Brug af teori i faget idræt i den danske folkeskole
by Svend Holstein Ipsen
1. Metoder og empiriproduktion:
1.1. Spørgeskema
1.2. Fokusgruppeinterview
1.3. Interviews
2. Analysestrategi: (SENERE) Hvad leder i efter i det empiriske materiale og hvorfor er det interessant ift. jeres problemformulering?
3. Problemfelt: Hvad ved vi allerede? Hvilke problematikker/udfordringer/muligheder knytter sig til jeres tema. Kan hentes fra debatter, forskning, artikler m.v
3.1. Hvorvidt og i så fald hvordan har faget idræt ændret sig efter skolereformen og indførelsen af prøven i idræt?
3.2. Hvordan bliver teori inddraget i faget idræt i folkeskolen og hvordan forholder lærere og elever sig til prøven i idræt?
3.3. Hvordan er lærerens oplevelse og forestilling af teori i relation til faget idræt i folkeskolen >< Elevernes forestilling af det samme?
3.3.1. Hvilke udfordringer og muligheder er der i at inddrage teori i undervisningen af idræt i folkeskolen?
3.3.1.1. Til problemformulering
3.4. Hvordan forbereder lærerne i faget idræt eleverne til prøven i idræt?
4. Problemformulering:
4.1. Hvilke sammenhænge kan der være mellem synlig læring og social læring for udviklingen af elevernes læring i idrætsundervisningen?
4.2. Hvordan anvendes teori og fagbegreber i relation til faget og prøven i idræt i folkeskolen og hvordan er elevernes opfattelse af denne anvendelse? Hvilke muligheder og udfordringer er der i inddragelsen af teori og fagbegreber i idrætsundervisningen i folkeskolen?
5. Teoretiske perspektiver og begreber til brug i analysen:
5.1. Synlig læring
5.1.1. Fælles mål
5.1.1.1. Reflekteret rutinedannelse
5.1.2. Klasseledelse
5.2. Hattie
5.2.1. Feed-up, Feed-back, Feed-forward
5.3. Lave & Wenger
5.3.1. Social læring
5.3.2. Praksisfællesskaber
5.3.3. Legitim perifer deltager
5.3.4. Situeret læring
5.4. Deci & Ryan
5.4.1. Motivation
5.5. Honneth
5.5.1. Anerkendelse