Drikkevand

1. Konventionelt landbrug

1.1. De sprøjtemidler man bruger går ned og forurener vores grundvand.

1.2. Dyrene har det heller ikke særlig godt.

2. Grundvand

2.1. Noget vand siver ned, og bliver til grundvand.

2.2. Vores grundvand må ikke blive forurenet, da det er det vand vi drikker af.

2.3. Grundvand er det vand der er under jorden og det der bliver til vores drikkevand.

2.4. Grundvandet blive renset og filtreret gennem fler lag i jorden, inden vi kan drikke det.

2.5. Grundvandet kommer tildeles fra regn og deles fra kunstvandning.

2.6. Den dybde man finder grundvandet er forskelligt fra sted til sted.

2.7. Grundvandet udgør cirka 0,681% af den totale vandmængde i vandetskredsløb.

3. Vandets kredsløb

3.1. Når skyerne afkøles, vender vandet tilbage til havet eller jorden i form af nedbør.

3.2. Et forløb i et lukket system, der gentages igen og ingen

3.3. En lille del af vandet befinder sig i de levende organismer

3.4. Vandet i naturen findes i oceanerne. når solens lys fordamper det for senere at fortsætte til skyrene.

4. Spildevand

4.1. Spildevand kommer fra husholdninger, industrier, erhvervsvirksomheder og institutioner.

4.2. Spildevandet renses i renseanlæg, så forurenende stoffer nedbrydes og fjernes i en grad, så de ikke kan skade omgivelserne.

4.3. Det rensede spildevand udledes enten til vandløb, søer, havet eller nedsives i jorden.

5. Vandværk

5.1. Et anlæg hvor grundvandet bliver renset og filtreret til drikkevand.

6. Vandforbrug

6.1. Hvis du får vand fra et vandværk kan du se dit vandforbrug på regningen fra vandværket.

6.2. Der findes - endnu - ikke elektroniske muligheder for at følge sit vandforbrug.

6.3. Du kan selv aflæse jævnligt og holde øje med det, se Spar på vandet.

7. Tilstandsformer

7.1. Fast

7.2. Gas

7.3. Flydende

8. skaler

8.1. Celsius: 0 grader --> vandsfysepunkt 100 grader --> vandeskogepukt

8.2. Fahrenheit tilstandsformer, på engelsk

8.3. Kelvin --> starter ved nul (det absolute nulpunkt er -273,15 grader

9. Energi

9.1. Ved det absolute nulpunkt er der ingen energi i atomerne.

9.2. Jævstrøm: køre jævnt og vekselstrøm skifter hele tiden retning, og blinker 100 gange i sek.

10. Eutrofiering

10.1. For meget plantenæring i naturen er skadeligt for søerne, da søen bliver belastet med for meget næring.

10.2. Plantenæring består mest af stoffer, der virker som gødning for planter.

10.3. næringsbelastning kan komme naturligt, men det er sjældent.

10.4. Spildevand er forurenet vand, der kommer fra menneskerne, fx. beskidt vand fra fabrikker eller vores hjem.

10.5. Renseanlægget fjerner næsten alle næringsstofferne.

10.6. Næsten alt næringsbelastningen kommer fra gødningen fra landbruget.

10.7. Nogle næringsstoffer ender i vandløb, i søer og i havet. Resten af næringstofferne bliver ført med vinden til andre steder i naturen.

11. Nitrogen og fosfor

11.1. Næringstof er byggesten i alt levende, og alle har brug for næringstof.

11.2. næringstof er livsnødvendigt for os, men det forurener også.

11.3. I mængder kan det medføre stor skade på vandløbet.

11.4. I et vandhul med mange alger kan bla. fisk ikke leve. årsagen er fosfor og nitrogen der er udledt til vandhullet.

11.5. Nitrogen i spildevand stammer primært fra vores urin, mens fosfor kommer fra vaskemidler.

11.6. nitrogen er et vigtigt næringstof for alt levende, nitrogen indgår fx. i proteinerne, der er livsvigtige for at vores celler fungere.

11.7. Nitrogen kommer også fra landbrugets dyreproduktion.

11.8. Ved at købe miljømærkede produkter, fx vaskemidler, kan du yderlige værne om naturen.

12. Miljøfremmede stoffer

12.1. miljøfremmede stoffer er en betegnelse for en meget stor gruppe af vidt forskellige stoffer, der er fundet i miliøet på steder og i koncentrationer der ikke forkommer naturligt.

12.2. miljøfremmede stoffer er giftige for levende organismer, og de fleste af stofferne er svære at nedbryde i naturen.

12.3. De er ofte menneskeskabte og forekommer ikke naturligt i miljøet i målelige mængder.

13. Sprøjtegift

13.1. Sprøjtegift kan sive ned i jorden og forurene grundvandet, hvor alt vores drikkevand kommer fra.

13.2. I 2014 blev der fundet sprøjtegift i 427 af 1629 vandværksboringer -det vil sige hver fjerde.

13.3. De fleste sprøjtegifte kommer fra landbruget, men gartnerier, planteskoler, juletræsplantager, golfbaner og nogle haveejere bruger også sprøjtegift.

13.4. når vi finder sprøjtevand i grundvandet, ved vi ikke altid hvor giften kommer fra. Mange af de sprøjtegifte vi har fundet i grundvandet nu, er sivet ned i jorden for mange år siden.

13.5. Når grundvandet er rent, behøver vandværket ikke at rense vandet, inden det kan sendes ud til os alle sammen som rent drikkevand.