1. Forsøg:
1.1. Anne og Matilde prøver en kost app i 5 uger og bagefter analyser vi om der er meget forskel på det de indtager og hvor meget sport der dyrker.
1.1.1. Matilde
1.1.1.1. 868
1.1.1.2. 652
1.1.1.3. 873
1.1.1.4. 450
1.1.1.5. 641
1.1.1.6. 630
1.1.1.7. 577
1.1.1.8. 419
1.1.1.9. 283
1.1.1.9.1. =10142
1.1.1.10. 679
1.1.1.11. 737
1.1.1.12. 274
1.1.1.13. 579
1.1.1.14. 555
1.1.1.15. 314
1.1.1.16. 401
1.1.1.17. 743
1.1.1.18. 467
1.1.2. Ann-Sofie
1.1.2.1. Vi kunne ikke sammen ligne tallene som vi ville fordi, vi ikke fik tallene pga. Turbo forløb
1.2. Casper spiser god morgenmad og derefter cykler en rundt i grusgraven og en dag spiser han et usundt måltid hvor så vi ville analysere tallene (puls, tid, hastighed i gennemsnit og max hastighed).
1.2.1. Med usundt morgenmad
1.2.1.1. På franskbrød: Tid: 6:26 min Gennemsnitshastighed: 8,9 km/t Maks. hastighed: 26,7 km/t Ved at gå sukkerkold
1.2.2. Med sundt morgenmad
1.2.2.1. På havregrød: Tid: 5:43 min Gennemsnitshastighed: 9,5 km/t Maks. hastighed:33,2 km/t Jeg gik ikke sukkerkold
1.2.3. Forskel
1.2.3.1. Forskel: Tid: 43 sek. Gennemsnitshastighed: 0,6 km/t Maks. hastighed: 6,5 km/t
1.3. Thorsen må ikke sove et helt døgn og så skal han lave en fysisk og psykisk test (hvilken) og vejes (hvorfor).
1.3.1. Boldsukker
1.3.1.1. Magnus blodsukker når han ikke har sovet er 6,9
1.3.1.1.1. Magnus blodsukker lidt efter er det 4,9
1.3.1.2. Vi kunne ikke måle hans blodsukker når han har sover pga. sygdom
1.3.2. Prøver (physisk)
1.3.2.1. Efter ikke at have sovet fik Magnus i prøven 41 ud af 50 rigtige og en karakter på 10.
1.3.2.2. Da Magnus havde sovet fik han 35 ud af 50 rigtige og en karakter på 7.
1.3.2.3. Resultatet kan værer påvirket af pres!
1.4. Thorsen spiser og dyrker sport mens Casper spiser og dyrker mere sport end han plejer (sport 1 uge før og efter analysere vi og sammenligner)
1.4.1. Casper
1.4.1.1. Før
1.4.1.1.1. Vægt
1.4.1.1.2. Bmi
1.4.1.1.3. Muskelmasse
1.4.1.1.4. Fedtprcent
1.4.1.1.5. Knoglemasse
1.4.1.1.6. Kcal
1.4.1.1.7. Biologisk alder
1.4.1.1.8. organtal
1.4.1.2. Under
1.4.1.2.1. Vægt
1.4.1.2.2. Bmi
1.4.1.2.3. Muskelmasse
1.4.1.2.4. Fedtprocent
1.4.1.2.5. Knoglemasse
1.4.1.2.6. Kcal
1.4.1.2.7. Biologiske alder
1.4.1.2.8. Organtal
1.4.1.3. Efter
1.4.1.3.1. Vægt
1.4.1.3.2. Bmi
1.4.1.3.3. Muskelmasse
1.4.1.3.4. Fedtprocent
1.4.1.3.5. knoglemasse
1.4.1.3.6. kcal
1.4.1.3.7. Bio alder
1.4.1.3.8. organtal
1.4.1.4. Forskeld (start og slut)
1.4.1.4.1. Vægt
1.4.1.4.2. Bmi
1.4.1.4.3. muskelmasse
1.4.1.4.4. Fedtprocent
1.4.1.4.5. knoglemasse
1.4.1.4.6. kcal
1.4.1.4.7. biologiske alder
1.4.1.4.8. organtal
1.4.2. Thoresen
1.4.2.1. Før:
1.4.2.1.1. vægt
1.4.2.1.2. Bmi
1.4.2.1.3. muskelmasse
1.4.2.1.4. festprocent
1.4.2.1.5. knogle masse
1.4.2.1.6. kcal
1.4.2.1.7. bioloiske alder
1.4.2.1.8. organtal
1.4.2.2. Under:
1.4.2.2.1. vi kunne ikke måle pga. sygdom
1.4.2.3. Efter
1.4.2.3.1. Vi kunne ikke måle pga sygdom
1.5. Analyser det mad vi spiser(morgen,middag og aften) og hvor der er proteiner, kulhydrater og fedt.
1.5.1. Havregrød
1.5.1.1. Protein mg/dl
1.5.1.1.1. 100
1.5.1.2. Glukose mg/dl
1.5.1.2.1. neg
1.5.1.3. Fedt mg/dl
1.5.1.3.1. 0
1.5.2. Brød
1.5.2.1. Protein mg/dl
1.5.2.1.1. 30/100
1.5.2.2. Glukose mg/dl
1.5.2.2.1. neg
1.5.2.3. Fedt mg/dl
1.5.2.3.1. 0
1.5.3. Katoffelmos
1.5.3.1. Protein mg/dl
1.5.3.1.1. 100
1.5.3.2. Glukose mg/dl
1.5.3.2.1. 500
1.5.3.3. Fedt mg/dl
1.5.3.3.1. 0
2. Spørge skema:
2.1. tænker du over hovr sundt du spiser
2.1.1. ja jeg syntes at det er vigtigt og spise sundt
2.1.1.1. 29,3
2.1.2. jeg tænker nogle gange over det
2.1.2.1. 52.5
2.1.3. nej jeg er lidt lide glad med om det er sundt eller ej
2.1.3.1. 9.1%
2.1.4. det ved jeg ikke
2.1.4.1. 3.4%
2.1.5. andet
2.1.5.1. 5,7%
2.2. spiser du sundt
2.2.1. ja
2.2.1.1. 36,9%
2.2.2. jeg spiser en gang imellem sundt
2.2.2.1. 48,3%
2.2.3. nej
2.2.3.1. 2,7%
2.2.4. det ved jeg ikke
2.2.4.1. 5,7%
2.2.5. andet
2.2.5.1. 6,5%
2.3. hvem står for maden der hjemme?
2.3.1. mig
2.3.1.1. 12,2%
2.3.2. min mor
2.3.2.1. 31,9%
2.3.3. min far
2.3.3.1. 5,3%
2.3.4. min mor og far
2.3.4.1. 45,6%
2.3.5. min papfar eller min papmor
2.3.5.1. 4,9%
2.4. kan du mærke forskel på din koncentration når du har spist sundt eller usundt
2.4.1. jeg kan mærke at jeg er bedre til at koncentration mig når jeg spiser sundt
2.4.1.1. 28,4%
2.4.2. jeg kan ikke mæke forskel
2.4.2.1. 35,6%
2.4.3. det ved jeg ikke
2.4.3.1. 31,8%
2.4.4. andet
2.4.4.1. 4,2%
2.5. Kan du mærke forskel på din koncentration til sport være sundt eller usundt mad?
2.5.1. Jeg for meget bedre resultater, når jeg spiser sundt
2.5.1.1. 40,2%
2.5.2. jeg kan ikke mærke forskel
2.5.2.1. 20,1%
2.5.3. Jeg dyker ikke sport.
2.5.3.1. 11%
2.5.4. Det ved jeg ikke.
2.5.4.1. 22,3%
2.5.5. Andet
2.5.5.1. 6,4%
3. Projekt
3.1. kilder
3.1.1. kosmos
3.1.2. Videnskaben
3.1.3. Clio online
3.2. arbejdetspørgsmål
3.2.1. kan man for et bredere ved at leve sundt?
3.2.2. er men bredere til at koncentrer sig når man ikke har fået nok søvn end nå man har fået nok søvn?
3.3. problemstilling
3.3.1. Hvordan skal ens kost være i forhold til hvor aktiv man er? Og kan kosten gøre en forskel på hvad man yder fysisk og psykisk? og hvor meget af vores kost optager vi?
3.4. disposition og produkt
3.4.1. find fedt og protin i forskellige mad være fx. aftensmad, middagsmad og morgenmad.
3.4.2. lav en mad liste over en sundt maddag og en usundt maddag
3.4.3. Meindmaster
3.5. begreber
3.5.1. proteiner, mineraler, fedt og stives
3.5.2. kontrasion
3.5.3. læring
3.6. Svar på problemstilling
3.6.1. Hvis man skal være fysisk aktiv skal man have noget mad der har mange fibre fordi det gør at man holder den fysiske aktivitet. men det kommer meget an på hvad man skal lave. For eksempel hvis man skal løbe 100 m kan det være en god ide at spise noget nemt optageligt mad. Men hvis man skal ud at løbe 10 km er det en bedre ide at tage noget mere fibre rigt. det kan man se i forhold til blodsukker hvis man spiser et lyst brød stiger den hurtig og falder lidt efter. men hvis man spiser et fibre rigt rugbrød stiger den langsom og falder lige så stille igen.----
3.7. Konklution
3.7.1. Vi kan klunkludre ud fra de forsøg vi har lavet så kan kosten gøre en forskel på hvor meget vi yder både psykisk og fysisk. Og så har vi opdaget at der kan være nogle fejlkilder som at arbejde under pres. Det har vi opdaget på grund af et forsøg med Magnus hvor han svarede flere rigtigt der han ikke har sovet. Så efter vores forsøg kan vi se at jo bedre kos jo bedre yder man måde fysisk og psysisk.