Udledning af stoffer

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Udledning af stoffer by Mind Map: Udledning af stoffer

1. Industrialiseringens forurening

1.1. Hvorfor skal vi stoppe forurening?

1.2. ISA WWWW

1.3. Industrien forsyner os med store mængder af varer råvarer.

1.4. i danmark og primært rige lande , lever vi af Industrien.

1.5. Industrien producerer råvarer og sender dem der efter videre til fabrikkerne, som tjekker den igen og sender dem så i fabrikkerne.

1.6. malmen

1.7. malmen, også kaldt malm er en bjergart, som vokser under jorden. mange graver det op, fordi der er noget speciel metal i. når det er blevet gravet op, bliver det sendt til en fabrik, hvor det omdannes til det ren metal, der kan bruges til jernbaner elkabler osv.

1.8. atmosfæren

1.8.1. Noget affald fra produktionen ender i atmosfæren. Imen ikke alt fx.ender gasser i atmosfæren, også faste stoffer og væsker ender der også.

1.8.2. stoffer der ender i atmosfærerne nu, er helt uskadelige for mennesker nu, men om lang tid er det skadeligt for vores klima og miljø.

2. Menneskeskabte gasser i atmosfæren

2.1. Isabella b

2.2. Problemformulering: .Hvad kunne man gøre for at mennesker skaber mindre gasser i atmosfæren.

2.3. Cement og mørtel

2.3.1. Fremstilling af cement og mørtel er store kilder til afgivelse af CO2 til atmosfæren.

2.3.2. Både energiforbruget til opvarmningen og den udviklede CO2 er med til at forøge mængden af CO2 i atmosfæren.

2.4. Svovl og sur regn

2.4.1. Når de fossile brændsler brændes omdannes svovlindholdet til gassen svovldioxid, SO2.

2.4.2. So2 er en giftig gas og i atmosfæren omdannes den efterhånden til svovlsyre

2.4.3. Hvis regnen indeholer svovlsyre, kaldes det for sur regn. Sur regn skader mange ting, For eksempel ødelægger dyrelivet i søer og medfører skovdød i nåleskove.

2.5. PCB - et uønsket stof

2.5.1. PCB er en gruppe af stoffer, som kaldes polychlorede bifenyler.

2.5.2. PCB nedbrydes meget langsomt i naturen.

2.5.3. Desværre har stofferne vist sig at give alvorlige sundheds og miljømæssige problemer ved at påvirke immunforsvaret, forstyrre hormonsystemet, forårsage fosterskader og kræft.

2.5.4. Siden 1994 har det været forbudt at sælge og producere og sælge produkter, som indeholder PCB.

2.5.5. PCB er tungopløseligt i vand men letopløseligt i fedt

2.5.6. PCB kan forårsage mindre kønsorganer og dermed på sigt lavere frugtbarhed hos organismer øverst i fødekæden. Dette ses hos isbjørne i Østgrønland.

3. Udledninger fra jord og landbrug

3.1. Problemformulering: Hvad forårsages den globale opvarmning?

3.2. Fakta

3.2.1. Den globale opvarmning forårsages bl.a. af udslip af gassen methan.

3.2.2. Den største udledning af methan kommer fra menneskelige aktiviteter, primært fra landbrug.

3.2.3. Når køer bøvser og prutter, udledes methan.

3.2.3.1. Methan dannes ved mikroorganismers omsætning af plantefibre i koens maver.

3.2.4. Der forskes i at nedsætte mængden af drivhusgasser fra køer.

3.3. Methan fra rismarker

3.3.1. Mindre våde rismarker kan reducere udledning af methan.

3.3.2. Forsøg viser, at man kan halvere udslippet af methan fra rismarkerne, hvis bønderne jævnligt dræner markerne for vand, udplanter de unge planter tidligere og tilfører gødning på de rigtige tidspunkter.

3.4. Methan i permafrost

3.4.1. Når permafrosten tør, vil mængder af planterester omdannes aerobt eller anaerobt.

3.4.1.1. Aerob betyder med ilt, det andet er uden.

3.4.2. Methan kaldes også for sumpgas, fordi den opstår naturligt i sumpe og vådområder, hvor der ikke kan komme ilt ned til bunden.

3.5. Nitrogenudledning fra våde enge

3.5.1. N2 er en gas, som fordamper til atmosfæren, der i forvejen består af 78 % nitrogen.

3.5.2. Nitrat er et næringssalt, som planterne har brug for til opbygning af proteiner.

3.6. Vandrensning på rensningsanlæg

3.6.1. På rensningsanlæg bruger man den samme type af bakterier, som findes på de våde enge, til at rense spildevand.

4. Bæredygtighed og økologisk fodaftryk

4.1. Isabella b

4.2. Problemformulering: .Hvordan kunne man få flere folk til at blive bæredygtige?

4.3. Økologisk fodaftryk

4.4. Det økologiske fodaftryk er en målemetode til at beskrive, hvor mange af naturens ressourcer, vi som mennesker bruger

4.5. Danmark ligger højt på listen over økologiske fodaftryk.

4.6. Jo flere ressourcer, vi forbruger, desto mere CO2 og andre drivhusgasser udleder vi.

4.7. Hvordan udleder vi færre stoffer til atmosfæren?

4.8. Det er de færreste i Danmark eller andre industrialiserede samfund, som lever bæredygtigt.

4.9. Hvis man lever bæredygtigt udleder man mindre co2.

4.10. Transportmidler med forbrændingsmotorer udleder CO2, vanddamp og en række mere eller mindre sundhedsskadelige gasser og partikler.

4.11. Elektriske transportmidler udleder ikke stoffer direkte til atmosfæren, men det gør produktionen af den elektriske energi i kraftværket ofte.

4.12. Madspild

4.13. Madspild er verdens tredjestørste CO2 synder.

4.14. Madspild giver hvert år 1,3 milliarder tons unødvendig CO2-udledning.

5. Drivhusgassernes konsekvenser

5.1. Problemformulering: Hvordan har mængden af Co2 forandret sig gennem jordens historie.

5.2. Fakta:

5.2.1. De vigtigste drivhusgasser er methan, carbondioxid og dinitrogenoxid

5.2.1.1. Drivhusgasserne i atmosfæren fungerer som et drivhus.

5.3. Menneskeskabt drivhuseffekt

5.3.1. Inden for de sidste 150 år er indholdet af CO2 i atmosfæren steget meget pga. udledning af CO2 fra afbrænding af olie, kul og naturgas.

5.3.2. Jordens gennemsnitstemperatur er steget

5.4. Konsekvenser af global opvarmning

5.4.1. Landbrug bliver i fremtiden vigtigere som erhverv især i Sydgrønland.

5.4.2. I nogle lande bliver det muligt at dyrke nye og flere afgrøder.

5.4.3. konsekvenserne af global opvarmning er negativ for den største del af Verdens befolkning.

5.5. Oversvømmelser

5.5.1. Maldiverne risikerer helt at forsvinde på grund af global opvarmning.

5.5.2. opvarmning sandsynligvis føre til en havstigning på 0,5 til 1,5 m inden år 2100.

5.6. Tørke

5.6.1. Højere temperaturer medfører større fordampning.

5.6.2. Den globale opvarmning vil gøre det svært at skaffe vand nok i store områder

5.6.3. Klimaflygtninge vil sandsynligvis betyde en forøgelse af antallet af flygtninge, der søger mod Nordeuropa og andre områder, fordi Nordeuropa er mindre negativt ramt.

5.7. Naturen forandres

5.7.1. Der er risiko for, at unikke plante- og dyrearter uddør.

5.7.2. Nogle dyr vil måske bringe smitsomme sygdomme med sig.

6. Luftkvalitet i byerne.

6.1. Problemformulering: hvad kan man gøre så biler forurænere mindre?

6.2. i 1800 tallet var kul den vigtigste energikilde fordi kul drev mange ferbrikker.

6.3. Man brugte også kul i husene, men det medførte sygdomme som fx, Brokitis og lungekræft

6.4. Nektrogenoxider:

6.5. foruræning med nektrogenoxider kan medføre sundhedsproblemer som fx, Vejrtrækningsproblemer og medføre kræft.

6.6. Kraftværker kan rense røggassen fra Nektrogenokider, så problemet med nektrogenoxider NO & NO2, er størts i områder med stærk trafik af køretøjer drevet af forbrændigngsmotoere.

6.7. Smog i Beijing

6.8. En stor del af de rige vestlige landes industrier, er flyttet til Asien, især Kina.

6.8.1. Det har forøget meget foruræning i de kinesiske byer.

6.8.2. Forudræningen kommer mest af opvarmning i huse og bilsers udstødning, plus man skal lige tænke på hvor mange mennesker der er i Kina.

6.9. En af de mest forurænede byer i hele verden er hovedstaden Beijing i KIna, nogle gange indstilles flytrafikken, pga Smog.

6.10. Fremtidens Byer

6.10.1. Der arbejdes på teknoloiske løsninger til at nedbryde luftforuræning.

6.10.2. I fremtiden vil bilerne sandsynligvis køre længere pr liter brændstof

6.10.2.1. Og måske vil man skifte benzin og diesel, ud med brint eller el fremstillet af vindkræft

6.11. Man kan også stoppe foruræning hvis man ændre folks holdning til køretøjer

6.11.1. Så hvis folk vælger at Cykle, gå, tage bussen eller tage toget, ville der ikke være ligeså meget foruræning.

6.12. Det er måske nødvendigt både at ændre på teknologien og folks håldning, så man kan gøre noget ved luftforuræningen.