1. primær struktur
1.1. Genetisk bestemt
1.2. Angiver første del af aminosyrernes rækkefølge
1.3. Kaldes også for aminosyreskvensen
1.3.1. Den første aminosyre i aminosyrefrekvensen har nr. 1
1.3.1.1. Indeholder en fri aminogruppe
1.3.2. Sidste aminosyre i sekvensen indeholder en fri karboxylsyregruppe bagerst
2. sekundær struktur
2.1. alfa-helix struktur
2.1.1. Alfa-helix strukturen er en spiral der er snoet som en trappe. Den ligner meget DNA strukturen. Strukturen holdes fast ved hjælp af hydrogenbindinger mellem tætliggende aminosyrer.
2.2. beta-foldeblads-struktur
2.2.1. Holdes fast ved hjælp af hydrogenbindinger. peptiderne ligger side om side i en zig zag rækker.
2.3. beta-vendinger
2.3.1. Beta-Vendinger er små strukturer. Beta-vendingerne bøjer B-foldepladerne, så de kan fortsætte i en anden retning, så proteinet bliver mere kompakt.
2.4. sekundær struktur er foldet i nogle strukturelementer. De holdes af nogen hydrogenbindinger som inkluderer alfa-helix og beta strenge. Det er vores aminosyre som bestemmer hvilke sekundære strukturerelemter der er til stede.
2.4.1. aktivt center i enzymer
3. tertiær struktur
3.1. Er en mere overordnede foldning af den sekundære struktur.
3.1.1. α-helix-struktur foldes sammen til en mere kompakt struktur
3.1.1.1. Det ikke længere en lang spiralstruktur, men en spiralstruktur samlet i en kuglerund klump.
4. kvartenær struktur
4.1. Der er 2 hovedgrupper i proteinernes kvatenære struktur (fiberproteiner og globulære proteiner).
4.1.1. Fiberproteinerne: De består af lange kæder af protein enheder, som fx danner de intracellulære strukturer i cytoskelettet.
4.1.2. De globulære proteiner: Man finder dem i cellernes og organismens vandfaser eller bundet i membraner.
4.1.2.1. De fleste globulære proteiner har den evne, at kunne binde forskellige kemiske forbindelser, som fx hæmoglobin, som binder ilt i de røde blodlegemer.
4.2. Ødelægges den kvaternære struktur af et protein, vil proteinet denaturere, som bl.a. kan skyldes opvarmning eller ekstreme pH-værdier.
5. peptidbinding
5.1. To aminosyrer koblet sammen hedder en dipepit og selve bindingen -> en peptidbinding.
5.1.1. Hvis endnu en aminosyrer kobles på kaldes det en tripeptid og endnu flere -> en polypeptid
5.1.1.1. Hvis kæden der dannes er lang nok, er det et protein.
5.2. Når en peptidbinding skal laves, er det mellem et C-atom (fra karboxylsyregruppen) fra den ene aminosyrer og til et N-atom (fra aminogruppen) til den anden aminosyrer.
5.2.1. Når en dipeptid laves, fraspaltes H2O (Kondensation).