1. Kritik: 1) Er en statisk teori, Antagelsen om opurtunistisk adfærd udelukker forretningsrelationer baseret på tillid, TCA fokuserer kun på omkostningseffektivitet og ikke gensidig værdi i samarbejdet, specifikke aktiviteter behandles som "sunk costs" 2) Jf. Rindfleisch et al er der mangel på empirisk dokumentation for de påståede effekter og fordele ved TCA de dokumenterer også at TILLID på mange måder ofte bedre beskriver forholdet mellem aktører end TCA´s OPPORTUNISME. 3) Generelt er der i artiklerne en bevægelse mod at annektere dele af NP og derefter forsøge at definere den via tca - DET ER EN SYG HØNE DER HAR LAGT DET ÆG!!!!! 4) Man burde istedet for at fokusere på transaktionsOMKOSTNINGEN fokusere på transaktionsVÆRDIEN (dvs. TCA-omkostninger kune EN DEL af de samlede omkost.) 5) Bygger på et forældet menneskesyn - teori X (jf. McGregor)
2. Præmisser: - Antager implicit at kun de mest effektive organisationsformer overlever på langt sigt -Nettotransaktionsværdien er således forskellen mellem den samlede transaktionsværdi og de samlede transaktionsomkostninger -
3. Grundlæggende elementer: 1) Bygger på opportunisme, begrænset rationalitet (bla. pga. begrænset viden) og graden af aktivspecificitet (dvs. i hvor høj grad et aktiv SPECIFIKT er bundet til en given samarbejdspartner 2) transaktionsomk. stiger med med stigning i aktivspecificitet pga. stigende behov for kontrol (kontrakter m.m). 3) Informations assymetri er nødvendig for at transactors kan opføre sigh opportunistisk. 4) "TILLID" mellem parterne bygger på en kalkuleret risiko. 5) FREKVENSEN kan gøre det mere rationelt at vælge en anden Governancestruktur
4. Modstander af: præmisserne i NP, specifikt gøres der front mod eks. de japanske succes-historier (argumenteres med at de har samarbejdet i 500 år???)
6. Safeguards: 1) kontrakter (typisk i den vestlige verden) - kompleksitet stiger med aktivspecificitet 2) Alternative safeguards: "self-enforcing", "private ordering", "trust" 3) Der argumenteres med at Japan bruger mere effektive safeguards og derfor klarer sig bedre end f.eks. USA 4) Financial hostages GENERELT: selfenforcing safeguards kan kontrollere oppotunisme over en uendelig tidshorisont mens kontrol mekanismer kun kan kontrollere dem over en begrænset tidshorisont (hvilket umiddelbart er et klart argument for NP - samtidiggt med at TCA i bund og grund tager afstand til ånden i NP).
7. Forklaringer på huller: 1) stjæler dele af netværksterien og forsøger at inkorperere dem i TCA 2) påstår at den japanske succes skyldes gentagne transaktioner med et begrænset antal leverandører, stordriftsfordele (høj volume og få aktører), omfattende informationsdeling, brug af goodwill trust og investering i fællesspecialisering assets. 3) Påstår at den japanske model (og dermed NP) kun fungerer under specifikke japanske forhold
8. Governance: 1) kontraktuel binding (kort og lang sigt - unilateral mekanisme) 2) bilaterale hyrbid governance struktur - dvs. tætte kontakter med udvekslingspartnere
9. Internt perspektiv: 1) Bygger på omkostningsminimering 2) Grad af aktivspecificitet /risikostyring: sikre Rate of investment Stigende aktivspecificitet = stigende behov eller mulighed for internalisering dvs. at man insourcer og stigende transkationsomkostninger.
10. Nøglespørgsmål: Hvilke aktiviteter skal man beholde inhouse og hvilke skal man outsource
11. Governance struktur: 1) Market governance 2) Intermediate governance 3) Hierachical governance. Jo mere intregreret governancestruktur - jo højere mere koster det . Skal derfor holdes op mod risikoen for opportunisme. Som hovedregel har markedet produktionsmæssige fortrin, mens hierakiet (virksomheden) har transaktionsmæssige fortrin => outsourcing giver lavere produktionsomkostninger og højere transaktionsomkostninger.
12. Højere risiko for opportunisme ved en stor transaktionsspecifik investering (eks. rørledning)
