1. Principper
1.1. Udtryk empati.
1.1.1. Rådgiveren skal både respektere klientens syn på virkeligheden, og ønsker for fremtiden.
1.1.1.1. Mennesket er rationelle væsner: Vi har alle gode grunde til at gøre de ting vi gør, set fra egne perspektiver.
1.1.1.1.1. Behandleren må på empatisk vis forsøge at sætte sig ind Mads' perspektiver, hvis man vil arbejde motiverende og skabe forandringsprocesser.
1.2. Udvikle diskrepans.
1.2.1. At man hjælper klienten til at se at der er en kløft mellem personens handlinger og holdninger.
1.2.1.1. Behandleren skal hjælpe Mads til at afklare hvad han ønsker for fremtiden, og samtidig se på, hvordan de ønsker hænger sammen med hans nuværende adfærd. Harmonerer de?
1.3. Udvis optimisme, og støt troen på egne evner.
1.3.1. Behandleren skal hjælpe Mads til at få øje på sine egne ressourcer, således at Mads får øjnene op for mulige måder at løse sin problemstilling på. Behandleren skal udforske tidligere succeser, kompetencer og styrker, og hjælpe med at udvikle en strategi, som Mads selv TROR på.
1.3.1.1. Mads har umiddelbart mange ressourcer, men pga. et hårdt liv, har han ikke megen tro på fremtiden.
1.3.1.2. Behandleren skal bevare eller udvikle håb og en tro på, at det er muligt for Mads at blive stoffri, og få en meningsfuld tilværelse.
1.4. Undgå diskussioner.
1.4.1. Klienten skal selv levere argumenterne for forandringen - ikke behandleren.
1.4.2. Diskussioner vil ofte ende med at klienten rykker sig i den forkerte retning.
2. MI og forandringsudsagn
2.1. Klientens egne udsagn der taler for en given forandring? Udtryk der fortæller noget om personens ØNSKER, EVNER, GRUNDE og BEHOV for at skabe en bestemt forandring.
2.1.1. 1. Forandringsudsagn.
2.1.1.1. 1. Klientens ønsker, evner, grunde og behov for forandring. Kaldes for før-forpligtelsens forandringsudsagn. Giver retningen for forandringen, men udløser ikke i sig selv selve forandringen.
2.1.1.1.1. Mads' nye bevidstgørelse og forandringsproces skal starte med de såkaldte før-forpligtelses typer af forandringstegn.
2.1.1.1.2. Behandleren skal vide hvad Mads ØNSKER, hvorfor han vil skabe en forandring (GRUNDE), hvordan han vil gøre det (EVNER) og hvor vigtig at forandring er (BEHOV).
2.1.1.2. 2. Klientudsagn der udtrykker forpligtelsen/eller allerede at have tage skridt mod forandring. Fortæller behandleren hvorvidt klienten måske allerede har taget nogen små skridt i retningen af forandringen.
2.1.1.2.1. Behandleren skal hjælpe Mads til at frembringe mange før-forpligtelsens forandringsudsagn, så Mads forhåbentlig vil bevæge sig videre til forpligtelsens forandringsudsagn. Dermed kan Mads begynde at tage små skridt i retning af forandring.
2.1.1.3. Figur 1.
2.1.1.4. Hvis Mads giver udtryk for at han er motiveret for forandring, skal behandleren efterfølgende se nærmere på Mads' forandringsudsagn, da det som Mads siger fortæller, om vi skal arbejde med HVORFOR-spørgsmålene, eller om Mads er klar til at tale om HVORDAN-spørgsmålene.
2.1.2. 2. Status quo udsagn (Betyder: Tingenes uforandrede tilstand)
2.1.2.1. Lav eller slet ingen motivation for en forandring.
2.1.2.2. I samarbejdet med Mads skal behandleren altså som noget af det første finde ud af hvorvidt Mads er for - eller imod - en forandring?
3. Klientudsagn og motivation
3.1. Miller og Rollnick's model om motivation, hvor motivationen ses som en relation mellem vigtigheden, og troen på egne evner.
3.2. To led i motivationsarbejdet: Afklaring af vigtigheden, og udarbejdelsen af en realistisk strategi for forandring.
3.2.1. Betingelsen for at Mads kan være motiveret for at starte en forandringsproces er for det første, at Mads skal opleve forandringsprocessen som værende vigtig. Han skal altså kunne svare på HVORFOR spørgsmålet før han kan gå i gang med sin forandringsproces.
3.2.1.1. Her handler det også om at Mads skal se en forandringsproces som værende i overensstemmelse med hans værdier.
3.2.2. For at Mads kan bevare sin motivation, skal Mads støttes til at tro på, at han rent faktisk kan opnå en forandring.
3.2.2.1. I den forbindelse skal Mads også hjælpes til at se HVORDAN en sådan forandring kan sandsynliggøres.
3.2.3. En behandler skal altså både have øje for klientens HVORFOR og HVORDAN - uden begge sker der ingenting.
4. Grundsyn
4.1. At samarbejde - IKKE konfrontation
4.1.1. En samarbejdende relation mellem klienten og behandleren hvor man sammen udforsker klientens indre motivation.
4.1.2. Undgå konfrontation - fører til modstand.
4.2. At frembringe - IKKE installere
4.2.1. Fremdrage noget fra personen, som allerede er der - så er man mere motiveret for en forandring.
4.3. Autonomi - IKKE autoritet
4.3.1. Klienten er ikke tvunget til træffe en bestemt beslutning, hvor man respekterer klientens ultimative ret til at bestemme over sit eget liv.
5. En samarbejdsmetode
5.1. Redskaber
5.1.1. Åbne spørgsmål
5.1.2. Anerkendende kommunikation
5.1.3. Aktiv lytning
5.2. Behandleren har stor indflydelse på, hvad der kommer ud af samtalen, og behandlerens adfærd kan i stor grad modvirke eller fremme forandringsudsagn, altså en adfærd der bygger på de klientcentrede principper.
5.2.1. Indebærer at behandleren skal tage udgangspunkt i Mads' situation, perspektiver og ønsker og have respekt for Mads autonomi i forhold til hans forandringsproces.
5.2.2. Behandleren skal desuden bevare troen på Mads evner, altid bedre om tilladelse inden han giver sin ekspertviden.
5.2.3. Undervejs i samtalen med Mads skal behandleren stille åbne spørgsmål, og altid lytte reflekterende.
5.3. Forandringsudsagn fremkommer sjældent når klienten er opposition til behandleren, og derfor skal behandleren tilstræbe at reducere modstanden ved at undgå konfrontationer, advarsler, trusler og bedrevidende råd.
5.3.1. Hvis Mads gør modstand, skal behandleren være i stand til at gå imod denne modstand ved at udvise en stor grad af empati og forståelse. Dermed vil det være nemmere for Mads at fremsætte forandringsudsagn.