1. Biodiversitet index
1.1. Diskussion af metode
1.1.1. Antal græsser
1.1.2. Areal af stikprøve
1.1.3. Kritisk tilgang til index
1.1.4. Vegetations højden
1.2. diskussion af resultater
1.2.1. Hvad siger det om området
1.2.2. Robrusthed af SW-index
1.2.3. Validering af T-test
1.2.3.1. Normalfordeling
1.2.3.2. Forskellighed ved antal græsser
1.3. relevans
1.3.1. Biologisk relevans
1.3.1.1. Gør naturen robust
1.3.1.2. Økosystemet
1.3.2. Samfunds relevans
1.3.2.1. På større skala
1.3.2.2. Bestøvere
2. Interview
2.1. Græsningstryk
2.1.1. Aktuelle
2.1.1.1. Lam
2.1.1.1.1. Betydning for græsning tryk
2.1.1.1.2. validering af betydning
2.1.1.2. Beregninger
2.1.2. Formelle
2.1.2.1. MVJ-ordning
2.1.2.2. MST
2.1.2.3. Miljø og fødevareministeriet
2.1.3. Forskel
2.1.3.1. Betydning
2.1.3.2. Handling
2.1.3.3. Trykkrav
2.2. Græsnings strategier og modeller
2.2.1. Samgræsning
2.2.1.1. Fordele
2.2.1.2. Ulemper
2.2.2. Vekselgræsning
2.2.2.1. Fordele
2.2.2.2. Ulemper
2.2.3. Erstatning af aktuelle græssere
2.3. Scandic's fremtid
2.3.1. Forpagters plan
2.3.1.1. Vekselgræsning
2.3.1.2. Fordele og ulemper
2.3.2. Forslag (alternative)
2.3.2.1. Optimering
2.3.2.1.1. Får
2.3.2.1.2. Samgræsning
2.3.2.1.3. Vekselgræsning
2.3.2.1.4. Erstatning
3. Jordprøver
3.1. Diskussion af metode
3.1.1. Vand procent
3.1.1.1. Rodklumper
3.1.2. pH
3.1.3. Kvælstofindhold
3.1.4. Manglende Normalværdi
3.2. Relevans
3.3. Diskussion af resultater
3.3.1. Sammenhold nye og gamle
3.3.1.1. konkluder betydning af prøve håndtering
3.3.2. Sammenhold afgræsset og ikke afgræsset
3.3.2.1. De nye benyttes
3.3.2.2. Hvad siger det om arealet
3.3.2.2.1. Hvor er der stor forskel
3.3.2.2.2. Hvad betyder det