Undersøgelsesdilemma - Hvordan håndterer læreren dilemmaet at udenlandske elever lyver, fordi de...

.

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Undersøgelsesdilemma - Hvordan håndterer læreren dilemmaet at udenlandske elever lyver, fordi de tidligere har været vant til at få tæsk hvis de ikke svarer rigtigt i undervisningen? by Mind Map: Undersøgelsesdilemma  - Hvordan håndterer læreren dilemmaet at udenlandske elever lyver, fordi de tidligere har været vant til at få tæsk hvis de ikke svarer rigtigt i undervisningen?

1. Kristendom

1.1. For at belyse mit dilemma i forhold til kristendom, har jeg valgt at have fokus på de to religioner islam og kristendom, og hvad disse to siger om livsførelse. Jeg vil lægge vægt på Martin Luther - herunder grundloven, næstekærlighed, samt sharia og etik i islam.

1.1.1. Martin Luther: Arendt, Niels Henrik. (2015) Frihed: Martin Luther i kortform. Jeg har valgt at inddrage ovenstående tekst fordi jeg gerne vil lægge særlig vægt på den evangelisk-lutherske folkekirke, der står anført i den danske grundlov. I forhold til mit dilemma synes jeg det er relevant, fordi kristendom i Danmark er en forholdsvis fri betegnelse, hvilket Luther også beskæftiger sig med, og derfor opstår der en konflikt i mødet med andre religioner, der er bundet meget op på deres Gud og deres tro.

1.1.1.1. Islam (sharia/køn) Bæk, Simonsen, J. (2001). Det retfærdige samfund: om islam, muslimer og etik. Teksten giver en forståelse af islam og hvordan man ifølge koranen er en god muslim. Samtidig er teksten også meget relevant fordi der bliver taget fat på hvoran etik opfattes og hvad der kan betegnes som retfærdigt, herunder også kønnenes rettigheder. Som følge af min tekst med Martin Luther vil jeg også her have fokus på hvad der i koranen står anført som værende sharia, for at kunne forstå religions- og kulturforskelle.

1.1.1.1.1. Det dobbelte kærlighedsbud Reuter, B. (2012). Bogen: Bibelen genfortalt Næstekærlighed er relevant at bruge i kontekst til mit dilemma fordi det handler om ærlighed og respekt for din næste. I mit dilemma er næstekærlighed ikke at spore, fordi der er tale om en dreng der er vant til at få tæsk ved forkert svar og derfor er det relevant at bruge næstekærlighed fordi det i særdeleshed præger kristendommen og den generelle livsførelse i Danmark.

2. Livsoplysning

2.1. For at belyse mit dilemma i forhold til livsoplysning, har jeg valgt at have fokus på menneskerettigheder, herunder børnerettigheder, samt etik og ideen om en ny verdensorden.

2.1.1. Menneskerettigheder - børnerettigheder Kofod Olesen, B. (2002). Børns rettigheder i Danmark. Jeg har valgt ovenstående tekst fordi det er meget relevant for mit dilemma at have FN's menneskerettigheder i spil, og ikke mindst børne rettighederne som de står anført i børnekonventionen. Da mit dilemma omhandler en konkret situation hvor disse børne rettigheder overtrædes, er det nødvendigt at undersøge hvorfor disse ikke kan overholdes på tværs af religioner og kulturer.

2.1.1.1. Etik Kant, I. (2017). Oplysning, historie, fremskridt : historiefilosofiske skrifter Denne tekst er meget nærliggende at have med fordi den redegør for hvad der opfattes som værende god etik ifølge Immanuel Kant og hvorfor spørgsmålet om etik er så komplekst og svært at svare på. Etik er ikke en universel størrelse der er ens for alle verden over, og derfor bliver det relevant at forstå dele af etikken og hvornår man kan snakke om en etisk god eller dårlig handling.

2.1.1.1.1. Samuel, P. Huntington. (2006). Civilisationernes sammenstød? Civilisationer adskiller sig fra hinanden i form af historie, kultur, religion, tradition og menneskesyn - derfor er det svært at undgå konflikter i kulturmøder. Der er også stor forskel på forholdet mellem menneske og Gud i de forskellige civilisationer, derfor er det en tekst der er relevant at tage med fordi i mit dilemma opstår der et møde mellem to kulturer der har et forskelligt menneskesyn og tro på at Gud er altings hersker. Disse forskelle er vigtige at forstå, for det er ikke de enkelte mennesker der skaber konflikterne, men hele den kultur og livsførelse de har med sig, og derfor vil det være utrolig svært at komme som muslimsk elev til en dansk skole hvor man møder konflikter der rykker ved hele ens livs opfattelse og opdragelse.

3. Medborgerskab

3.1. For at belyse mit dilemma i forhold til medborgerskab, har jeg valgt at have fokus på demokrati som styreform i Danmark og hvordan man som medborger forpligter sig til at tage del i samfundet og opretholde borgerrettigheder. Samt at det også er demokrati der styrer den danske folkeskole, med ligeværd og respekt.

3.1.1. Demokrati Hansen, Mogens Herman (2010). Demokrati som styreform og som ideologi. I Danmark har vi demokratisk folkestyre hvor alle har ret til at ytre sig frit, hvilket også kræver en gensidig respekt borgere imellem. I forhold til mit dilemma er teksten relevant at bruge fordi der er tale om en elev der ikke har været vant til et demokratisk styre med de rettigheder der følger med, og som derfor ikke er bevidst om at man kan tale frit og åbent uden der er risiko for at man får tæsk ved forkert svar. Folkeskolen er præget af demokrati og elevere skal forberedes til deltagelse, medansvar og rettigheder, hvilket er relevant at sætte fokus på når der er tale om en elev fra en anden kultur.

3.1.1.1. Medborgerskab Korsgaard, Ove. (2012). Medborgerskab - hvad er nu det?. Som medborger i et samfund har man et ansvar og en pligt til at være deltagende i samfundet. Folkeskolens formålsparagraf siger også at folkeskolens skal forberede eleverne på dette medansvar med tilhørende pligter og rettigheder i et samfund med demokratisk styre. Teksten bliver relevant i forhold til mit dilemma fordi der er tale om fremmede kulturer og religioner, der skal deltage i dette fællesskab som et medborgerskab er, og at dette kræver at man som borger retter sig efter de love, regler og rettigheder der finder sted i det pågældende samfund.