danmark besætelse

Plan your projects and define important tasks and actions

Kom i Gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Rocket clouds
danmark besætelse af Mind Map: danmark besætelse

1. kilder

1.1. kilde 1

1.2. kilde 2

1.3. kilde 3

2. probelmstilinger

2.1. hvordan var den danske regeringen

2.2. modstandsbevægelsen betydning

2.3. hvad ville hitler opnår ved at have danmarks vestkyst

3. begreber

3.1. jøde aktionen

3.1.1. Tysklands forsøg på 1.-2. oktober 1943 at deportere de danske jøder som led i nazisternes mord på de europæiske jøder under 2. Verdenskrig. ... I september indhentede den tyske rigsbefuldmægtigede, Werner Best,Adolf Hitlers godkendelse til at gennemføre en aktion.

3.2. augustoprøret

3.2.1. 29. august 1943 ophørte den danske regering, Rigsdagen og kongemagten at fungere, hvorefter den tyske besættelsesmagt indførte militær undtagelsestilstand. Dagen kaldes ofte "bruddet med besættelsesmagten" og anses af nogle som ophøret for forhandlings- og samarbejdspolitikken.

3.3. 1940

3.3.1. Tidligt om morgenen den 9. april 1940 angreb det tysk militær Danmark forskellige steder i landet. Angrebet skete både over land, fra søsiden og i luften. Det danske militær ydede kun spredt og ukoordineret modstand, og på regeringen og Christian 10.s ordre indstillede man kamphandlingerne efter få timer. Det strategiske mål for det tyske angreb var imidlertid ikke Danmark, men Norge, hvis havne og fjorde den tyske flåde ønskede at benytte i ubådskrigen på Atlanten samt til at sikre sig den betydelige transport af svensk jernmalm fra Kiruna via den nordnorske havneby Narvik. Danmark var i den forbindelse blot at betragte som en trædesten i vandet. Ved angrebet blev den danske regering stillet over for et tysk ultimatum, der bød enten overgivelse eller hensynsløs nedkæmpelse af de danske styrker. I erkendelse af det ulige styrkeforhold valgte regeringen det første.

3.4. 1945

3.4.1. Tidligt om morgenen den 9. april 1940 angreb det tysk militær Danmark forskellige steder i landet. Angrebet skete både over land, fra søsiden og i luften. Det danske militær ydede kun spredt og ukoordineret modstand, og på regeringen og Christian 10.s ordre indstillede man kamphandlingerne efter få timer. Det strategiske mål for det tyske angreb var imidlertid ikke Danmark, men Norge, hvis havne og fjorde den tyske flåde ønskede at benytte i ubådskrigen på Atlanten samt til at sikre sig den betydelige transport af svensk jernmalm fra Kiruna via den nordnorske havneby Narvik. Danmark var i den forbindelse blot at betragte som en trædesten i vandet. Ved angrebet blev den danske regering stillet over for et tysk ultimatum, der bød enten overgivelse eller hensynsløs nedkæmpelse af de danske styrker. I erkendelse af det ulige styrkeforhold valgte regeringen det første.Om aftenen den 4. maj festede det store flertal af befolkningen, i by og på land. Ofte med familie og naboer, men også på gader og stræder med mennesker, de måske aldrig havde truffet før. Den 5. maj bekendtgjordes det over Statsradiofonien, at en ny regering med socialdemokraten Vilhelm Buhl som statsminister var dannet af en koalition af de fire gamle partier – Socialdemokratiet, Konservative, De Radikale og Venstre – samt repræsentanter for de store modstandsorganisationer, herunder de såkaldte Frie Danske i udlandet.Om aftenen den 4. maj festede det store flertal af befolkningen, i by og på land. Ofte med familie og naboer, men også på gader og stræder med mennesker, de måske aldrig havde truffet før. Den 5. maj bekendtgjordes det over Statsradiofonien, at en ny regering med socialdemokraten Vilhelm Buhl som statsminister var dannet af en koalition af de fire gamle partier – Socialdemokratiet, Konservative, De Radikale og Venstre – samt repræsentanter for de store modstandsorganisationer, herunder de såkaldte Frie Danske i udlandet. I byerne var 5. maj præget af, hvad man kan kalde "det uformelle retsopgør". Det formelle måtte afvente samling af Rigsdagen, en ny lovgivning og ikke mindst genetablering af politikorpset (dette skete de fleste steder i dagene omkring 9.-12. maj). Det uformelle retsopgør bestod blandt andet af modstandsbevægelsens såkaldte beskyttelsesarrestationer af formodede landssvigere og tyskerpiger med det formål at undgå, at en ophidset befolkning selv tog sig til rette. Det lykkedes ikke at undgå selvtægtshandlinger under beskyttelsesarrestationerne. Enten fordi disciplinen blandt modstandsfolkene ikke var tilstrækkelig og/eller fordi tilløbende publikum formåede at tiltvinge sig adgang til de internerede, mens de førtes frem til arresterne. Mange handlende, der påståedes at have handlet utilbørligt med besættelsesmagten, fik slået ruder ind og/eller blev plyndret. I flere større byer, blandt andet Aarhus og København, kom det til skudvekslinger mellem modstandsgrupper og medlemmer af Schalburg-korpset, HIPO eller andre bevæbnede sympatisører med nazismen og besættelsesmagten.I byerne var 5. maj præget af, hvad man kan kalde "det uformelle retsopgør". Det formelle måtte afvente samling af Rigsdagen, en ny lovgivning og ikke mindst genetablering af politikorpset (dette skete de fleste steder i dagene omkring 9.-12. maj). Det uformelle retsopgør bestod blandt andet af modstandsbevægelsens såkaldte beskyttelsesarrestationer af formodede landssvigere og tyskerpiger med det formål at undgå, at en ophidset befolkning selv tog sig til rette. Det lykkedes ikke at undgå selvtægtshandlinger under beskyttelsesarrestationerne. Enten fordi disciplinen blandt modstandsfolkene ikke var tilstrækkelig og/eller fordi tilløbende publikum formåede at tiltvinge sig adgang til de internerede, mens de førtes frem til arresterne. Mange handlende, der påståedes at have handlet utilbørligt med besættelsesmagten, fik slået ruder ind og/eller blev plyndret. I flere større byer, blandt andet Aarhus og København, kom det til skudvekslinger mellem modstandsgrupper og medlemmer af Schalburg-korpset, HIPO eller andre bevæbnede sympatisører med nazismen og besættelsesmagten.

3.5. opråb

3.5.1. I forbindelse med besættelsen af Danmark havde den tyske besættelsesmagt trykt et flyveblad, som om morgenen den 9. april 1940 blev kastet ned til befolkningen fra fly. Flyvebladet indeholdt Værnemagtens ønsker til, hvordan befolkningen skulle forholde sig til besættelsen. Samtidig blev der redegjort for, hvorfor det var nødvendigt at besætte Danmark. Ifølge flyvebladet var det for at sikre, at dansk territorium ikke blev anvendt i krigsøjemed af Storbritannien. Den reelle årsag var, at tyskerne af strategiske årsager ønskede at opnå kontrol med de norske fjorde, og besættelsen af Danmark var et led i denne strategi. Fra Norge var det muligt at angribe Storbritannien. 'OPROB' var, som det fremgår af titlen, skrevet på et noget ubehjælpsomt dansk, både med hensyn til stavning, grammatik og ordvalg. Det er underskrevet af general Leonard von Kaupisch, der ledede invasionen den 9. april 1940 og derefter blev øverstkommanderedne for de tyske styrker i Danmark.

3.6. sammarbejdstpolitiken

3.6.1. Fordi den danske regering samarbejdede, fik den bl.a. forhandlet sig frem til, at arresterede danskere skulle blive i dansk varetægt og dømmes efter dansk lov. På den måde sikrede man sig, at fangerne ikke blev dødsdømt eller kom i KZ-lejr. De danske jøder blev heller ikke sendt i KZ-lejre, mens samlingsregeringen var ved magten

3.7. ikke angrebsatalen

3.7.1. aftale mellem Tyskland og Sovjetunionen, underskrevet 23.8.1939 i Moskva. Parterne forpligtede sig heri til neutralitet i tilfælde af krig med tredjelande. Aftalen gav Tyskland frie hænder til at angribe Polen, hvilket skete 1.9.1939.

3.7.2. Parterne indgik tillige en hemmelig tillægsprotokol, der opdelte Østeuropa i en tysk og en sovjetisk interessesfære; den gjorde Finland, Estland, Letland, Bessarabien og det østlige Polen til sovjetisk interesseområde, mens det øvrige Polen skulle være tysk. Tillægsprotokollens eksistens blev benægtet af Sovjetunionen frem til 1989. Pagten blev annulleret med Tysklands angreb på Sovjetunionen 22.6.1941.

3.8. gestapo

3.8.1. det nazistiske Tysklands politiske politi; det blev oprettet i 1933 og var 1934-45 under ledelse af Heinrich Himmler. Opbygningen af Gestapo til et effektivt terrorinstrument til bekæmpelse af statsfjendtlig virksomhed lå 1935-40 i hænderne på Reinhard Heydrich og Werner Best, der udformede det teoretiske grundlag for et politi, der skulle være ubundet af retlige normer og alene tjene førerens, dvs. Hitlers, vilje.