Immunforsvaret

Iniziamo. È gratuito!
o registrati con il tuo indirizzo email
Rocket clouds
Immunforsvaret da Mind Map: Immunforsvaret

1. Det indre forsvar

1.1. Det adaptive (specifikke)

1.1.1. T-lymfocytter

1.1.1.1. T-hjælpecelle

1.1.1.1.1. Har strukturer på overfladen som definerer at det er en hjælpercelle, som hedder CD4. Producerer (ligesom makrofager) signalstoffer, interleukiner 1 og 2, som er med til at aktivere forskellige dele af immunforsvaret. De signalstoffer som T-hjælpecellen udsender kan f.eks. aktivere T-dræbercellen. De celler som T-hjælpercellen aktiverer, har netop en receptor, som reagerer på netop et bestemt signalstof.

1.1.1.1.2. Genkender MHC-II og sender signal videre.

1.1.1.1.3. Inden T-hjælpercellen kan sende signalstoffer ud, skal den også aktiveres. Det sker over to aktiveringssignaler, det første ses øverst på figuren, hvor en makrofag har taget noget fra omgivelserne og præsenteret det for T-hjælpecellen sammen med MHC-II. Hvis T-hjælpecellen genkender det, der bliver præsenteret, sender den et signal ind i cellen om at noget er genkendt. Det var det første aktiveringssignal, men af sikkerhedsgrunde skal der mere til. T-cellen skal også have et andet signal, som den får ved at en receptor på T-cellen (CD28) reagerer med et protein (B7) på overfladen af den antigenpræsenterede celle. På den måde bliver T-cellen aktiveret, og så begynder den at lave signalstoffer.

1.1.1.2. T-dræbercelle

1.1.1.2.1. Er også kendt som cytotoksisk celle (Tc-celle). Har strukturer på overfladen som definerer at det er en dræbercelle, som hedder CD8. Genkender MHC-I på en almindelig celle og dræber de inficerede celler

1.1.1.3. T-huskecelle

1.1.1.3.1. Husker specifikke antigener og bevirker et hurtigere forsvar næste gang kroppen er udsat for det patogen, med det specifikke antigen

1.1.1.4. Har en T-cellereceptor på overfladen, som kan genkende stumper af fremmed antigen. Når en bakterie kommer forbi T-cellen, vil den i modsætning til B-cellen ikke binde sig til receptoren. Hvis T-cellen skal reagere på bakterien, skal den pænt præsenteres for den.

1.1.2. B-lymfocytter

1.1.2.1. B-lymfocyt

1.1.2.1.1. Har receptorer på overfladen, kaldet antistoffer, receptorerne er ens hele vejen rundt om B-cellen. B-cellen kan altså genkende en bestemt epitop.

1.1.2.1.2. Når de bliver stimuleret deler de sig og bliver til plasmaceller og producerer antistoffer

1.1.2.2. Plasmacelle

1.1.2.2.1. Antistof fabrikker. Når de bliver aktiveret danner de store mængder af antistoffer som passer til et specifikt antigen.

1.1.2.3. B-huskecelle

1.1.2.3.1. Hukommelses B-cellerne husker på en specifik infektion til næste gang den kommer, så det tager kortere tid at bekæmpe den.

1.1.2.4. Antistoffer

1.1.2.4.1. Ig-klasser

1.1.2.4.2. Store proteinmolekyler opbygget af to lange og to korte proteinkæder, der holdes sammen i en Y-formet struktur af ved hjælp af ”svovl-broer”, også kaldet disulfid-bindinger.

1.1.2.4.3. De lange kæder afgører hvilken Ig-klasse stofferne tilhører.

1.1.2.4.4. Funktioner

1.1.3. Overfladeproteiner

1.1.3.1. MHC

1.1.3.1.1. MHC-I

1.1.3.1.2. MHC-II

1.1.3.2. CD molekyler

1.1.3.2.1. CD-4 co-receptor

1.1.3.2.2. CD-8 co-receptor

1.1.3.3. TCR

1.1.3.3.1. Sidder på T-lymfocytter

1.1.3.3.2. Binder sig til antigener præsenteret af enten MHC-1 eller 2

1.2. Det medfødte (uspecifikke)

1.2.1. Fagocytter

1.2.1.1. Granulocytter

1.2.1.1.1. Basofile

1.2.1.1.2. Neutrofile

1.2.1.1.3. Eosinofile

1.2.1.1.4. Granulocytten kan skelne mellem kroppens egne celler, bakterier og skadede celler (så den ikke angriber kroppens egne celler).

1.2.1.1.5. Egenskaber:

1.2.1.1.6. Granulocytten indeholder granula, som er vesikler med nedbryderenzymer – disse vesikler kaldes lysosomer.

1.2.1.2. Monocytter

1.2.1.2.1. Makrofager

1.2.1.2.2. Når monocytterne forlader blodbanen bliver de til makrofager (kæmpe ædeceller)

1.3. Ikke cellulært

1.3.1. Lokalhormoner

1.3.2. Komplement system

1.3.2.1. Består af ca. 20 forskellige plasmaproteiner, som dannes i leveren og findes i blodet på inaktiv form

1.3.2.2. Komplimentsystemet består også af komplement faktorer såsom:

1.3.2.2.1. Nogen af proteinerne er enzymer som kan lave hul i bakteriers vægge

1.3.2.2.2. Signalstoffer der kan tiltrække og stimulere immunforsvarets celler

1.3.2.3. Interferoner fungerer som signalstoffer

1.3.2.3.1. Proteiner som dannes i virusinficerede celler, men kan optages af raske celler, hvorved de raske celler får en slags beskyttelse, da interferoner hæmmer virusformering

1.3.2.4. Defensin er antimikrobielle peptider

1.3.2.4.1. Det er forsvarsproteiner, der primært ødelægger membranen på den indtrængen mikroorganisme

2. Det ydre forsvar

2.1. Huden

2.1.1. Menneskets hud er tør, sej og har en relativt lav pH pga. mælkesyre udledelse i svedkirtlerne

2.2. Slimhinder

2.2.1. Slimhinderne - den indre hud

2.2.2. Slimen fanger mikroorganismer

2.2.3. Slimen i øjnene har en høj pH og indeholder bakterienedbrydende enzymer og antistoffer

2.3. Fimrehår

2.3.1. Transporterer mikroorganismer, fanget af slim fra slimhinder, væk fra kroppen, til steder hvor de ikke kan gøre skade