1. For-viden: Måske dræber læringsmålene kreativiteten, men det kan også være med til at skabe struktur og regelmæssighed, at der er nogle læringsmål at sigte efter
1.1. Tekstens centrale budskab: Tanggaards pointe om læringsmål giver egentlig god mening, at læring er først noget vi kan se eller måle efterfølgende. Hun kommer med en interessant tanke, at et af problemerne er at mange metoder, fx kreativtetsmetoder, ofte rummer en masse mål, som meget sjældent bliver gjort til genstand for refleksion. Hun pointerer altså at metoder aldrig vil være mål eller værdineutrale, og de derfor aldrig vil virke i sig selv. Tanggaard stiller sig kritisk over for om man gennem mål, kan opnå læring for børnene der modtager denne type undervisning. Hun understreger at mål rammesætter, giver retning, men selve læringsprocessen har en karakter. Altså læringsprocessen er noget løbende, den er ikke målet i sig selv. Hun fremhæver derudover også, at kreativitet handler per definition om det, der endnu ikke er, at det skal læses baglæns. At saksen og papiret der ligger foran en ikke er kreativitet i sig selv, men det der bliver skabt, er kreativitet. Hun kommer også med en vigtig pointe, at vi lærer bedst, når vi ikke er opmærksomme på at vi er ved at lære noget. Og det er her, PL kommer til sin fulde magt.
1.1.1. Viden i forhold til videns- og færdighedsmål: Med den viden jeg har fået gennem studiet af denne tekst, er jeg blevet mere vidende om, hvad mål og/eller læringsmål har af funktion. Elementet 'Joyful', er nært beslægtet med det Tangaard beskriver som at man lærer bedst, når man ikke er opmærksom på at man er ved at lære noget. At børn gennem rollespilslege fx. lærer noget om turtagning, at børn gennem leg med sæbebobler øver deres mundmotorik osv. Forfatteren Lene Tanggaard er en yderst anerkendt forsker, indenfor den pædagogiske psykologi, og hendes forskning bliver refereret til igen og igen, når det drejer sig om børn og hvordan man kan lærer på anderledes måder. Hun er i sandhed en didaktiker inden for PL universet.
1.1.1.1. Refleksion over egen læring: Jeg har tidligere læst artikler af Gert Biestas og følt mig lidt provokeret. Men med Tanggaards forklaring af, hvad der menes når der rettes en konstruktiv kritik af læringsmål, så giver det pludselig noget mere mening for mig. Jeg er blevet meget klogere på hvordan kreativiteten ikke bliver en genstand for sig selv, men kan blive en inkorporeret del af ens undervisning.
1.1.1.1.1. Muligt undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan man undervise i et bestemt emne, hvor eleverne ikke oplever det som læring, men at det er sjovt og meningsfyldt for dem?