Det guddommelige

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Det guddommelige by Mind Map: Det guddommelige

1. Fortællinger og bøger fra Det Gamle Testamente har kristendommen til fælles med jødedommen, mens Det Nye Testamente er det, der adskiller kristendommen fra jødedommen og som udgør kristendommens væsentligste grundlag. Det Gamle Testamente handler om, hvordan Gud skabte verden og de første mennesker, samt om forholdet mellem Gud og mennesker (israelitterne). Det Nye Testamente handler om Jesus, der er Guds søn. I kristendommen mener man ikke, at Bibelen er åbenbaringer fra Gud. Bibelen er en bog skrevet og fortalt af mennesker, men den er skrevet med inspiration fra Gud.

2. Materielle ting

2.1. Islam

2.1.1. Kabaen ligger inde i midten af stormoskeen Masjid al-Harâm i byen Mekka. Kabaen er en næsten kubisk bygning af tilhuggede natursten fra bjergene omkring Mekka. I det østlige hjørne er indmuret en berømt sort sten, som angiveligt er en af de originale byggesten. Kabaen og området omkring den er islams åndelige centrum, som man vender sig mod i bøn, som man valfarter til (haij), og som man vender ansigtet mod, når man ligger i graven. I Koranen fortælles det, at det var Abraham og hans førstefødte søn Ismael, der byggede Kabaen. Kabaen er overdækket af et sort brokadetæppe med et guldbånd med skrifter fra Koranen. En dør fører ind i kabaen, der er tom, bortset fra nogle lamper og tre træsøjler, der bærer det flade tag. Fortællingen lyder, at Kabaen ved 600-tallets begyndelse var en central helligdom for hele Arabien. Det var et kubisk tempel, muligvis af træ, og fyldt med massevis af gudebilleder fra mange forskellige trosretninger. Da Muhammed indtog Mekka i 630, ryddede han Kabaen for alle disse billeder for at vise, at den nye religion, islam, kun anerkendte en gud, som ikke lod sig afbillede. Derfor er Kabaen stort set tom. Et bedetæppe (på arabisk: sajjada) bruges under den muslimske bøn. Tæppet er et rent og afgrænset sted, hvor den bedende kan udføre sin bøn, hvis han eller hun ikke kan være i en moske (her kan bedetæppet i øvrigt også bruges). Man kan også bede på et stykke pap eller andet, men i århundreder er der blevet lavet bedetæpper til formålet. Bedetæppet skal placeres i retning mod Mekka (med nogle tæpper følger et kompas, som viser retningen, qipla), da der skal bedes i den retning ved de fem daglige bønner (salah). Tæpperne findes i mange forskellige designs og mønstre. Man kan fx også få en qipla som app til sin iPhone.Et bedetæppe (på arabisk: sajjada) bruges under den muslimske bøn. Tæppet er et rent og afgrænset sted, hvor den bedende kan udføre sin bøn, hvis han eller hun ikke kan være i en moske (her kan bedetæppet i øvrigt også bruges). Man kan også bede på et stykke pap eller andet, men i århundreder er der blevet lavet bedetæpper til formålet.Bedetæppet skal placeres i retning mod Mekka (med nogle tæpper følger et kompas, som viser retningen, qipla), da der skal bedes i den retning ved de fem daglige bønner (salah). Tæpperne findes i mange forskellige designs og mønstre. Man kan fx også få en qipla som app til sin iPhone.

2.2. Kristendom

2.2.1. Korset er kristendommens stærkeste symbol. Det symboliserer i kristendommen, lidelse og død, men også frelse og opstandelse. Korset fortæller selvfølgelig om korsfæstelsen af Jesus og hans død. Men korset handler faktisk lige så meget om troen på Jesus’ opstandelse. Korset kan derfor også betragtes som Livets Træ og nogle kors er da også forsynet med grønne blade mv. Korset er med sine vandrette og lodrette linjer, der skærer hinanden, også symbol på mødet mellem det himmelske og det jordiske, mellem Gud og mennesker. Den lodrette linje symboliserer det himmelske, det guddommelige og den vandrette symboliserer det jordiske og det menneskelige. I kristendommens siges det desuden, at Jesus både var Gud og menneske på en gang, altså både himmelsk og jordisk som korsets symbolik – jf. krucifikset, hvor Jesus hænger lige i skæringspunktet mellem de to stolper. Et vigtigt ritual i kristendommen er nadver. Nadver betyder måltid, og ved nadveren i kirken spises brød og drikkes vin til minde om Jesus’ legeme og Jesus’ blod. Ritualet foregår sidst i gudstjenesten, og menigheden samles rundt om alteret, hvor vin og brød velsignes af præsten, hvorefter man spiser og drikker sammen. Ritualet stammer fra fortællingen om Jesus’ sidste aften med hans disciple. Her delte han brød og vin med dem og sagde, at de herefter skulle forsamles i troen på ham som Guds søn. De skulle tage brød og vin på samme måde, som de gjorde nu, og spise sammen i hans navn. I kirkerne skænkes vinen fra en kalk og brødet kan både være rigtig brød eller oblater. En oblat er en lille tynd, rundt ”vaffel” lavet af mel og vand. De bruges ofte til nadver i kirken.Ritualet stammer fra fortællingen om Jesus’ sidste aften med hans disciple. Her delte han brød og vin med dem og sagde, at de herefter skulle forsamles i troen på ham som Guds søn. De skulle tage brød og vin på samme måde, som de gjorde nu, og spise sammen i hans navn.I kirkerne skænkes vinen fra en kalk og brødet kan både være rigtig brød eller oblater. En oblat er en lille tynd, rundt ”vaffel” lavet af mel og vand. De bruges ofte til nadver i kirken.

2.3. Jødedom

2.3.1. Den sekstakkede stjerne, der er dannet af to ligesidede trekanter (et heksagram), kaldes på hebraisk Magen David. Trekanten med spidsen opad symboliserer Gud og det åndelige, mens trekanten med spidsen nedad symboliserer mennesket og det jordiske. De to trekanter er forenede og viser dermed, at Gud og menneske, det åndelige og det jordiske hører sammen. En sekstakket stjerne eller et heksagram kendes som symbol fra mange forskellige kulturer, men har siden 1500-tallet været kendt som et jødisk symbol. Magen David betyder Davids skjold. Man kender ikke rigtigt til sammenhængen mellem David og stjernen, men måske har den fået sit navn, fordi der, i tidlige jødiske tekster fra Italien, er nævnt et magisk skjold, som forsvarede Kong David, når han var i kamp. Menorahen var en syvarmet lysestage eller lampe af rent guld, der var opstillet i Tabernaklet, og senere i templet i Jerusalem. Denne lampe skulle hele tiden være tændt som et symbol på det jødiske folks uslukkelige tro på Gud. Lampen blev dog slukket i forbindelse med grækernes vanhelligelse af templet (år 164 f.v.t.), men blev tændt igen, da templet blev generobret. Episoden markeres ved Hanukkah-festen. Den jødiske tradition fortæller, at Menorahen efter generobringen af templet kun havde olie til én dag tilbage og ifølge jødisk bestemmelse, skal lyset i Menorahen være tændt. Det ville tage otte dage at producere nyt olie, men til trods for dette valgte jøderne at tænde stagen efter templet var blevet renset og genindviet. Og så fortæller historien, at lyset blev ved med at brænde – faktisk i hele otte dage til den ny olie var klar. I de otte dage holdt man fest, og det at stagen brændte, blev set som et tegn fra Gud, om at han havde godkendt deres tempelrensning. Hanukkah-festen varer otte dage og kaldes også for lysfesten. I dag findes en (noget mindre) syvarmet stage i mange jødiske hjem.

2.4. Hinduisme

2.4.1. AUM er egentlig ikke en genstand, men tegnet findes i mange afskygninger, bl.a. som statuetter. Aum er et tegn og en lyd og det er symbolet på det vigtigste i hinduismen. Aum betyder enhed med det guddommelige. Aum er også symbolet på Gud og hans 3 former som skaberen (Brahma), opretholderen (Vishnu) og ødelæggeren (Shiva). Aum betragtes som den helligste stavelse, den første lyd fra Gud – og lyden hvorfra alle andre lyd opstår, både musik, det talte sprog mv. Lyden Aum bruges som mantra ved bøn og meditation. En mala er en bedekrans, der oftest er lavet af træperler. Der er 108 perler i kransen, da 108 anses for et helligt tal i hinduistisk tradition. Bedekransen bruges, når man skal bede eller meditere ved at lade hver perle glide gennem fingrene, mens man siger et mantra. Bedekransen skaber fokus og ro ved bøn og meditation.

2.5. Budisme

2.5.1. Buddhafigurer findes i buddhistiske templer og i mange buddhistiske hjem. Også udendørs kan man fx i Thailand finde buddhafigurer. Buddhafigurerne leder tanken hen på Buddha og hans filosofi og tanker. Man viser figurerne respekt ved at bøje sig for dem, bede og ofre til dem. Der kan fx ofres blomster og frugt. Hjulet har som genstand og symbol stor betydning i buddhismen. Hjulet er nemlig et billede på livets kredsløb – fødsel, død og genfødsel. Hjulet viser altså forestillingen om og troen på genfødslernes evige kredsløb. I buddhismen kaldes hjulet ”lovens hjul” eller dharma-hjulet. Dharmahjulet blev sat ”i bevægelse” af Buddha ved en af hans meget vigtige prædikener. Her forkyndte Buddha de vigtigste ting i Buddhismens lære. De otte eger i dharma-hjulet symboliserer hver af de otte dele i den ottefoldige vej.

3. Sociale aspekter

3.1. Islam

3.1.1. Moskeen med den ugentlige fredagsbøn et meget vigtigt socialt omdrejningspunkt i islam. Men moskeen har også mange andre funktioner. Mange bruger moskeen som en slags forsamlingshus, og der foregår ofte undervisning i islam. Derudover yder en del moskéer hjælp til fattige og syge. Muslim Charity er en blandt mange muslimske hjælpeorganisationer, som hjælper fattige familier med uddannelse, økonomi osv. Læs mere om organisationen her. Umma er et arabisk ord og det betyder ”samfund”. Det er en betegnelse for de muslimske troendes samfund på tværs af hele verden. Muslimer er altså med i den samme umma, uanset hvor i verden de bor, og det er alle muslimers opgave at få så mange som muligt med i ummaen. Islam er en missionerede religion ligesom kristendommen. De troende er forpligtede til at udbrede deres tro til andre mennesker og overbevise andre om, at de i virkeligheden er muslimer. I islam tror man nemlig på, at alle mennesker fødes som muslimer. For at blive muslim skal man fremsige og tro på den muslimske trosbekendelse: "Jeg bevidner: Der er ingen gud uden Gud - og jeg bevidner, at Muhammad er Hans tjener og sendebud"

3.2. Kristendom

3.2.1. I Danmark er Folkekirken det sted, hvor langt de fleste kristne samles i troen på kristendommen. Danmark er inddelt i sogne med sognekirker, sognepræster og menighedsråd. Menighedsrådene er valgt af menigheden. Alle sogne er med i et provsti ledet af provster og provstierne er en del af stifterne, som der findes 10 af i Danmark. Lederen af et stift kaldes en biskop. De fleste af de beslutninger, der tages i kirken tages af kirkens egne folk: præster, menighedsråd, provster og biskopper. Men kirken er underlagt Folketinget og den siddende kirkeminister. I kirkerne kan man gå til gudstjeneste hver søndag, men der er også andre sociale aktiviteter i de fleste kirker, fx kor, fællessang, babysalmesang, foredrag, koncerter, fællesspisning, kirkekaffe osv. Derudover er der også andre kirkelige aktiviteter eller steder med relation til kirken. Det kan fx være efterskoler, børnehaver og væresteder for fx psykisk syge. Der findes også fængselspræster, sygehuspræster, studenterpræster mv., som er tilknyttet kirken og dens sociale arbejde. Denne del af kirkens arbejde kaldes diakoni. Kristendommen er en missionerende religion. Mission betyder: ”en opgave, man er sendt med”. Det betyder, at man som kristen bør åbne sig ud mod verden og forkynde og forklare den kristne tro til andre. For at blive en del af den kristne menighed skal man lade sig døbe. Man bliver kristen ved at lade sig døbe. Hermed bekender man sin tro på Jesus Kristus som menneskehedens frelser, og man invies i menigheden.Man bliver kristen ved at lade sig døbe. Hermed bekender man sin tro på Jesus Kristus som menneskehedens frelser, og man invies i menigheden. Den ortodokse kirke: Den ortodokse kirke kaldes også for østkirken, fordi den har sit udspring i det østromerske rige. Kirken har ca 140 millioner tilhængere. Langt de fleste hører til den russiske kirke. Patriarken (biskoppen) i Istanbul er primas, hvilket vil sige, at han er den øverste blandt patriarkerne. Den katolske kirke: den romersk-katolske kirke er langt den største af de kristne kirker. Der findes ca en milliard katolikker i verden. De fleste lever i Sydeuropa og i Syd- og Nordamerika. Paven i Rom er den øverste og helt centrale figur i den katolske kirke. Den protestantiske kirke: Den protestantiske kirke blev til i 1500-tallet ved reformationen. Protestanterne gjorde oprør mod den katolske kirke og endte med at blive en kirke for sig. Den protestantiske kirke er en fællesbetegnelse for den evangelisk-lutherske kirke, den reformerte kirke og den anglikanske kirke. Den ortodokse kirke: Den ortodokse kirke kaldes også for østkirken, fordi den har sit udspring i det østromerske rige. Kirken har ca 140 millioner tilhængere. Langt de fleste hører til den russiske kirke. Patriarken (biskoppen) i Istanbul er primas, hvilket vil sige, at han er den øverste blandt patriarkerne. Den katolske kirke: den romersk-katolske kirke er langt den største af de kristne kirker. Der findes ca en milliard katolikker i verden. De fleste lever i Sydeuropa og i Syd- og Nordamerika. Paven i Rom er den øverste og helt centrale figur i den katolske kirke. Den protestantiske kirke: Den protestantiske kirke blev til i 1500-tallet ved reformationen. Protestanterne gjorde oprør mod den katolske kirke og endte med at blive en kirke for sig. Den protestantiske kirke er en fællesbetegnelse for den evangelisk-lutherske kirke, den reformerte kirke og den anglikanske kirke.

3.3. Jødedom

3.3.1. Der er to måder at være eller at blive en del af jødedommen på: Enten er man født af en jødisk mor eller man kan konvertere til jødedommen.Hvis man vil konvertere til (dvs. skifter religion) jødedommen, kræver det, at man henvender sig til en rabbiner, som kan skaffe relevant materiale og evt. en lærer, der kan vejlede en i indførelse i jødedommen. Når man så i løbet af 1 år eller 2 har sat sig ind i jødedommens teori og praksis, og man stadig er interesseret i at konvertere, og rabbineren mener, at man er klar til konvertering, så kan konverteringen finde sted. Jødedommen er ikke en missionerende religion, og det er altså en længere og lidt vanskelig proces at konvertere til jødedommen. I synagoger mødes jøder for at deltage i de centrale jødiske ritualer. Dagligt er der tre bønner morgen, middag og aften. Derudover er synagogen også samlingssted for større ritualer såsom den ugentlige gudstjeneste i forbindelse med sabbaten, religiøse fester og ritualer som bar/bat mitzva, bryllup og begravelse. Synagogen bruges også som undervisnings- og mødested.

3.4. Hinduisme

3.4.1. Templer spiller en vigtig rolle for de fleste hinduer. I templerne tilbedes guderne, og ofte er der flere gudestatuer i templerne. Statuerne tilbedes og ofres til. Der holdes også fester og ceremonier i templerne, hvor både musik sang og dans er væsentlige elementer. Også i hjemmene har man små templer eller helligsteder, hvor familien praktiserer deres religion. Når man er hindu, tilhører man en kaste, og da kastesystemet betegnes som guddommeligt, må man overholde de pligter og regler, der gælder for ens kaste.Tilværelsen er gennemtrængt af en guddommelig orden. Denne orden kommer til udtryk i kastesystemet. Man kan kalde en kaste for en arvelig social klasse. Man fødes ind i en særlig gruppe og det forventes, at man arbejder med og gør det samme, som denne gruppe gør. Til hver af disse kaster er der arbejdsområder, særlige moralske regler og særlige pligter. Man skal altså lave det samme som sine forældre. Kasterne - den intellektuelle kaste (brahmana). Brahminerne er f.eks. dem, som underviser og udfører ofre for de andre kaster. Brahminerne modtager også gaver fra de andre. Den ledende og beskyttende kaste (kshatriya). Ksatriyaerne er ”krigerne”, som beskytter de andre. den produktive og handlende kaste (vaishya). Vaisyaerne er "arbejderne", som producerer mad osv. til de andre. den arbejdende kaste (shudra). Sudraerne hjælper og tjener alle andre. Uden for, eller mere korrekt under, disse kaster findes de kasteløse, som er uden rettigheder, men ikke uden pligter. Kastesystemet blev ophævet ved lov, da Indien fik selvstændighed efter 2. verdenskrig, men fungerer nogle steder stadig i praksis. Der er flere modstandere af kastesystemet.Der er uenighed om, hvordan kastesystemet skal forstås. Nogle mener, man er født ind i en kaste og forbliver heri resten af sit (nuværende) liv. Andre mener, at man kan ”flytte” kaste, hvis man fx lever op til/ikke lever op til reglerne og pligter for en anden kaste. Hvis man vil konvertere til (dvs. skifte religion til) hinduismen, må man acceptere den vediske lære og underlægge sig Dharma. En måde at blive en del af religionen på, er ved at få en guru. En guru er en lærer eller en mester, der kan undervise en i de vigtigste aspekter ved hinduismen.

3.5. Budisme

3.5.1. De buddhistiske munke (og de kvindelige munke: nonner) er tilknyttet templerne og bor der i kloster. Munkevæsenet i buddhismen er ret omfattende. Munkene har underkastet sig nogle helt særlige regler: Som munk forpligter man sig strengt over for buddhismens idealer om at give afkald på alt, der kan binde en til verden: familie, ejendom mm. Munke og nonner har derfor givet afkald på, hvad der kan kaldes et almindeligt liv og i stedet helliger de sig meditation og at gøre gode ting i livet. Munkene må ikke tjene penge og lave mad, så de lever af almisser - det mad og de penge, som almindelige mennesker giver dem for at få god karma. Alle buddhister kan blive munke eller nonner, hvis de ikke er kriminelle eller har en alvorlig smitsom sygdom. Det er også muligt at blive munk/kloster i en kortere periode, fx en måned. På den måde kan man lære munkelivet at kende og vise, at man værdsætter klosteret. Det er oftest børn og unge, der går i buddhistisk kloster i en kortere tid. Templer er meget centrale steder for buddhister. Her bringer man gaver til munke og buddhafigurer, og man mediterer. Almindelige mennesker bruger templet, når de praktiserer deres religion og de fleste templer er åbne steder, der også er udgangspunkt for forskellige sociale aktiviteter i lokalområdet, fx undervisning. Templet er altså også et sted, man kommer for at mødes.Templer er meget centrale steder for buddhister. Her bringer man gaver til munke og buddhafigurer, og man mediterer. Almindelige mennesker bruger templet, når de praktiserer deres religion og de fleste templer er åbne steder, der også er udgangspunkt for forskellige sociale aktiviteter i lokalområdet, fx undervisning. Templet er altså også et sted, man kommer for at mødes.

4. Etik

4.1. Islam

4.1.1. Et godt menneske med indre bevidsthed. fri vilje til at vælge Allah fra og til. Zakat, som er de fem søjler som er almissen, det vil sige at de skal hjælpe folk som er i nød. Sharia, som er et arabisk ord for "vej til kilde", som giver dødsstraf for utrosskab, det er de almindelige regler for Islam, og er en form for opskrift til et godt menneske. Hadith og omsorg.

4.2. Kristendom

4.2.1. Det dobbelte kærlighedsbud, det er kærligheden fra Jesus til Gud, det kunne være at hvis man sagde noget ondt til andet menneske så er det en ond handling mod gud, gud viser sig som forbillede. Fjernekærlighed, det Jesus som siger at man skal elske sin fjende, hvis man får en flad, skal man vende den anden kind til.Ligesom det dobbelte kærlighedsbud, er det svært at leve op til hele tiden. Synder, i kristendommen ses mennesket som synder, det betyder at mennesket ikke altid kan gøre det rigtige.

4.3. Jødedom

4.3.1. Buddene, Jødisk etik har sit udgangspunkt i Toraen, De Fem Mosebøger. Ifølge traditionen findes der i Toraen 613 bud, herunder de mest kendte og væsentligste: De ti bud samt budene om at elske Gud og næsten. Den frie vilje, I jødedommen betragtes mennesket som frit og med fri vilje. Gud har givet mennesket Loven, men det er mennesket selv, der må vælge, om det vil handle efter den, og om det vil handle godt eller ondt i livet. Lige ved og næsten. Det er stor fokus på næstekærligheden i jødedommen og fundamentet i jødernes etik er at være god mod næsten – både det kendte og ukendte menneske. Hvad det gode er, eller hvad det præcis vil sige at være god defineres ikke direkte i jødedommen, men det siges, at hvis mennesket kender Gud, ved det også, hvad der er det gode og det rigtige at gøre. Fortolkning, de 10 bus og Loven er blevet fortolket på forskellige måder gennem århundrederne.

4.4. Hinduisme

4.4.1. Dharma, Karma og samsara, At handle rigtigt vil sige, at man handler efter den orden eller lov (dharma), som findes i verden. Hvis mennesket ikke følger sin dharma, men handler etisk forkert, vil det få dårlig karma. Men hvis mennesket følger sin dharma, det vil sige handler etisk rigtigt, vil det få god karma. Dårlig karma fører til en dårlig genfødsel i næste liv. God karma fører til en god genfødsel i næste liv. Det enkelte menneskes liv er altså bestemt af karma fra tidligere liv. Ens karma bestemmer, hvordan man genfødes i det næste liv, og noget af det man oplever eller udsættes for i dette liv, kan skyldes noget, man selv gjorde i sine tidligere liv. Skrevne og uskrevne Love, der er ikke skrevet hvad der er rigtigt og forkert, men der er lavet bøger om hvordan man handler etisk korrekt.

4.5. Budisme

5. Ritualer

5.1. Islam

5.1.1. I islam er bøn en meget vigtig del af hverdagen. Der er regeler for hvordan bønnen skal foregå. Selve bønnen bliver udført fem gange dagligt: morgen, middag, eftermiddag, ved solnedgang og om aften eller natten. Bønnen bliver udført alle steder man skal bare være ren altså det vil sige at man er vakset primært vasker mand hænder, ansigt og fødder + så skal man også vende mod Mekka. Fredagsbønnen bør foregå i en moske sammen med andre. Selve bønnen består af en række korte sætninger, trosbekendelsen, vers fra Koranen og lovprisninger af Allah. Der hører også nogle speciale eller særlige bevægelser med til. Man beder ofte på et bedetæppe. Begge kan bede men kvinder kan ikke altid bede fordi de enten er gravide eller har deres menstruation i disse sammenhænge anses for rituelt urene. Til dem er der lavet nogle særlige rum i moskeen.

5.2. Kristendom

5.2.1. Hele kroppen blev dyppet Tidligere blev både børn og voksne døbt ved at hele kroppen og hovedet blev dyppet ned i vand. Man kan sige, at dåbsritualet fortæller en historie om, at den der skal døbes ”dør” (når personen dyppes i vandet) og bagefter genfødes til et nyt liv med Gud. I dag er det oftest børn, der døbes og barnedåben foregår som regel i forbindelse med en almindelig gudstjeneste. Barnet bæres op til døbefonden, hvor præsten står. Forældrene har evt. valgt en gudmor og gudfar og/eller nogle faddere, der også er en del af ritualet. Den der bærer barnet svarer på vegne af barnet, når præsten spørger til forsagelsen af Djævelen og til troen på Gud. Barnet bliver herefter navngivet og døbt ved at dets hoved overøses med vand fra døbefonden. Efterfølgende velsignes barnet og præsten holder en tale til forældrene og dem, der står fadder om deres ansvar for, at det lille barn får en god opvækst. Hvis voksne ønsker at blive døbt, skal de til en samtale med præsten og efterfølgende døbes i kirken og sige ja til den kristne trosbekendelse. Så er der også nadveren. Nadveren betyder måltid. Nadver foregår som afslutning på almindelige kristne gudstjenester. Menigheden går op til alteret og sætter sig rundt om alterbordet. Præsten velsigner vin og brød og alle får brød og vin at spise og drikke. Præsten siger ”Dette er Jesus legeme….dette er Jesu blod”. Man siger, at den kristne menighed i ritualet spiser sammen med Jesus og hinanden. Ritualet fortæller historien om Jesus’ sidste aften med sine disciple. Jesus vidste, at han skulle bort, og måltidet er derfor et afskedsmåltid. Han velsigende brødet og vinen og delte det ud til disciplene. Han gav denne aften ritualet videre til sine disciple og sagde, at de skulle forsamles i troen på ham som Guds søn. De skulle tage brød og vin på samme måde, som de gjorde nu, og spise sammen i hans navn. Når de gjorde det, ville han tage bolig i brødet og vinen, så brødet ville blive til hans krop og vinen til hans blod. Når de spiste brødet og drak vinen sammen, var han således både tilstede med dem og i dem. I kristendommen er der også noget der bliver kaldet dåb. Dåben er lige så gammel som kristendommen selv, og man kan godt sige, at der ikke kan tales om kristendom uden dåben. I kristendommen tror man på, at den der skal døbes i dåbshandlingen sættes i livsforbindelse med den Gud, som den kristne tro retter sig mod. Ved dåben bliver den, der døbes medlem af kirken og en del af den kristne menighed. I ritualet overøses barnet/den voksne med vand. Det onde og djævelen forsages (med trosbekendelsen) og Fadervor siges. Den døbte får Guds velsignelse og træder dermed ind i sit nye liv som kristenDåben er lige så gammel som kristendommen selv, og man kan godt sige, at der ikke kan tales om kristendom uden dåben. I kristendommen tror man på, at den der skal døbes i dåbshandlingen sættes i livsforbindelse med den Gud, som den kristne tro retter sig mod. Ved dåben bliver den, der døbes medlem af kirken og en del af den kristne menighed.I ritualet overøses barnet/den voksne med vand. Det onde og djævelen forsages (med trosbekendelsen) og Fadervor siges. Den døbte får Guds velsignelse og træder dermed ind i sit nye liv som kristen

5.3. Jødedom

5.3.1. Den jødiske påske eller også kaldet Pesach, bliver fejret i marts/april. Det er en af de mest centrale fester inden for jødedommen. Festen bliver fejret til minde om israelitternes tid som slaver i Ægypten samt befrielsen fra slaveriet og udvandringen fra Ægypten under Moses. Fejringen af Pesach er fyldt med ritualer, der genfortæller historien om udvandringen fra Ægypten. Pesach forberedes længe inden selve højtiden. De jødiske hjem bliver gjort rent og særligt vigtigt er, at alt syrnet bliver smidt ud, altså at alt det der har med almindeligt brød at gøre, som fx mel og gær. Ofte bliver hjemmets almindelige service pakket væk og et særligt Pesachservice kommer frem. Der købes ind til højtiden, og det er helt speciale madvarer, der skal bruges i løbet af de dage højtiden varer. Pesachfestens første aften er en fredag aften, det er den store påskesabbat. Til festen er der familie også gerne gæster også. Denne aften har sin helt eget fastlagte program eller også kaldet seder.

5.4. Hindusime

5.4.1. Det hellige vand - Pilgrimsrejsen til Benares er det vigtigt at man tager vand med hjem. Hvorfor? Fordi vandet er helligt og kan blive ofret i templet. Vandet kan også bliver dyppet i munden på de døde for at give dem fred. - Pilgrimsrejsen er ikke et krav og alle kan tage afsted ligemeget køn og kaste.

5.5. Budisme

5.5.1. Buddhisterne fejrer Buddhas fødselsdag som de kristne fejrer Jesus' fødselsdag. Samme dag fejres hans oplysning og død. Der bliver ment at de 3 begivenheder fandt stede samme dag i maj. Til festen bliver der pyntet op og der pyntes op med lotusblomsten som er et symbol for Buddahs renhed. Folk der kommer bringer ofre, det kan blandt andet være at de bringer gaver, blomster, mad eller penge, det bliver givet til munkene og templet. Der er også optog hvor folk vandrer over til templet med stearinlys eller olielamper. Man bliver budt velkommen af munkene og så spiser man sammen, beder og fester. Festen kaldes Wesak eller Visaka Bucha.

6. Myter

6.1. Islam

6.1.1. Ifølge islam er Koranen den sidste og sande guddommelige åbenbaring, og Muhammed er profeternes segl, altså den sidste i den række af profeter, der ifølge islam gennem tiderne har modtaget åbenbaringer fra Gud. Jødernes profeter Moses og Abraham, og de kristnes Jesus betragtes som nogle af de væsentlige profeter før Muhammed. Men Muhammed er altså den sidste profet og de åbenbaringer han fik fra Gud er de sande. Det er efter muslimsk opfattelse Gud, der taler i Koranen, og ikke Muhammed. Muhammed er i Koranen alene Guds sendebud. Koranen er opdelt i 114 kapitler, der kaldes for sura. Ifølge Koranen er verden skabt af Allah, og bogen indeholder en række anvisninger på de pligter, muslimer har, fx de daglige bønner, faste i ramadanen, almisse samt valfarten til Mekka. Derudover fortæller Koranen, hvordan den troende muslim i øvrigt bør leve sit liv. Derudover findes også Hadith, der en samling af overleveringer om, hvordan Profeten Muhammed levede sit liv og hvad han gjorde og sagde i forhold til sin tro. Det kaldes sunna.

6.2. Kristendom

6.3. Jødedom

6.3.1. Torah’en er jødernes hellige bog. I Torah’en findes de fem Mosebøger, som også kendes fra kristendommens Gamle Testamente. Fortællingen i Tora’en handler om, hvordan jorden og mennesket bliver skabt af Gud, om de første mennesker på jorden, samt om Guds folk israelitterne og deres pagt med Gud. Udover Torah’en har jøderne også Profetbøgerne og Skrifterne, som væsentlige religiøse tekster (disse findes også i Det gamle Testamente). Torah’en betragtes som en samling bøger af guddommelig oprindelse og Torah’en står meget stærkt i den jødiske religion. Udover Torah findes også Talmud, der er tolkninger og diskussioner af Torah om hvordan troen skal praktiseres.

6.4. Hinduisme

6.4.1. Vedaerne er de ældste, og disse skrifter udgør stadig grundstammen i hinduismen og bruges stadig i templerne. Vedaerne indeholder bl.a. samlinger af filosofiske tekster, myter, offerhymner, vejledninger i offerets udførsel, offerformler og melodier til de ord, der skal fremsiges ved offeret. Bhagavadgita hedder en af de mest populære bøger blandt hinduismens hellige skrifter. Bogen fortæller om en slægtsfejde, men det vigtigste i bogen er samtalen mellem Gud i skikkelse af Krishna, der forklarer helten Arjuna om vejen til frelse og om det nødvendige i at kæmpe mod det onde. Et andet populært skrift er den kendte Ramayana, der handler om helten prins Rama, der senere identificeres som guden Vishnu. En familiestrid fører til, at prins Rama må leve fjorten år i landflygtighed sammen med sin kone, Sita, og sin bror Lakshmana. En af de mange hændelser, man hører om, er Ramas kamp mod dæmonkongen Ravana. På snedig vis lykkes det nemlig Ravana at bortføre Sita til sit palads, men Rama befrier hende til sidst og bekæmper Ravana.

6.5. Budisme

6.5.1. En fortælling fra buddhismen: Buddhas oplevelser under træet Buddha blev født som prins og hans navn var Siddhartha. Allerede før fødslen blev det spået, at han enten ville blive en stor religiøs leder eller en stor konge. Hans far ønskede, at han skulle blive en konge, som ham og holdt ham derfor beskyttet inde på paladset. Han kom dog ud nogle få gange, hvor han nåede han at se, at der findes lidelse og død i verden. Da han blev 29 år forlod han paladset, for at finde svaret på, hvordan lidelse kan ophøre. Buddha forsøgte at leve som hjemløs og de næste år forsøgte han på mange forskellige måder at finde svaret på, hvordan lidelsen kan ophøre. Buddha mediterede, gik i trance, sultede, pinte sin krop og meget mere, for at finde ud af om han ad den vej kunne finde svar og oplysning. Men han måtte erkende, at det ikke var vejen. Kroppen skulle fungere og have mad. Buddha satte sig nu ned under et træ og mediterede og ville ikke rejse sig, før han havde opnået erkendelsen. Efter den første nat kunne han se tidligere liv, efter den anden at kunne han se andres årsag og virkning (karma) og efter den tredje nat, fik han erkendelsen af de fire ædle sandheder: Der findes lidelse, der er en årsag til lidelse, der er en vej ud af lidelse og vejen er den ottefoldige vej. Nu havde han endelig svaret på spørgsmålet om lidelsens årsag og virkning.Men det skete ikke uden modstand. Den endegyldige erkendelse Mara, der stod for alt ondt, forsøgte gang på gang at forhindre Siddhartha i at opnå erkendelsen. Mara forsøgte først at forstyrre med følelser af grådighed, had, sult og tørst. Det lykkedes ikke. Så forsøgte Mara at lokke Siddhartha med sine skønne døtre Fornøjelse (Rati), Misfornøjelse (Arati) og Store ønske (Trsna). Men Siddhartha modstod alle Maras angreb på grund af viljestyrke. Efter sin sejr over Mara, opnår Siddhartha den højeste og endegyldige erkendelse og oplysning. Han bliver nu til en Buddha. Buddha betyder den oplyste.

7. Læresætninger

7.1. Islam

7.1.1. Hvis man ønsker at blive muslim, er det netop denne trosbekendelse man offentligt skal fremsige og tro på. Muslim betyder, at man underkaster sig Allahs vilje fuldt og helt. Trosbekendelsen indeholder en absolut tro på Allahs (Guds) enhed og troen på, at profeten Muhammed er et menneske, der har tjent Allah gennem at være hans budbringer. Islams helt grundlæggende dogme er monoteismen (troen på én Gud). Det er derfor vigtigt, at den troende bevidner dette i trosbekendelsen. Uden troen på Allah som den eneste Gud, kan man ikke være muslim. En muslim skal tro på Allah, adlyde ham og underkaste sig hans vilje. Sidste del af trosbekendelsen, handler om profeten Muhammed som Allahs tjener og budbringer eller profet. Profeten Muhammed var ikke guddommelig, men Allahs sidste og vigtigste budbringer. Det var Muhammed, der formidlede Allahs åbenbaring af Koranen. Muhammeds liv skal være det gode eksempel på, hvordan mennesket skal leve sit liv efter Allahs vilje.

7.2. Kristendom

7.2.1. I kristendommen er der trosbekendelsen, under den er der 5 punkter som følgende lyder.Trosbekendelsen begynder med en forsagelse af Djævelen, altså en modstand mod Den onde. Herefter fortælles der om det gode og om det, som kristne bekender sig til: Troen på Gud Fader, troen på Jesus Kristus og troen på Helligånden. I kristendommen er disse tre elementer en del af et samlet Gudsbillede. Gud er én, men indeholder tre dele: Gud (skaberen/faderen) Jesus (Gud, der blev menneske, Guds søn) og Helligånden (Guds Ånd blandt mennesker). Afslutningsvis fortæller bekendelsen, at man i kristendommen tror på syndernes forladelse. Det betyder, at man tror på, at Gud tilgiver menneskets dets synder. Man tror på kødets opstandelse, som er troen på, at Gud blev kød, dvs. et menneske på jorden og at mennesket genopstår efter sin død i en eller anden form. Og man tror på det evige liv, hvilket betyder, at døden ikke er det sidste punktum. Der findes et evigt liv i en eller anden form efter døden. Ellers er der også Et vigtigt dogme eller en læresætning, som ikke direkte er med i den apostolske trosbekendelse, er det dobbelte kærlighedsbud.Et vigtigt dogme eller en læresætning, som ikke direkte er med i den apostolske trosbekendelse, er det dobbelte kærlighedsbud. Det lyder følgende Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne."Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne."

7.3. Jødedom

7.4. I jødedommen lyder trosbekendelsen således "Hør, Israel! Herren er vor Gud. Herren er én.” Denne korte bøn eller trosbekendelse som den også bliver kaldt fortæller en masse om jødedommen, den fortæller blandet andet om israel er det jødiske folk, og Gud har gennem sine profeter talt til det jødiske folk. Så er der også pagten med Gud Det er Moses, som er den vigtigste profet i jødedommen, der i 5. Mosebog siger ordene: ”Hør Israel! Herren er vor Gud. Herrren er én.”Herefter han fortæller om hele den pagt (aftale), han har lavet mellem det israelitiske folk og Gud, herunder De Ti Bud. I jødedommen findes der kun en Gud, som der også bliver sagt her Det første af De Ti Bud lyder ”Du må ikke have andre guder”. I Trosbekendelsen kommer dette første, vigtige bud til udtryk i ”Herren er vor Gud”. Det israelitiske folk er altså fælles om at tro på Gud. Den sidste del af trosbekendelsen lyder ”Herren er én”. Her bliver det understreget, at jødedommen er en stærkt monoteistisk religion. Der findes kun én Gud.

7.5. Hinduisme

7.5.1. Den hinduistiske lære, Dharma, handler om den kosmiske orden, dvs. en orden der gælder for alt i verden og verdensrummet. Der er en helt særlig orden, og der er helt særlige regler for, hvordan man lever det rigtige liv. Det er ikke ens for alle mennesker, men afhængigt af, hvilken kaste mennesket tilhører. Samsara hinduister tror, at mennesket efter døden bliver genfødt som et nyt levende væsen. Det kaldes også for samsara eller læren om genfødslernes kredsløb. Karma er læren om "årsag og virkning". De handlinger, mennesket foretager sig i sit liv, er bestemmende for, hvordan livet bliver, og for hvordan de kommende liv bliver. Gode handlinger giver god karma, onde handlinger giver dårlig karma. Ifølge den hinduistiske genfødselslære og troen på karmaloven er mennesket derfor selv skyld i sin nuværende livssituation. Hvis mennesket i et tidligere liv har levet etisk rigtigt, har mennesket optjent god karma. Mennesket får så i dette liv en god genfødsel i en høj kaste. Omvendt er det, hvis mennesket i tidligere liv har levet etisk forkert, så har mennesket menneske optjent dårlig karma. Mennesket får så i dette liv en dårligere genfødsel, måske i en lav kaste eller som et dyr. På den måde er både kastesystemet og karmaloven udtryk for en højere retfærdighed. Moksha, det er ifølge hinduistisk overbevisning muligt at komme ud af genfødslernes kredsløb og blive frelst. Læren om, hvordan det er muligt at blive udfriet af genfødslernes kredsløb kaldes Moksha.

7.6. Budisme

7.6.1. Buddha betyder ”den oplyste” og forbindes med buddhismens grundlægger prins Siddhartha Gautama (ca. 563-485 f.v.t.), søn af en konge. Ligesom i hinduismen spillede forestillingen om genfødsel og om at alle handlinger har en konsekvens (karma) en vigtig rolle for Buddha. Buddhas oplysning gav ham indsigt i, hvordan man blev befriet fra genfødslerne kredsløb (samsara). Buddhas lære kaldes dharma. Dharma er et indisk sanskritord, der betyder "den rette vej" eller "den rette færden". Buddha definerede forskellige rette veje til oplysningen og nirvana: den ædle ottefoldige vej og erkendelsen af, at alt i livet er lidelse. Ordet sangha kommer også af sanskrit og betyder forsamling. Sangha er navnet på den buddhistiske munke- og nonneorden, men kan også bruges om en buddhistisk menighed. Ved at leve som munk eller nonne har man mulighed for, at følge ”den rette vej”. Buddhas 4 ædle sandheder om lidelsen Alt er lidelse (dukkha ), fordi alt er forgængeligt. Lidelsen opstår, fordi vi stræber efter noget illusorisk, som, vi tror, er varigt, og fordi vi er uvidende. Lidelsen kan bringes til ophør (ved indsigt og ved at give afkald på stræben). Der er en vej ud af lidelsen, nemlig den såkaldte "ædle ottefoldige vej". Ordet sangha kommer også af sanskrit og betyder forsamling. Sangha er navnet på den buddhistiske munke- og nonneorden, men kan også bruges om en buddhistisk menighed. Ved at leve som munk eller nonne har man mulighed for, at følge ”den rette vej”.Ordet sangha kommer også af sanskrit og betyder forsamling. Sangha er navnet på den buddhistiske munke- og nonneorden, men kan også bruges om en buddhistisk menighed. Ved at leve som munk eller nonne har man mulighed for, at følge ”den rette vej”.