Difteri

1. hvad er Difteri

1.1. Difteri er en akut luftvejsinfektion fremkaldt af Corynebacterium diphteriae. Infektionen er alvorlig og med en høj dødelighed, selv i de vesteuropæiske lande. ... Bakterien kan også trænge ind via sår på huden og give anledning til hud-difteri, som også kan være en alvorlig infektion.

2. Hvordan smitter Difteri

2.1. Sygdommen smitter ved, at dråber fra næsen eller svælget spredes fra person til person, for eksempel ved hoste og nys. Mere sjældent kan difteribakterien trænge ind i huden via sår. I sjældne tilfælde kan raske kæledyr som hunde og katte overføre en særlig form for difteribakterie. Man kan få sygdommen, hvis man ikke er beskyttet af antistoffer (i Danmark opnås antistoffer ved vaccination). Bakterien kan godt overføres fra en person, der ikke har tegn på sygdom, en såkaldt 'rask smittebærer'. I de seneste år har der også været eksempler på raske smittebærere blandt fuldt vaccinerede personer.

3. Hvor findes difteri

3.1. Bakterien kan findes overalt, men det er især i fattige og tætbefolkede områder, hvor ikke alle har fået difterivaccination, at sygdommen har mulighed for at sprede sig. I begyndelsen og midten af 1990’erne blev mere end 50.000 mennesker syge af difteri i Rusland og i de baltiske lande. De senere år har der tillige været mindre epidemier i Sydøstasien og i Sydamerika.

4. Hvordan behandles sygdommen

4.1. Der gives et såkaldt antitoksin, der skal modvirke bakteriens giftstof. Herudover gives antibiotika for at udrydde selve bakterien. Den syge skal holdes isoleret, og kunstig vejrtrækning med respiratorbehandling bliver ofte nødvendig. Der skal samtidig foretages undersøgelse af de personer, den syge har været i kontakt med. De tilbydes vaccination og forebyggende behandling med antibiotika, hvilket sker i et samarbejde mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og hospitalet.

5. hvad er syntomerne på sygdommen

5.1. Inkubationstiden (den tid det tager, fra en person er smittet, til sygdommen bryder ud) er oftest to til fem dage. Lokale symptomer består af halssmerter, hoste og besvær med at trække vejret. Almene symptomer viser sig ved let temperaturforhøjelse , slaphed og mathed. Der kan i anden til sjette sygdomsuge ses påvirkning af hjertet og nervesystemet i form af lammelser. I værste fald kan det føre til forstyrrelser i hjertets rytme med risiko for hjertestop.

6. hvor mange dør af sygdommen

6.1. Dødeligheden er høj i udviklingslande, op mod 30 - 40 procent. I vestlige lande er der en dødelighed på omkring 5-10 procent, især fordi sygdommen er sjælden og i starten kan forveksles med andre infektioner, hvorfor behandlingen ikke indledes i tide.