1. Før og nu
1.1. Thales mente alt stof kom fra vand (2500 år siden)
1.1.1. Man kunne først bevise man havde ret 2000 år senere
2. Iddeen om grundstoffer
2.1. Demokrit opstillede en teori om at alt sof er opbygget af mindre dele
2.1.1. Demokrit havde ret.
2.2. Aristoteles mente at alt var lavet af de fire elementer
2.3. John Dalton lavede den første rigtige definition
2.3.1. Et grundstof består ikke af andre stoffer.
2.4. Demitir Mendelejev opstillede grundstofferne efter atommasse i vandrette rækker som han kaldte perioder
2.4.1. Han opstillede grundstofferne efter egenskaber i lodrette række og kaldte dem gruppper
2.4.1.1. Da han lavede det første system kendte man 64 grundstoffer.
2.4.1.2. Han så der mangelede nogle stoffer
2.4.1.2.1. Disse belv først fundet mange år senere
2.4.1.2.2. Men Mendelejev havde ret.
3. Et kemisk forsøg med stor betydning
3.1. Friedrich Wöler skabte urinstof kunstig i et laboratorium?
3.1.1. Det var første gang man skabte dette stof uden at bruge en levende orgnanisme
4. Det moderne periodiske system
4.1. G.stofferne er opstillet eftter atomnumer og elektronfordeling
4.1.1. Derfor kan placeringen fortælle noget om stoffernes egenskaber
4.1.2. Kan bruges til at forudsige hvordan stoffer reagere med hinanden
4.2. Metaller og ikke metaller
4.2.1. Metaltrappen fortæller om hvilken kategori stoffet hører til
4.3. Halvmetaller
4.3.1. Grundstoffer omkring trapper har egenskaber der minder om metaller eller ikke metaller
4.4. Perioder
4.4.1. Vandrette rækker
4.4.1.1. Der er 7 perioder
4.4.1.1.1. Stoffer i samme periode har samme antal skaller
4.5. Hovedgrupper
4.5.1. Lodrette søjler
4.5.1.1. Stoffer i hovedgrupperne har samme egenskaber
4.5.1.1.1. De har samme atal elektorner i yderste skal.
4.6. Alkalimetallerne
4.6.1. G.stoffer i hovedgruppe 1
4.6.1.1. Har en elektron i yderste skal
4.6.1.1.1. Meget raeaktive stoffer.De vil rigtig gerne afgive en elektron.
4.6.1.1.2. Alle metaller i denne hovedgruppe er bløde og skal opbevares i petrolium for ikke at gå i forbindelse med O
4.7. Halogener
4.7.1. Findes i hovedgruppe 7
4.7.1.1. Flour
4.7.1.1.1. Gas ved stuetemperatur
4.7.1.2. Chlor
4.7.1.2.1. Gas ved sturetemperatur
4.7.1.3. Brom
4.7.1.4. Iod
4.7.2. De har alle 7 elektorner i yderste skal
4.7.2.1. Disse stoffer vil gerne optage en elektron
4.7.2.1.1. De er derfor meget reaktive.
4.7.3. Alle hologene molekyler er to-atomige. F2, Cl2, Br2 og I2
4.8. Ædelgasser
4.8.1. Findes i H.gruppe 8
4.8.1.1. Helium
4.8.1.1.1. Helium har 2 elektroner i yderste skal
4.8.1.2. Neon
4.8.1.2.1. Alle andre ædelgasser har 8 i yderste skal.
4.8.1.3. Argon
4.8.1.4. Krypton
4.8.1.5. Xeon
4.8.1.6. Radon
4.8.2. De har fyldt deres yderste skal op derfor er de ikke særlig reaktive.
4.8.2.1. Ædelgas molekylerne er en-atomige.
4.9. Kemisk binding i molekylerne.
4.9.1. Elektorner der holder molekylet sammen.
4.9.1.1. Elektronerne i en kemisk binding deles på en sådan måde, at hvert atom får fyldt yderste skal.
4.9.1.1.1. En kemisk binding skrives som en streg
4.9.2. Halogene molekylerne
4.9.2.1. De deler deres elektroner i yderste skal på den måde for de opflydt ædelgasreglen.
4.9.2.1.1. Ædelgasreglen siger: Atomer med samme elektronfordeling som en ædelgas er særlig stabil.
4.9.3. Oxygenmolekylet
4.9.3.1. O2
4.9.3.1.1. 6 elektroner i yderste skal
4.9.4. Nitorgenmolekylet. N2
4.9.4.1. Har fem elektorner i yderste skal
4.9.4.1.1. De to N-molekyler deler 3 elektorner med den anden for at ligne neon