2. Historiebrug: Et begreb for at forklare at alt har et historisk fodspor, fx. statuer, lokaliteter, bygninger. Derudover handler det om den udvælgelse, fremhævelse og tilsidesættelse af personer, begivenheder og epoker. Og dermed kan man fremhæve bestemte interesser, af enten politisk, informativ, underholdningsholdmæssig eller identitetsmæssig art
3. Historiebevidsthed: Er en sammensmeltning mellem de tre tidsforståelser. fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventninger. Og alle tre spiller en væsentlig rolle for hinanden. Den måde vi fortolker fortiden på, giver udslag i vores måde at forstå nutiden på, og dermed giver nogle forventninger til hvad fremtiden vil bringe
4. Historisk viden: Er grundlæggende viden om begivenheder, personer og andre bemærkelsesværdige episoder fra historiens gang
5. Læremidler og historiekanon i folkeskolens ind-og udskolingen: Læremidler er det materiale man vælger at benytte sig af i sin undervisning. Historiekanonen er de emner eller områder, som er politisk bestemt at der skal arbejdes med i historiefaget i folkeskolen. Læremidler kan have meget forskellige udtryk, fx. som de er skabt til at være er undervisningsmateriale, eller om det er et materiale der først skal didaktiseres for at fungerer til undervisningen. Umiddelbart virker det til at valget af læremidler i indskolingen bygger meget på historisk viden, at de får fyldt en masse viden på om forskellige emner, for senere hen at arbejde med begreber som historisk fantasi, historiebevidsthed og historiebrug
6. Inklusion:
7. Hvordan jeg ville inkludere faglig udfordret elever: Ved ordblindhed ville jeg bl.a. finde materiale der gjorde det muligt for eleverne at benytte digitale læsehjælp, vise film, lyd eller genstande kombineret med lærerforedrag frem for at skulle læse en masse kilder eller anden faglig tekst. Både ordblinde og elever med andre udfordringer kunne have gavn af at have pararbejde med en elev med stærke læsekompetencer, hvor eleven evt. kunne lytte mens den anden elev læste teksten op, eller forklarede evt. misforstået tekst. Dette ville også gavne tosprogede elever, da der nogen gange kan være udfordringer med at have et stort nok ordforråd, og der kan digitale hjælpemidler, så som online leksikon være en hjælp til at få forklaret ord eller emner med korte beskrivelser. Ved tosprogede elever ville jeg også forsøge at finde et fællesskab udgangspunkt med deres egen historie/kultur, lig den danske de skal gøres fortrolige med. For at styrke elever med udfordrings historiebevidsthed ville det være oplagt at besøge et lokalt museum eller andre steder som kunne fortælle en historie. Eleverne kunne danne sig nogle tanker om hvordan det har været at leve dengang, var det noget de ønskede for nutiden og hvad er deres forventninger til fremtiden vdr. dette. Brugen af museums eller andre lokaliteter er en oplagt måde at forklare begrebet historiebrug ud fra.
8. Udvælg en målgrupper og opstil et konkret undervisningsforløb: Et historiekanon punkt er Jellingestenen. En måde at arbejde med dette emne, kunne være at tydeliggøre for eleverne, stenens betydning for den danske historie og kultur. At da denne sted med opsat, var det for at markere et vendepunkt i danskernes selvforståelse og deres religion. Stenens historiebrug består bl.a. i det der er til- og fravalgt af hvad der står på stenen. Man kunne bl.a. lytte til Kongerækkens podcast som Gorm den Gamle, for at eleverne havde noget historisk viden om denne konge, og hvad hans mulige motiv var for at gøre danskerne kristne. Man kunne have en udflugt ud og se stenene, for at få fornemmelsen af deres betydning. Have en diskussion om, hvorfor stenene er bag glas? Derudover kunne man styrke elevernes historiebevidsthed ved at de skulle reflektere om den kristne religions betydning for danskerne da stenen blev opført, hvilken betydning kristendommen har for danskerne i dag og hvilke forventninger vi har til religionens tilstedeværelse i fremtiden. Dette forløb kunne både gavne tosprogede elever, i at der er sket lignende situationer andre steder i verden, fx. da England gik fra katolsk til protestantisk. Da Kina overgik til at religioner var forbudt under Mao. Det kunne derudover gavne elever med ordblindhed, da mængden af læst tekst er minimal, og i stedet for at skrive refleksionen ned, kunne man bruge programmer til at optage. Dette ville også gavne elever med diagnoser, da nogle af disse fungerer bedre med visuelle virkemidler og det at kunne udfolde sig kreativt. Som udgangspunkt til dette forløb, kunne men benytte sig af teksten Historien om Danmark. Hvornår Danmark en nation? Af Kurs Sørensen, som er publiceret i Kristeligt Dagblad.
