Iniziamo. È gratuito!
o registrati con il tuo indirizzo email
Rocket clouds
Type 2-diabetes da Mind Map: Type 2-diabetes

1. Fakta

1.1. Type 2-diabetes er en kronisk sygdom med blandt andet forhøjet blodsukker

1.2. Symptomerne er ofte vage, fx:

1.2.1. Træthed

1.2.2. Tørst

1.2.3. Hyppige vandladninger

1.2.4. Hyppige infektioner

1.2.5. Føleforstyrelser

1.2.6. Synforstyrrelser

1.2.7. Vægttab

1.3. Ved type 2 diabetes er der ofte også forhøjet blodtryk og kolesterol

1.4. Type 2-diabetes behandles med kost og motion - sammen med medicin der sænker blodsukker, blodtryk og kolestero

2. Hvad er type 2-diabetes

2.1. er en livslang kronisk sygdom

2.1.1. som er kendetegnet ved et forhøjet blodsukker, og forstyrrelser i omsætningen af sukkerstoffer, fedt og proteiner i kroppen

2.2. Man kan arve gener af betydning for udviklingen af diabetes. Hvis en af dine forældre har type 2-diabetes, er din risiko for at få diabetes ca. 40 %, har begge forældre diabetes er risikoen 80 %, men i langt de fleste tilfælde er det livsstilsforhold, der afgør, om man udvikler sygdommen.

2.2.1. Aktuelt er det fraset nogle enkelte tilfælde ikke muligt at undersøge om en person har "diabetesgener" eller ej. Det vil sige, hvis en eller flere af ens forældre har type 2 diabetes er der stor sandsynlighed for at man selv har generne og dermed anlægget for at få type 2 diabetes.

2.3. Type 2-diabetes er kendetegnet både ved en nedsat virkning af insulin og mangel på insulin. Der er mange årsager til type 2-diabetes, men de vigtigste har med arv og livsstil at gøre.

2.4. Diabetes optræder ofte sammen med andre livsstilssygdomme, fx forhøjet blodtryk, fedme ("æbleform") og forstyrrelser i sammensætningen af fedtstoffer i blodet. Nogle medicinske behandlinger med fx binyrebarkhormon kan forværre sygdomsbilledet.

2.5. Har man type 2 diabetes er risikoen for at udvikle hjerte- og karsygdomme væsentlig øget, og der er også en risiko for at udvikle komplikationer i øjne, nyrer og fødder.

2.5.1. Ved type 2 diabetes er der oftest også forhøjet blodtryk og kolesterol, begge dele øger risikoen for hjerte- og karsygdommme.

2.5.1.1. Rygning øger også risikoen for hjerte- og karsygdom og de nævnte komplikationer

2.6. Den totale risiko er summen af risikofaktorer som højt blodtryk, højt kolesterol, rygning, overvægt, mangel på motion og arvelig belastning med hjerte- og karsygdom i familien. Jo flere af disse faktorer du har, jo større vil gevinsten være af en god og veltilrettelagt behandling.

2.6.1. Behandlingen består i en sund kost, vægttab - hvis du er overvægtig, regelmæssig motion, rygestop og medicinsk behandling.

2.6.1.1. Målet med diabetesbehandlingen er blandt andet at undgå, at du får symptomer på højt eller lavt blodsukker, at forbedre din livskvalitet og din livslængde.

2.7. God kontrol af dit blodsukker kan nedsætte risikoen for udvikling af skader på nerver, nyrer og skader på nethinden i øjet. God behandling af blodtryk og kolesteroltal, nedsætter risikoen for hjertekarsygdom

2.7.1. Rygestop er meget vigtigt i forebyggelsen af både hjerte- og karsygdom og skader på øjne, nyrer og nerver.

3. fagord

3.1. Sukkersyge

3.1.1. Diabetisk ketoacidose

3.1.1.1. (Syreforgiftning)

3.1.1.1.1. er en sjælden tilstand, som kan opstå på grund af mangel på insulin, enten ved at insulinen ikke er taget, fx ved svigt af en insulinpumpe, eller ved at der er taget for lidt fx. ved febersygdom.

3.1.2. Diabetes mellitus

3.1.2.1. (Forkortes D.M.)

3.1.2.1.1. hormonel lidelse, som skyldes nedsat eller manglende produktion af insulin fra bugspytkirtlen.

3.2. Insulin

3.2.1. Hormon fra bugspytkirtlen. Regulerer sukkerstofskiftet ved at hjælpe glukose fra blodet til cellerne, hvor det forbrændes eller lagres som glykogen. Hermed falder blodsukkeret. Ved mangel på insulin ses sukkersyge (diabetes).

3.3. insulinresistens

4. symptomer

4.1. træthed

4.2. tørst

4.3. hyppige vandladninger

4.4. hyppige infektioner

4.5. føleforstyrelser

4.6. synforstyrelser

4.7. vægttab

4.8. forhøjede blodsukker

4.9. uoplagte

4.10. svampeinfektioner i kønsorganer og negle

4.11. blodsukkeret blive så højt, at man kan blive omtåget eller udvikler bevidstløshed

5. Insulin

5.1. er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen

5.1.1. Insulin regulerer sukkeromsætningen i kroppen.

5.1.1.1. Ved type 2-diabetes er der utilstrækkelig produktion af insulin, og der er også behov for større mængder end normalt, da der også er en nedsat virkning af insulin - specielt i fedtvæv og muskler (kaldes insulinresistens).

6. hvordan får man 2-diabetes

6.1. Hvis din mad indeholder for mange kalorier og du samtidig bevæger dig for lidt, bliver du sandsynligvis for tyk og løber en risiko for at få type 2-diabetes. Rigtig mange diabetikere er overvægtige og tykke. Når de ekstra kilo sidder omkring maven, det man kalder "æbleform", så stiger din risiko yderligere, og man ved, at risikoen for udvikling af diabetes øges med stigende grad af overvægt.

6.1.1. Modsat vil det at man vedligeholder en normal vægt - eller taber 5 - 10% i vægt hvis man er blevet overvægtig - kunne begrænse eller forebygge udviklingen af diabetes.

6.2. Hvis man får diabetes under en graviditet, øger det risikoen for, at man senere i livet udvikler diabetes.

7. hvornår får man typisk 2-diabetes

7.1. Type 2-diabetes opstår typisk efter 40-års alderen

7.1.1. men kan også opstå tidligere

7.1.1.1. Gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet for en type 2-patient i Danmark er omkring 55 år

7.2. når læge undersøger hjerte, blodtryk, fødder og følesansen i fødderne

7.2.1. Med tiden er der risiko for udvikling af skader i disse organer

7.3. Diagnosen stilles ved at måle "langtidsblodsukkeret", HbA1c. En måling over 48 mmol/l giver diagnosen diabetes, men diagnosen stilles først endeligt når 2 målinger på 2 forskellige dage begge er over 48 mmol/mol

7.3.1. Diagnosen kan også stilles ved et fastende blodsukker som er større end 7 mmol/l igen målt ved 2 målinger på 2 forskellige dage giver også diagnosen diabetes eller ikke fastende blodsukker over 11,1 mmol/l igen målt ved 2 målinger på 2 forskellige dage.

8. hvor mange har 2-diabetes

8.1. Ca. 5 % af den danske befolkning har diagnostiseret diabetes mellitus, og af disse har 80-90 % type 2-diabetes og mere end halvdelen er ældre end 65 år

8.1.1. Der er formentlig også 2-4 % af dansker i de samme aldersgrupper, som har type 2 diabetes uden at vide det og formentlig 10 % eller flere som har forstadier til type 2 diabetes.

8.2. De sidste 30 år har der været en tredobling i antallet af patienter med sukkersyge. Antallet af diabetikere stiger med alderen, og blandt personer over 70 år har ca. 12-15 % diabetes.

8.3. På verdensplan har mere end 400 millioner voksne personer type 2-diabetes, og der diagnosticeres næsten 7 millioner nye tilfælde per år.

8.4. Indvandrere, specielt fra Asien, har en høj forekomst af type 2-diabetes også blandt yngre voksne.

9. Hvor godt bør blodsukkeret reguleres

9.1. Er du under 80 år

9.1.1. Fastende blodsukker bør ofte ligge mellem 4-7 (mmol/L)

9.1.2. Blodsukkeret bør i løbet af dagen være under 10 (mmol/L)

9.1.3. Langtidsblodsukkeret HbA1c ​bør i de først år/så længe behandlingen er diæt og et enkelt medikament være under 48 mmol/mol og senere under 53 mmmol/mol, eller hvis behandlingen er særlig kompliceret højere. Det er en god ide at blive enig med din læge om, hvad dit behandlingsmål skal være

9.2. Er du over 80 år

9.2.1. Fastende blodsukker bør være 6-9 (mmol/L)

9.2.2. Blodsukker bør resten af dagen være under 12 (mmol/L)

9.2.3. Dette tilsvarer HbA1c på 58 - 75 mmol/l

10. Kost og vægttab

10.1. Vægttab er en meget vigtig behandling ved type 2-diabetes

10.2. Er et vægttab på 5-10 % vil det bedre blodsukkeret betydeligt.

10.3. Såfremt man har haft diabetes i kortere tid, det vil sige mindre end 5-7 år, er overvægtig og kan opnå et vægttab på 20-30 %, kan blodsukkeret i en del tilfæde blive helt normalt.

10.4. Der er ikke tale om nogen speciel form for diæt eller diabeteskost, men baseres på de generelle nordiske kostråd (45-60 % af energien fra kulhydrat, protein 10-20 % af energien fra protein , og < 35 % af energien fra fedt).

10.5. Målet er, at du skal have en sund sammensætning af kosten.

10.6. I praksis anbefale

10.6.1. Begræns dit forbrug af fedtstof, særligt det mættede fedt (dyriske). Spis mere umættet fedt, som blandt andet er i fisk og planter

10.6.2. Spis magert kød og fjerkræ

10.6.3. Spis fisk, gerne 300 g om uge

10.6.4. Spis groft, fx fuldkornsrugbrød, havregryn, og grøntsager. Begræns indtagelse af hvidt brød, kartofler, ris, pasta og sukker

10.6.5. Spis mange grøntsager, mindst 300 g om dagen

10.6.6. Spis 2 -3 stk frugt om dagen

10.6.7. Indtag 1/2 l magert mælk eller syrnet mælkprodukt fordelt på dagen

10.6.8. Spar på sukker - anvend eventuelt kunstige sødemidler

10.6.9. Spar på salt

10.6.10. Spar på alkohol

11. motion

11.1. Fysisk aktivitet nedsætter blodsukkeret. Motion er desuden medvirkende til at fastholde det vægttab, man har opnået ved kostomlægning, og så forebygger det udvikling af komplikationer fra hjerte- og karsystemet. Du bør bevæge dig minimum 30 minutter om dagen med en intensitet, således at du bliver lettere forpustet.

12. Rygning

12.1. Rygning er desuden en betydelig risikofaktor for udvikling af hjerte- og karsygdom, og da risikoen for dette i forvejen er øget, er gevinsten ved at stoppe med at ryge særlig stor.

13. Medikamentel behandling

13.1. Selvom blodsukkeret ikke er betydelig forhøjet, vil man ofte starte med medicinsk behandling af din sukkersyge, samtidig med at du ændrer på din livsstil (kostomlægning, vægttab, motion).

13.2. Alle medikamenter virker hurtigt, men man vil trappe dosen langsomt op for at finde den rigtige dosis for dig.

13.3. Virkningen af medikamenterne aftager ofte med tiden, og for en stor andel af personer med type 2-diabetes vil indsprøjtninger med insulin med tiden være nødvendig og giver en god kontrol sukkeret.

14. langtidsudsigterne

14.1. Hos mange vil en fornuftig kost (ledsaget af et vægttab) sammen med medicinsk behandling langt hen ad vejen være en tilstrækkelig behandling

14.2. Men hos de fleste bliver tilstanden forværret over tid, og mange må behandles med flere typer af tabletter mod sukkersygen, eventuelt også insulin. En god behandling mindsker risikoen både for akutte komplikationer, senkomplikationer og udvikling af hjerte- og karsygdom.

14.3. Diabetes, som opstår efter 70-års alderen, påvirker i mindre grad livslængden.

15. Komplikationer

15.1. En akut komplikation er for lavt blodsukker, også kaldet hypoglykæmi. Den opstår kun hos patienter, som bruger bestemte typer af medicin mod sukkersyge. Det forekommer hyppigst ved insulinbehandling. Brug af tabletter fra medicingruppen sulfonylurinstoffer (eks. glimepirid, gliclazid) kan nogle gange udløse hypoglykæmi.

15.2. En anden akut komplikation er for højt blodsukker (hyperglykæmi), eventuelt med udvikling af bevidsthedspåvirkning. Det er en meget sjælden tilstand, som hyppigst optræder hos type 2-diabetikere over 70 år. Tilstanden udvikler sig som regel langsomt med tiltagende træthed, reduceret bevidsthed og tegn på svær væskemangel (dehydrering). En udløsende årsag er som regel en infektion, blodprop i hjertet eller hjernen, indtag af vanddrivende medicin, binyrebarkhormonpræparater eller store mængder sukkerholdige læskedrikke.

15.3. Senkomplikationer skyldes forandringer i de meget små blodkar. Dette kan give nedsat blodtilførsel og medføre skade på større blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Diabetikere er desuden udsat for at udvikle kroniske sår og infektioner, specielt i fødderne.

16. Opfølgning

16.1. En planmæssig opfølgning er vigtig og bør bestå af egenkontrol og regelmæssige kontroller hos lægen. Egenkontrollen indebærer, at du måler dit blodsukker selv. Det kan være fornuftigt at nedskrive måleresultaterne i en diabetesdagbog. Lægen vejleder dig i, hvor hyppigt du bør kontrollere dit blodsukker. Mange bliver anbefalet kontrol af blodsukkeret mindst én gang om ugen - og da både fastende og i forbindelse med hovedmåltiderne.

16.2. Kontrollen hos din praktiserende læge, eller hos lægen i diabetesambulatoriet, foregår typisk hver 3.-4. måned. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt, at du ser lægen hver gang, kontrollen kan også varetages af andet personale.

17. Hvordan undgår jeg at få type 2-diabetes

17.1. Der er en velkendt sammenhæng mellem graden af overvægt og den efterfølgende risiko for udvikling af type 2-diabetes.

17.2. Det er påvist, at vægttab er den mest effektive forebyggelse af udviklingen af type 2-diabetes. Det er derfor vigtigt med fokus på vægttab, men også på øget fysisk aktivitet og ændringer i kostens sammensætning, hvor de væsentligste kostændringer skal bestå i at spise meget mindre af det mættede fedt samt at man spiser betydeligt mere fiber.