1. Luften
1.1. Ligger i et ca. 100 km tykt lag omkring Jorden.
1.1.1. Kaldes også atmosfæren
1.1.1.1. Består af
1.1.1.1.1. 78% Nitrogen(kvælstof)
1.1.1.1.2. 21% Ilt
1.1.1.1.3. 1% andre gasser%
2. Drivhusgasser
2.1. Luftens indhold af drivhusgasser er steget de sidste 150 år.
2.1.1. Skyldes den industrielle revolution.
2.1.1.1. Før den udvikling brugte man mest vedvarende energi
2.1.1.1.1. Vind til at flytte skibe eller møller
2.1.1.1.2. Varme fra brænde
2.1.1.1.3. Vand til at flytte vandmøller
2.1.1.1.4. Dyr til at transpotere sig
2.1.2. Da man skulle bruge mere enerigi begyndte man at bruge kul og olie
2.1.2.1. Kul og oli er dannet for mill af år siden.
2.1.2.1.1. Der bliver nu udledt mere end der eller ville.
3. Jordens Klima
3.1. CO2 virker som en drivhusgas.
3.1.1. Drivhusgasser tilader at solens trænge igennem atmosfæren og ned på jorden.
3.1.1.1. Her varmer strålerne jorden op
3.1.1.1.1. Drivhusgasserne holder på varmen?
4. Det bliver varmere - og hva'så?
4.1. Få flere tropiske sygsomme
4.1.1. Alt dette er teorier
4.1.1.1. Men mange af terorierne især de dårlige er desvære ved at blive en realitet.
4.1.1.1.1. Nogle målinger tyder på at golfstømmen er ved at aftage.
4.2. Flere storme
4.3. Mere regn
4.4. Varmere sommer og mildere vinter
4.5. Korn vokser hurtigere og bliver moden hurtigere
4.6. Vi skal bruge mindre energi på opvarmning.
5. Syreregn
5.1. Når kul afbrændes udvikles der skadelige stoffer som kvælstofoxid og svovloxid.
5.1.1. Disse kan opdannes til NOx'er
5.1.1.1. Når NOx'er reagere med regnvand, dannes der syreregn.
5.1.2. Danske kraftvæker er dog et filtet hvor NOx'er reagere med kalk opblandet med vand
5.1.2.1. Så dannes der gibs som kan bruges bl.a i byggebranchen.
5.1.3. Biler er udstyret med en katalysator som opfanger de skadelige stoffer.
5.2. Planterne skades
5.2.1. Kan hæmme planternes vækst
5.2.1.1. Det koster mange penge for skovejerne
5.2.1.2. Brugerne af skoven ser brune træer i steden for grønne.
5.3. Dyrene forsvinder
5.3.1. I sær små dyr har svært ved at overleve.
5.3.1.1. Det går så ud over støre dyr som fisk der midster deres føde.
5.3.1.1.1. Søer der ligger hvor der ikke er kalk i jorden, har de største problemer.
6. Lydforurening
6.1. Dyr vil forsøge at komme væk hvid de bliver udsat for larm
6.1.1. Lyd stresser dyr
6.1.1.1. Især dyr der leve i vand er særlig følsomme over for lydforurening.
7. Lydmåling
7.1. Måles i decibel
7.1.1. Det mindste mennesket kan høre er 60 dB.
7.1.1.1. 70dB føles som en fordobling af lydstyrken
7.1.1.1.1. Smertegrænsen ligger ved 120 dB.
8. Partikelforurening
8.1. Der er partikler overlat i luften omkring os
8.1.1. I Kbh er der målt over 35 mil partikler pr. km3 i myldretrafikken
8.2. Vi bliver syge
8.2.1. Især folk med astma eller bronkitis.
8.2.2. Partiklerne kan også give lungekraft
8.2.3. En reduktion på 30% kan give 500 færre dødsflad om året.
8.2.4. Vi prøver at forhindre partikelforurening på mange måder
8.2.4.1. Katalysatorer
8.2.4.2. Filtre
8.2.5. Måske kan brintbiler være en mulighed.
9. Forurening af grundvand
9.1. Rent vand
9.1.1. Bruges som drikkevand
9.2. Grundvand er omkring 5 - 50 år før det er sivet ned i jorden.
9.3. Allerede nu må man stoppe boringer fordi grundvandet er forurenet med nitrat eller pestivcider
9.3.1. Stammer fra landbrug fra 1970 og 1980
9.4. Vand på flaske
9.4.1. Stammer ofte fra grundvand.
9.4.1.1. Hvorfor?
10. Gødning til planter
10.1. Gødning indeholder næringssalte
10.1.1. Nærignssalte er nødvendige for plantens vækst
10.1.1.1. Men det er ikke alt gøgning der bliver brugt. resten ender i søer, havet eller i grundvandet.
10.1.1.1.1. Gødning kan også fordampe som ammoniak og ende helt andre steder.
11. Forurening med nitrat
11.1. Siver let videre ned i grundvandet eller ud i søer.
11.1.1. Siver især hurtigt end hvids jorden er sandet.
11.1.1.1. Der er derfor storre forskelle på hvor meget nitrat der er i grundvandet alt efeter hvor du er i landet.
11.1.1.1.1. Nord- og vest sjælland er hårdrest ramt.
11.2. Nitrat er ikke giftig
11.2.1. Men hvis det bliver omdannet til nitrit kan det være skadeligt.
11.2.1.1. Forhindre optagelse af ilt i de røde blodlegemer
11.2.1.2. Kan give kræft hvis det går i forbindelse med proteiner i mavesækken
12. Homonvirkende stoffer
12.1. Stoffer der ligner kønshormoner fra fx. p-piller kan ende i vores grundvand
12.1.1. Disse stoffer kan forstyre naturlige homoner
12.1.1.1. Man har fundet vanddyr med misdannede kønshormoner
12.1.1.1.1. Skyldes formentlig forurening
12.1.1.2. Danke mænds sægkvlitet ligger 20 % under gennemsnittet i veden
12.1.1.3. Antallet af testikkelkræfttilfælder er steget 400% siden 2. verdenskrig
12.1.1.4. Der er kommet flere tilfælde af brystkraft
12.1.2. Homonerne bliver ikke fjernet i rensningsanlægget.
12.2. Et hormonforstyrende stof kan fx være tributylin
12.2.1. Bruges i skibsmaling til at forhindre algevægst
12.2.1.1. Man ved godt at malingnen er giftig men det er ikke lykkedes at forbyde malingen.
12.2.1.1.1. Der findes ikke noget alternativ.