund af fysioterapeuters vurdering og opfordring får pt. et glidestykke under sig + antiglid under fødderne, så pt. selv kan løfte sig op i sengen og vende sig, når hun er sengeliggende
2.2.2. I weekenden, hvor fys og ergo ikke har været på afdelingen, har det været vigtigt for mig at fokusere på, at pt. følger de opfordringer der er blevet givet.
2.2.2.1. Glidestykke er blevet testet. Set på om pt. kan vende/løfte sig op i sengen + fokus på at få hende mobiliseret, så hun ikke kun er siddende eller sengeliggende i løbet af hele dagen
2.3. Grundet pt. risiko bestilles der trykaflastningsmadras
2.3.1. Problemet med denne er, at det er vanskeligt for patienten at sidde på sengekanten og rejse sig, da der ingen modstand er, når hun sætter hænderne i for at skubbe sig op
2.4. Tørt tøj, da pt. har tendens til at svede, især om morgenen
2.5. Stødpudesalve til at forebygge overfladiske sår
2.6. Proteinrig kost og væske for at sætte gang i kroppen og inflammationen --> forebygge sår
3. Svingende værdier (BT + puls)
3.1. Er kendt med hypertension. Dog mister ptt. balance og bliver svimmel, når hun rejser sig fra sengen. Kan have en puls på 90 den ene dag, men 45 den anden dag.
3.1.1. Ortostatisk BT-måling
4. UVI
4.1. Patienten har behov for masser af væske - skylleeffekt mod bakterierne i urinvejene
4.1.1. Der opstartes væskeregistrering, da pt. har tendens til ikke at drikke tilstrækkeligt. Pt. bliver på denne måde mere obs. på at drikke.
4.2. Pt. skal blærescannes for at kunne se, hvor meget urin hun har svært ved at komme af med og hvor fyldt blæren er før hun begynder at føle trang
4.3. Pt. har brug for at gå på toilettet. Det er vigtigt, at vi er der til at hjælpe hende, da hun ellers kan have tendens til at holde på det, grundet frygten for ikke at nå derud i tide, hvorfor bakterierne ophober sig i blæren og forværrer UVI
4.4. Fokus på nedre hygiejne dagligt, så der ikke samles flere bakterier omkring urinrøret
4.4.1. Evt. CRP-blodprøve og urin-stix løbende for at se, om UVI stadig er relevant?
5. Obstipation
5.1. Aff. midler, som fx Klyx for at få gang i maven
5.2. For at forebygge yderligere obstipation skal der være fokus på, at pt. får tilstrækkeligt med væske for at blødgøre aff. og at pt. får spist masser af fibre, som fx rugbrød og havregryn
5.2.1. Pt. fortæller, at hun normalt plejer at spise mange grøntsager, når hun føler, at hun har behov for at få gang i maven