1. 9. April 1940
1.1. Forløb af besættelsen
1.1.1. g
1.1.2. 04:15: Tyske tropper overskrider grænsen i Sønderjylland.
1.1.3. 04:55: Kastellet i København stormes.
1.1.4. 05:15: Tysk fly skydes ned over Esbjerg.
1.1.5. 05.30: Skudveksling mellem danske gardere på Amalienborg og tyske soldater.
1.1.6. 06:00: Kongen og regeringen beder militæret indstille kampene.
1.2. Besættelsen var et hårdt nederlag da tyskerne bare gik igennem Danmark og videre mod Norge uden ret meget kamp da samarbejds politikken blev indfør fordi at tyskerne også truede med at bombe København som vil skabe et stort civilt tab
2. Begreb
2.1. Oprop
2.2. Besættelse
2.3. Censur
2.4. Samarbejdspolitikken
2.5. Augustoprøret
2.5.1. Der gør vi udtryk for at vi er en del af de alieret
2.6. Sapotage
2.7. At blive deporteret
2.8. En koncentrationslejr
2.9. En razzia
2.10. synagoge
2.11. En overrabbiner
2.12. besættelsesmagt.
2.13. undtagelsestilstand
2.14. modstandsbevægelser
2.15. allierede
2.16. Kapitulerede
3. Problemstillinger
3.1. Hvorfor blev Danmark besat af tyskerne?
3.2. Kunne man have forhindret den tyske invasion?
3.3. Hvordan kom modstanden mod tyskerne til udtryk?
3.4. Var modstanden i Danmark nu også så stor, som vi gerne vil tro?
3.5. Hvilken betydning fik jødeaktionen i 1943 for de danske jøder og for Danmarks omdømme?
4. Kilder
4.1. Farsø Gruppen
5. Farsø Gruppen
5.1. Første gruppe
5.1.1. Medlemmer
5.1.1.1. Chr. Ulrik Hansen
5.1.1.2. Erik Nymann
5.1.1.3. Dyrelæg og sønner
5.1.1.3.1. Far: Axel Sonne
5.1.1.3.2. Søn: Per Sonne
5.1.1.3.3. Søn: Bent Sonne
5.1.2. Baggrund
5.1.2.1. Oprettet
5.1.2.1.1. 1942
5.1.2.2. Splittet
5.1.2.2.1. Februar 1944
5.1.2.2.2. Pga. Aars gruppens opdagelse
5.2. Anden gruppe
5.2.1. Medlemmer
5.2.1.1. Jens Erik Ingvordsen
5.2.1.2. Knud Malthe Poulsen
5.2.1.3. Hilmer Larsen
5.2.1.4. Ejnar Vestergaard
5.2.1.5. Frank Kjær
5.2.1.6. Niels Jensen
5.2.1.7. Brødrene
5.2.1.7.1. Ove Saabye
5.2.1.7.2. Johannes Saabye
6. Samarbejdspolitikken
6.1. Kort overblik
6.1.1. april 1940: Danmark besættes.
6.1.2. juli 1940: Samlingsregeringen dannes.
6.1.3. Juni 1941: Politiet arresterer ca. 300 medlemmer af DKP.
6.1.4. September 1941: De første modstandsgrupper dannes og de første illegale blade udkommer.
6.1.5. Forår 1942: Der kommer flere sabotageaktioner.
6.1.6. marts 1943: Valg til Rigsdagen.
6.1.7. august 1943: Samlingsregeringen træder tilbage. Og tyskerne overtager magten
6.2. Dilemmaet
6.2.1. To valg
6.2.1.1. De kunne lade tyskerne bestemme det hele, eller de kunne vælge at samarbejde
6.2.1.2. Eller de kunne forsøge at få det bedste ud af en forfærdelig situation.
6.2.1.3. Politikerne valgte at gøre det sidste for at sikre befolkningen bedst muligt.
7. August oprøret
7.1. Overblik
7.1.1. 29. juli: Sabotage på Odense Stålskibsværft.
7.1.2. 27. august: Strejker rundt om i landet.
7.1.3. august: Tysk ultimatum om indførelse af bl.a. undtagelsestilstand og dødsstraf.
7.1.4. august: Tyskerne afvæbner den danske hær og flåde. Den danske regering træder tilbage.
7.2. Strække og demonstrationer
7.2.1. Danskerne strækker over hele landet og samler sig i store demonstrationer
7.3. Sabotage
7.3.1. For at vise vores utilfredshed saboteres fabrikker og støre bygninger samtidig indføre tyskerne vagter.
7.3.2. Senere lyder ordren i modstandsbevægelsen at man skal søge til Sverige eller sænke den danske flåde fordi den skal ikke sejle under tysk flag.
8. Jødeaktionen
8.1. Fakta
8.1.1. Antal flygtende jøder til Sverige: Ca. 7.000 jøder.
8.1.2. Antal transporter til Sverige: 600-700 overfarter fra Sjællands nord- og østkyst.
8.1.3. Antal jøder fanget og ført til KZ-lejren Theresienstadt: Ca. 480 jøder.
8.1.4. Antal døde i Theresienstadt: Ca. 50 jøder.
8.2. Betydningsfulde personer
8.2.1. Tyskeren Werner Best
8.2.1.1. Han gjorde det at han advarede om aktionen som han selv havde sat igang for at flest mulige jøder ville overleve. Han igangsatte aktionen for at bevare tiltroen fra Hitler
8.2.2. Den tyske agent G.F. Duckwitz
8.2.2.1. Han fik af vide af Best at aktionen ville forgå og fortaldet det vidre til Hans Hedtoft
8.2.3. Den danske socialdemokrat Hans Hedtoft
8.2.3.1. Han skabte kontakt mellem politikkerne og modstandsgrupperne/ andre organisationer og det danske folk
8.2.4. Fiskerne ved Øresund
8.2.4.1. De gjorde en stor indstats og satte deres eget liv på spil for en sum penge for at fragte jøder over Øresund
8.3. En kæmpe fiasko
8.3.1. Jøderne var blevet advaret om aktion så mange (ca 7000) nåde at gemme sig eller flygte til Sverige men ca. 480 jøder blev fanget hvor af ca. 50 døde
8.4. De alierets syn på Danmark
8.4.1. Aktionen var med til at ændre synet på Danmark sammen med august oprøret
9. Danmarks befielse
9.1. Radioen BBC
9.1.1. I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette Øjeblik meddelt, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig
9.2. Gaderne aftenen den 4. maj
9.2.1. Gaderne var fylde med glade mennersker på større plader mange steder brændte man de mørklægningsgardiner som tegn på en bedre tid.
9.3. Den 5. maj
9.3.1. Danmark var lovløs så det var modstandsgrupperne der kørte rundt i biler og støre vogne bevæbnet for at være klar hvis der skete noget
9.4. Fakta
9.4.1. 79 mennesker blev i perioden 1945-50 blev dømt til døden.
9.4.2. "Kun" 46 blev slået ihjel. Resten slap med fængsel.
9.4.3. Dødsstraffen var blevet afskaffet ved lov i 1930.
9.4.4. Den sidste henrettelse før krigen var helt tilbage i 1892.
9.5. De tyske soldater
9.5.1. De tyske soldater som havde overgivet sig aftenen før måtte gå tilbage til tyskland der var ingen medlidenhed far den danske befolkning