Artikler: 1.Tematisering og design af en interviewundersøgelse 2. Videnskabteoretiske retninger...

Kom i Gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Rocket clouds
Artikler: 1.Tematisering og design af en interviewundersøgelse 2. Videnskabteoretiske retninger og projektarbejdet af Mind Map: Artikler: 1.Tematisering og design af en interviewundersøgelse   2. Videnskabteoretiske retninger og projektarbejdet

1. Interviewforskiningens syv stadier

1.1. Tematisering

1.1.1. Formålet med undersøgelse - beskriv emnet

1.1.1.1. Hvad, hvorfor og hvordan - i denne rækkefølge

1.2. Design

1.2.1. Alle syv undersøgelsesstadier tages i betragtning

1.3. Interview

1.3.1. Interviewguide og etik

1.3.1.1. struktureret interview

1.3.1.2. semi struktureret interview

1.3.1.3. Fokusgruppe interview

1.3.1.4. det ustrukturerede interview

1.4. transskribering

1.4.1. Fra mundtlig tale til skreven tekst

1.4.1.1. forberedelse til analyse

1.5. Analyse

1.5.1. Analysemetoder

1.5.1.1. analysemetode findes på baggrund af formål og emne

1.6. Verificering

1.6.1. generaliserbarheden, reliabiliteten, validiteten

1.6.1.1. Reliabilitet = er resultaterne konsistente

1.6.1.2. Generaliserbarheden = kan de samme resultater opnåes

1.6.1.2.1. Kritiseres ofte fordi den ikke kan generaliseres pga. af få testpersoner

1.6.1.3. Validiteten = undersøger vi det, vi vil undersøge

1.7. Rapportering

1.7.1. Kommuniker resultater til et læseligt produkt

1.7.1.1. Husk videnskabelige kriterier og etiske aspekter

2. Case studier

2.1. udvikle viden om en bestemt person eller institution, illustrere generelle fænomener

3. observationer

3.1. feltundersøgelser

3.1.1. undersøge menneskers adfærd og interaktion i deres miljø

3.2. Deltagerobservation

3.2.1. implicitte meninger og tavse forståelser

3.2.1.1. supplere med uformelle interview

4. Interviewenes muligheder

4.1. Pilotinterview

4.1.1. udformning af spørgeskemaer

4.1.2. Baggrundsmateriale

4.2. posteksperimentelle interviewformer

4.2.1. forsøgspersoner udspørges om deres forståelse af forsøgsdesignet

4.3. Hjælpemetode

4.3.1. etnografiske undersøgelser

4.3.2. Deltagerobservationsundersøgelser

4.4. Hovedformålet med interviews

4.4.1. Empirisk

4.4.1.1. indsamle empirisk information

4.4.2. Teoretisk

4.4.2.1. udvikle teori vha. observationer og interview

5. Etik

5.1. informeret samtykke

5.2. fortrolighed

5.3. konsekvenser

5.3.1. risiko for skade af informanten

5.4. pligt-,nytte og dydsetik

5.5. Etisk kometé

5.6. etisk protokol

5.7. Forskerrollen

5.7.1. Videnskablig ansvarlighed

5.7.2. forholdet til interviewpersoner

5.7.3. forskerens uafhængighed

5.7.4. videnskabelige ansvar

5.8. etiske teorier

6. at interviewe er interaktiv forskning

6.1. Hovedformålet

6.1.1. Empirisk, indsamle empirisk information

6.1.2. teoretisk

6.1.2.1. udvikle teori vha. observationer og interview

7. Ontologi og epistemologi

7.1. projektets forskningsspørgsmål

7.2. metodiske fremgangsmåder

7.3. epistemologi

7.3.1. hvad eviden er, hvad vi kan opnå viden om og hvordan bør vi opnå viden

7.4. ontologi

7.4.1. antagelser om virkeligheden, det der er, tingenes væsen. fx der findes en objektiv virkelighed eller der er en subjektiv virkelighed positivisme vs konstruktivisme

7.5. Forklare eller fortolke videnskaben

8. Positivisme

8.1. Et opgør med religion, overtro

8.2. Naturvidenskaben

8.3. objekt/objekt

8.4. ontologiske og epistemologiske realister

8.4.1. der er én virkelighed og den opnåes gennem objektiv viden

8.5. induktionsprincippet

8.5.1. generalisering: mange observationer til teorier

9. Kritisk rationalisme

9.1. Alternativ til positivismen

9.2. arbejder med hypoteser

9.3. deduktiv metode

9.4. falsifikationsprincippet

9.4.1. sandheden er der indtil den falsificeres

9.5. observation - objektivitet

9.6. ideen om en sikker universel viden opgives. videnskab opstår når hypoteser falsificeres.

10. Fænomenologi

10.1. fordomsfri beskrivelse af fænomenerne

10.2. Husserl, 1900 tallet

10.3. i opposition til positivisme og realisme

10.4. erfaringsfilosofi

10.5. undersøge fænomenerne før de indordner sig

10.6. subjekt-subjekt

10.7. intersubjektivitet

10.8. sætter forskerens fordomme i parentes

11. kohærens

11.1. undersøgelsens enkelte dele hænger logisk sammen

12. Hermeneutik

12.1. inspireret af fænomenologien

12.2. forskeren skal ikke sætte sine fordomme i parentes

12.3. fortolker forståelsen af sociale fænomener

12.4. udfordre sine fordomme og danne nye erfaringer

13. marxisme

13.1. kritik af kapitalismen

13.2. marxisme er en realisme men anfægter den måde positivismen indsamler empiri

13.3. abstraktion og strukturanalyse

13.4. analyse af kapitalismen som produktionsmåde.

13.5. arbejderklassens frigørelse i et nyt samfund

13.6. vil altid spørge hvad der ligger bag

14. socialkonstruktivisme og diskursteori

14.1. virkelighedsforståelse skabes gennem sprog og begreber

14.2. diskursive konstruktioner af historisk oprindelse

14.3. tager afstand fra alle fundamentalistiske love - universelle love og materielle strukturer

14.4. viden er viden ud fra et bestemt perspektiv

14.5. viden er historisk og kulturelt bestemt

14.6. forståelse af verden går gennem sproget

14.7. interesserer sig for sammenhængen mellem magt og viden

14.8. diskurs

14.8.1. studerer sproget, gøren, skaben og magt

14.9. dekonstruerer selvfølgelig viden- åbner op for refleksiom og nye erkendelser

14.10. tom ontologi

14.11. epistemologisk syn: alle sandheder er konstruerede

14.12. dekonstruere sandheder og italesætte det historiske. hvilke magtinteresser er der i spil og hvem siger hvilke sandheder.

15. kritiisk realisme

15.1. Ontologisk syn :der findes en reel virkelighed, som er videnskabens opgave at forklare. Dybde - hvad er det der får ting til at ske.

15.2. lukkede og åbne systemer

15.2.1. naturvidenskaben er i lukkede

15.2.2. samfundsvidenskaben er i åbne

15.3. konstruktivistisk epistemologi

15.3.1. generative mekanismer kan ikke kræve at korresponderer med virkeligheden da den er en abstrakt tænkning.

15.4. Vil altid spørge hvad der ligger bag

16. kritisk teori

16.1. Epistemologisk syn: Ligger sig på nogle områder op af Marxismen - videnskaben skal ikke bare beskrive og forklare samfundet

16.2. videnskaben skal kritisere fastfrosne magtforhold og udvilingstræk

16.3. Der er e´n virkleighed derude som det er vidensakbens opgave at blotlægge og kritisere

16.4. kritik af hermeneutikken

17. Aktionsforskning

17.1. Ontologisk syn: virkeligheden er fortolket og ufærdig. samfundet er præget af hieraki og ulighed.

17.2. Epistemologisk syn: læner sig op af hermeneutikken: ingen viden er absolut og endegyldig.

17.3. én forsker kan ikke have adgang til al viden som er nødvendig for fremtidsbilleder derfor må det ske i sammenspil med deltagere.

17.4. epistemologi: kollektive læreprocesser skabet gennem interaktion med deltagerne fx praktiske felteksperimenter, fremtidsvækrsteder

18. Validitet og reliabilitet

18.1. er et levn fra fortidens positivistiske tilgang. I forhold til fænomenologi, hermenutikken, socialkonstruktivismen og diskursterorien er det mere relevant at kigge på gennemsigtighed og kohærens (sammenhæng -rød tråd)