1. Defination
1.1. Pt bliver rådgivet til at tage imod medikamentel behandling og/eller ændre livsstil
1.2. Opretholde Pt positive udbytte over tid og være kompetente forebyggere, herunder især kommunikatorer, således at den motivation for forandring, der startes efter den første forebyggende samtale
2. Kompetencer hos personale
2.1. Sundhedsfaglig ekspert
2.1.1. Ekspert i sit område for at sundhedsfremme og forebyggelse etisk og effektiv
2.2. Kommunikator
2.2.1. Skal identificere Pt kommunikationsprofil, lytte og få information af Pt, diskutere relevant information med Pt ud fra Pt centeret og motiverende tilgang. Via kommunikation sikre et dynamisk personale-Pt-forhold
2.2.2. I den forebyggende samtale er særlig vigtig, ofte tales om en motivationsproces, når Pt i risiko for sygdom skal gennemgå en forandringsproces i deres liv at undgå sygdom og opnå bedre livskvalitet
2.3. Samarbejder
2.3.1. Effektiv med andre proffesioner med relevans forebyggende problematik
2.4. Organisator/administrator
2.4.1. Tilbydes forebyggende samtaler til eksisterende lovgivning, anvende og prioritere ressourcerne effektivt
2.5. Sundhedsfremme
2.5.1. Fokus på sikring
2.6. Udanner
2.6.1. Bruger egne viden for at forebyggelse og sundhedsfremme, vurdere information kritisk, læring hos Pt
2.7. Proffesionel
2.7.1. Integritet, ærlighed og medfølelse over den enkelte Pt
2.7.2. Er så vigtigt, skabe en dynamisk dialog og tillid mellem personale og Pt og for kvaliteten af den rådgivning
3. I teoretisk perspektiv
3.1. Vi skal lære, at vi ikke skal gøre noget for Pt. Vi skal gøre noget sammen med Pt
3.2. I de samtale tales om Pt værdier, normer, livsholdninger, forståelsesrammer og erfaringer
3.3. Pt forventer hjælp og rådgivning
3.4. Som personale har vi pligt til at hjælpe og har lært, hvordan man forebygger sygdom og løser Pt helbredsproblemer
3.4.1. Personale overtage ansvaret for sundhedsfremme Pt behandling
3.5. Kommunikation er vigtigste værktøj
3.5.1. Kan få kendskab til Pt forventninger, egne mål, mulige symptomer, livssituation, ressourcer, risiko og sygdomsopfattelse i den forebyggende samtale
3.5.2. Dårlig eller svigtende kommunikation
3.5.2.1. Kan give misforståelse, utilfredshed, dårlig compliance forhold til livsstilændring eller behandling
3.6. Kommunikation og forståelse
3.6.1. Hjælpes at opnå en fælles forståelse
3.6.2. Fælles forståelse af risiko og risikofaktorers betydning
3.6.3. Bruges aflæsning og tolkning af de verbale/nonverbale signaler af Pt som giver indtryk på Pt tænker og føler
3.7. Pt perspektiv
3.7.1. Centralt er at forstå Pt perspektiv
3.7.2. Forbindelse over Pt ideer og forestillinger, sygdomsrisikoens betydning for Pt, Pt forventninger, følelser, bekymringer
3.7.2.1. Hvordan symptomer og risikofaktorer påvirker Pt liv, hvilke forventninger Pt har til samtale. Pt følelser-angst, bekrymringer
3.7.3. Personales opgave er bygge bro over kløften /plaisa/ mellem sundhedsvidenskabelig opfattelse af risiko, helbred og risiko helbredsproblem
3.8. Indstillingstyper /personlighedstyper
3.8.1. Ekstraverteret
3.8.1.1. Er vendt mod den ydre verden
3.8.1.2. Har stor lyst og nysgerrighed til at kommunikere med andre
3.8.1.3. Ofte spontane og selskabelige
3.8.1.4. Mindre gode til at lytte ind i til andre
3.8.1.5. Udvikler deres ideer sammen med andre frem for at gøre det alene med sig selv
3.8.1.6. Kan trukket ind i andres meninger og mister sit eget standpunkt
3.8.2. Introverteret
3.8.2.1. Ens interesse primært er rettet med subjektive baggrunde
3.8.2.2. Vurdere og reflektere idea langsomt, kan ikke acceptere nye informationer
3.8.2.3. Vigtig i kommunikation at bruge pause
3.8.2.4. Skal føles sig trygge og godt tilpas, før de åbner sig for andre og udtaler sig
3.8.2.5. I den forebyggende samtale er vigtigt er opbygget et godt personale-Pt-forhold
3.9. Bevidsthedshunktioner
3.9.1. Et menneske måde at kommunikere er afhængig af de fire bevidsthedsfunktioner
3.9.1.1. Sansetypen
3.9.1.1.1. Ønsker at få et præcist svar på et præcist spørgmål
3.9.1.1.2. Fokusere på facts og gerne ned i detaljer
3.9.1.1.3. Koncentrere sig om en ting i stedet for at diskutere om de overordnende principper
3.9.1.1.4. Omvendt kan miste overblikket over hele, derfor svært ved at deltage i samtalen når tales om større perspektiver
3.9.1.1.5. Stærk i nuet og kan ofte først se tingene, når de er blevet synlig
3.9.1.1.6. Største udfordring er at overblik over detaljerne og at se dem
3.9.1.2. Intuitionstypen
3.9.1.2.1. Altid på jagt efter nye muligheder og synspunkter
3.9.1.2.2. Kommunikation er meget af spontane påvirkning
3.9.1.2.3. Største udfordring er at blive mere realistisk og få ideen mere konkret
3.9.1.3. Tænketypen
3.9.1.3.1. Vurdere ting og situationer ud fra logiske overvejelser, og man finder rigtige principper
3.9.1.3.2. Lytter til andre
3.9.1.3.3. Kan høres at Pt argumenter hænger logisk sammen med den rådgivning om livsstilsændring
3.9.1.4. Føletypen
3.9.1.4.1. Svinger mellem lyst og ulyst, kan ses alle grader af positive og negative følelser
3.9.1.4.2. Kan repræsentere sig ligegyldighed
3.9.1.4.3. I kommunikation udtaler om ting eller situationer er behagelig eller ubehagelig, smuk eller grim
3.9.1.4.4. Ses ofte meget emocionalle-varme, følsomme, charmerende, kolde, ufølsomme
3.9.1.4.5. Virke kølige, pga. stor grad af viljemæssig kontrol, men stadigvæk sætter sig på charmerende
4. Personale-patient-relation
4.1. Er godt forhold har betydning for at opnå Pt tillid
4.1.1. Tillid hjælpe Pt med at forstå deres risiko for for sygdom, skabe forandringer og forebygge sygdom
4.1.2. Har indflydelse på en række centrale psykosociale aspekter, som kan have betydning for Pt livskvalitet, sygdomsforløb og helbred
4.2. Personales personlighed, erfaringer, og baggrund har også betydning for vores relationen og forståelse til Pt
4.2.1. Vigtigt at personale kende sig selv og vide, hvordan man virker på forskellige Pt i forskellige situationer /faglig viden, erfaring, holdning, interesse/
4.3. To vigtigste områder har særlige betydning
4.3.1. Personales holdninger /attieksme/ og overbevisning /uzskati/
4.3.1.1. Ukendte følelser og holdninger kan ofte skabe problemer
4.3.2. Personales emotionelle reaktioner
5. Motiverende samtale
5.1. Kun information virker ikke og står alene uden motivation og accept af personales rådgivning
5.2. Pt skal realistisk vurdere og prioritere at et valg, som er bevidst og kan bliv effektiv mestring
5.3. Intensive og målrettede form for oplysning og påvirkning af Pt, sker med det formål at fremme Pt sundhed
5.4. Personale-Pt-relation skal baseres på partnerskab, empati, accept, respekt og støtte
5.4.1. Personale skal kende Pt perspektiv, efter hans livssituation, erfaringer,
5.5. Motivationsbegrebet
5.5.1. Man har lyst til at gøre noget bestemt eller forandring
5.5.1.1. Forandringer består af seks stadier
5.5.1.1.1. Før-overvejende stadie
5.5.1.1.2. Overvejende stadie
5.5.1.1.3. Beslutnings stadie
5.5.1.1.4. Handlingsstadiet
5.5.1.1.5. Vedligeholdelsestadiet /uzturesanas/
5.5.1.1.6. Tilbagefaldsstadie
5.6. Motivations teori
5.6.1. Nogle sige at behov er medfødte, andre mener at man lærer af de erfaringer
5.6.2. Indre motivationsfaktorer
5.6.2.1. Kommer indefra, fra mennesker selv, og kan knytte sig til et ønske om at gøre eller udvikle sig
5.6.3. Ydre motivationsfaktorer
5.6.3.1. Individet kan reagere på det ydre motivationsfaktorer
5.6.3.2. Har ikke individets kontrol, kommer udefra
5.6.4. Opdeles i
5.6.4.1. Indholdsteorierne
5.6.4.1.1. Hvad de motiverer individet
5.6.4.1.2. Fokusere på mans kræfter eller omgivelser /apkartne/
5.6.4.2. Procesteorierne
5.6.4.2.1. Hvordan og hvorfor individet motiveres
5.6.5. Motivation består af tre elementer
5.6.5.1. Parathed/sagatavotiba
5.6.5.2. Villighed/velesanas
5.6.5.3. Evne/spejas
5.6.6. Samtale i praksis har
5.6.6.1. Samarbejde
5.6.6.1.1. Central elementer
5.6.6.1.2. Personale undgå af autoritær kommunikation, i sted tale om partnerskab
5.6.6.1.3. Personale søge efter en god forhold, støtter
5.6.6.2. Fremkaldelse/indukcija
5.6.6.2.1. Personale er ikke som vider giver visdom eller indsigt, men forsøger at Pt verbalisere tanker og følelser omkring forandring, fremkalde Pt egne indre motivation
5.6.6.3. Autonomi
5.6.6.3.1. Pt har autonom ansvarsfordeling, som kommer fra Pt egne værdier og mål
5.6.6.4. Samtales principper
5.6.6.4.1. Udtrykke empati på Pt ambivalens /pretrunas/ mellem fordele og ulemper, ved at fastholde /saglabat/ og ved ændre livsstil og støtte Pt mestringsevne
5.6.7. Kommunikations redskaber som kan fremme Pt motivation
5.6.7.1. Åbne spørgsmål
5.6.7.2. Reflekterende lytning
5.6.7.2.1. Lytter åbent og reagere verbalt/nonverbalt
5.6.7.3. Bekræftelse
5.6.7.4. Opsummering
5.6.7.5. Fremkalde forandringsudsagn
5.6.7.5.1. Afdække /atklat/ Pt ambivalens og få den verbaliseret, så der kan arbejdes med den
5.6.7.5.2. At høre sig selv øge bevistheden om ambivalansen-diskrepansen
5.6.7.5.3. Jo større diskrepansen er, jo større selvforståelse af forandring
5.6.7.5.4. Erkendelse af ulemperne, udtryk for optimisme over for forandringer
5.6.7.5.5. Vigtigt at Pt beslutter sig om ændring, som er bevidst styrende med formål af Pt
5.6.7.6. Beslutningsbalance
5.6.7.6.1. Pt diskutere både positiv og negativ aspekter
6. Etiske overvejelser
6.1. Er moralsk og begrundet i etiske normer og værdier
6.2. Personale har etiske overvejelser om personales og Pt ansvar og rolle
6.2.1. Pt må selv tage ansvaret og accepteret selv at finde løsning på problemer og personale skal ikke overtage Pt ansvar
6.2.2. Personale kan komme i konflikten mellem Pt autonomi og hensyn til Pt sundhed