kost og sundhed
da Laila Ali
1. insulin er et hormonstof der signalerer til cellerne at nu er der rigeligt med glukose
2. I praksis aktiverer insulinen nogle transportproteiner i cellernes membran, som derefter lader glukose komme ind
3. Kulhydrater
3.1. Man finder dem i de fødevare som stammer fra eller er baseret på plantevækst: grønsager, frugt, brød og pasta, sodavand og slik
3.2. stammer fra planternes produktion af glukose i de grønne blades fotosyntese
3.3. simple kulhydrater: glukose, fruktose og hvidt sukker
3.4. komplekse kulhydrater: stivelse og plantefibre
3.5. Monosakkarider: kuldhydrater som består af en kulstofring ( gluskose altså druesukker)
3.6. Disakkarider: kulhydrater med to kulstofringe (sukrose altså hvidt sukker, maltose og laktose altså mælkeprodukter)
3.7. Polysakkarider: kulhydrater med mange kulstofringe samme som komplekse
3.8. Cellulose (plantefibre kan ikke spaltes og derfor ryger de hele vejen gennem fordøjelseskanalen)
3.8.1. fibre har en god mæthedsfornemmelse fordi det stimulerer rytmiske sammentrækninger i tarmen og forebygge tamrkræft
4. fedtstoffer
4.1. alt fedt har et højt energiindhold
4.2. fedtstoffer er livsvigtigt for cellerne som byggesten og velegnet som energireserve i fedtceller
4.3. planteolier er bedre end animals fedt fordi de indeholder flere monoumættede fedtsyrer
4.4. tre typer fedtsyrer: mættede, monoumættede og flerumættede
4.5. Det der fælles for alle fedtsyrer er at de består af 12-15 kulstofatomer i en lang kæde som regel med to brintatomer på hvert kulstofatom og en syregruppe i den ene ende
4.6. Mættede fedtsyre (værst for kroppen): ingen dobbeltbindinger
4.7. Monoumættede (bedst for kroppen): en dobbelbinding
4.8. flerumættede: flere dobbeltbindinger
5. Blodsukker
5.1. Adskillelige hormoner indvirker også på mæthedscentret ved enten fremme eller dæmpe rangen til mad
5.2. insulinen øger også cellernes optagelse af aminosyrer og fedtsyrer
5.2.1. Muskelcellerne optager efter et måltid mere glukose end de lige skal bruge til energiproduktion. Overskuddet oplagres som stoffet glykogen
6. Sult og mæthed
6.1. Det opstår i et område af hjernen man kalder for mæthedscentret
6.2. Celler i selve mæthedscentret registrerer hele tiden koncentrationen af glukose i blodet
6.3. Tom mave og lavt blodsukker fremkalder således en stærk følelse af sult
6.4. Energitættede måltider snyder mæthedscentret til at spise mere
7. Kirtelceller i mavesækken udskiller en syreholdig væske der dræber stort de fleste mikrooganismer i maden
8. kroppen bruger mad til to ting: brændstof og byggesten
8.1. cellerne forbrænder flere hundrede gram for at skaffe sig energi
8.2. kroppen har brug for byggesten til at reparere celler eller udskifte de døde
9. kroppens energibalance
9.1. angiver om der er ligevægt mellem energiindtaget og energiforbrug
9.2. Basalstoftskiftet: den mængde energi kroppen bruger i liggende stilling ved stuetemperatuer efter 12 timers faste
9.2.1. 100 kilojoule pr. kilo kropsvægt pr. døgn for kvinder og 108 for mænd
9.2.1.1. mænd har større behov fordi muskelcellerne bruger mere energi end fedtceller
10. kostens energiindhold og energi fordeling
10.1. De tre energivende stoffer: kulhydrater, fedtstoffer og proteiner
10.2. 10-15% kommer fra protein, 30% fra fedt og 55-60% fra kulhydrater
10.3. proteiner er cellens vigtigste byggesten især muskelvæv
10.4. cellerne bruger også fedtstoffer som byggemateriale bl.a. i cellemembranen og som isolering omkring nervetråde
10.5. kulhydrater bruger kroppen som til energiproduktion sammen med fedtstof
11. fordøjelsessystemet
11.1. først grovhakker vi maden med vores tænder, kirtler i munden udskiller samtidig spyt som smøring
11.2. Mavesækken er omgivet af en glat muskulatur. Det gør at den kan trække sig sammen og ælte maden
11.3. Mekanisk fordøjelse: Tændernes og mavesækkens kværnen
11.4. Fordøjelses enzymer: Amylase, Pepsin og lipase
12. Proteiner
12.1. højt proteinindhold: kød, æg, fisk, mælk, ost, bønner, linser og nødder
12.2. store molekyler der opbygget af mindre molekyler kaldet aminosyre
12.3. kan bestå af få eller flere tusinde aminosyrer sat sammen i en lang række
12.3.1. der findes 20 forskellige aminsosyrer at bygge med