1.1. En tv-reklame er en kortfilm med et salgsbudskab. Den fortæller en historie for at sælge et produkt. Den er bestilt og betalt af producenten af varen. Budskabet er rettet mod en bestemt målgruppe. Varigheden er cirka 5-60 sekunder.
2. Formål
2.1. At påvirke en bestemt målgruppes købeadfærd.
2.2. At sælge en eksisterende vare.
2.3. At introducere og sælge en ny vare.
3. Varens brugsværdi
3.1. Primære brugsværdi - varens gode egenskaber.
3.2. Sekundære brugsværdi - Social status og livstil. Fx. Vi tror vi opnår selvtillid.
4. Målgrupper
4.1. Hvem reklamen retter sig mod. Eksempler på målgrupper: Den unge børnefamilie, karrierekvinden, de sportsinteresserede, den nybagte mor, håndværkeren, teenagere osv.
5. AIDA-modellen
5.1. Attention: At præsentere en vare.
5.2. Interest: At skabe interesse hos målgruppen.
5.3. Desire: At give lyst til varen.
5.4. Action: At opfordre til varekøbet.
6. Reklamekneb
6.1. Hvordan kan man overtale forbrugeren til varekøb. Idolkneb,fx. et sportsidol som præsenterer varen.
6.2. Ekspertkneb: En ekspert udtaler sig for at styrke produktets troværdighed.
6.3. Udbredelseskneb: Der refereres til en stor gruppe af mennesker, der bruger produktet.
6.4. Generaliseringskneb: Tv-reklamen hævder "at alle mennesker" har behov for varen.
7. Typer af tv-reklamer
7.1. Varetype: Fx. produkter til hudpleje, kæledyr, sport eller smykke osv.
7.3. Fortællemåde og fremstillingsform: Brug af virkemidler som lys, musik, "historie" osv.
8. Hovedbestanddele i en tv-reklame
8.1. Tale, handling, musik, lyd(reallyd, effektlyd, voiceover), filmiske virkemidler, et reklameslogan eller en jingle (kort brug af musik og måske ord)
9. Tv-reklamen fortæller en historie
9.1. Historien kan ofte sættes ind i berettermodellen og aktantmodellen.
10. Fremstillingsformer
10.1. Den faktuelle fremstilling: Fortællerstemmen er producenten eller en repræsentant for producenten. Den gengiver forhold i virkeligheden og fremhæver varens egenskaber. Fornuft (logos) og troværdighed (etos). Fremstillingen anvender logiske argumenter, for hvorfor du skal købe varen. Modtageren/seren informeres og belæres. Der foregår en direkte seerhenvendelse (fx. ved hjælp af øjenkontakt).
10.2. Den fiktive fremstilling: Seeren må selv finde frem til budskabet. Opdager fx. først til sidst hvad der bliver reklameret for. Indholdet er en opdigtet historie, og den kan sættes ind i berettermodellen. Aktantmodellen kan synliggøre hovedpersonens projekt. Følelser og troværdighed, modtageren identificerer sig med hovedpersonen og konflikten. Varen løser problemet. Der er indirekte seerhenvendelse (fx. via en hovedperson i historien)
11. Den gode tv-reklame
11.1. Skal tilgodese målgruppen: Jo mere reklamen involverer os, jo mere opmærksom bliver vi, og jo mere sælger den.
11.2. Skal opfylde AIDA-modellen.
12. Virkemidler
12.1. Der er indstilling, scener og sekvenser.
12.2. Lyd (fx. repliker, underlægningsmusik og fortællerstemme)
