Hvad er samlingingen med et cykelstativ og en and? De begge kan svømme udover cykelstativet.

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Hvad er samlingingen med et cykelstativ og en and? De begge kan svømme udover cykelstativet. by Mind Map: Hvad er samlingingen med et cykelstativ og en and? De begge kan svømme udover cykelstativet.

1. Dragter og mode

1.1. Man tog mel i håret fordi de tænkte at man så yngre ud

1.2. I 1700 blev borgerne rigere og derfor havde de det samme tøj som adlen

1.3. Det fineste tøj var silke fra udlandet. I lang tid forbød kongen uden held at man må købe det, men til sidst opgav han.

1.4. På landet signalerede man også status med tøjet. Hvis tøjet havde dyre sølvknapper, silkebånd eller et fint spænde, viste det velstand.

1.5. Bondemænd gik i korte uldbukser Den eneste form for undertøj, som manden havde, var hans lange skjorte. Ud over den havde han en vest og en jakke. Om halsen bar manden halsklud og på hovedet en hue. Begge køn gik med træsko.

1.6. Bondekvinder gik aldrig med løst hår. Det var altid dækket af et tørklæde eller en hue. En pige, der ikke var gift, kunne dog godt vise en lille smule hår. Bondekvinderne gik med langt underskørt og skørt, forklæde, bluse og måske en lille vest. Hvis det var koldt, havde de et sjal over skuldrene.

2. Barndom

2.1. Børnene begyndte at arbejde/hjælpe til som helt små. 5+ år. I de rige familier bliver børnene klædt i tøj som de voksne. De startede med at snitte og lave dukker først, senere lavede de nogenlunde det samme som de voksne. Pigerne var i køkkenet og drengene var ude i marken.

3. Opfindelser

4. Tro og religiog

4.1. søndag var kirkedag

4.1.1. christian 6. krævede også, at befolkningen skuule gå i kirke om søndagen.

4.1.2. en gabestok er en træsøjle

5. Hverdag og arbejde

5.1. Kvindernes arbejde bestod, i at forarbejde de produkter, som mændene producerede på markerne, rengøring og madlavning. Mandens overordnede opgaver var at dyrke markerne og passe gårdens store dyr. Kongens, adelens og rige købmænds hverdag så helt anderledes ud end landbefolkningens, de var lidt dyrere Livet på landet var hårdt og fyldt med arbejdet med at dyrke jorden. Deres arbejde skiftede alt efter hvad årstiderne var.

6. Bolig

6.1. Under den tidlige enevælde var langt de fleste bygninger på landet og i købstæderne bygget som bindingsværkshuse. Det betød, at bygningen havde et skelet af tømmer, som bandt huset sammen. Der var intet toilet, man skule gøre det i stalden eller i møddingen Karlene boede ved dyrene i et rum tæt ved stalden Et husmandssted var mindre end en gård, men indrettede på samme måde. Typisk boede hele familien plus aftægt folk i et eller to rum

7. Mad og drikke

7.1. Befolkningen på landet var selvforsynende. Landbefolkningen spiste tre store måltider, morgen måltid som man kaldte davre og frokost og nadver. De vigtigste måltider var davre og frokost Kosten var meget ensformig men Kosten varierede, alt efter hvilke råvarer der var tilgængelige, og efter hvilket landskab man boede i. Davre blev ofte allerede spist omkring kl. 6 om morgenen. Davren bestod af øllebrød. Middagsmaden blev serveret kl. 12. I de fleste egne spiste man to retter – søbemad og sulemad. Søbemaden var grød, vælling eller en suppe. Sulemaden var flæsk eller kød kogt fra suppen, vællingen eller grøden. Nadver spiste man, når dagens arbejde var forbi. Her fik man grød. Hvis grøden var kold hældte man bare varm mælk over. Ind imellem de store måltider var der mellemmåltiderne. De bestod af en skive brød med lidt fedt, ost eller honning. Kongens, herremænds og rige borgeres spisevaner var meget anderledes end landbefolkningens. De spiste meget mere kød og mange flere retter, når de holdt store middage. 3 vigtige ting • Befolkningen spiste 3 store måltider (davre, frokostog nadver) • De var meget selvforsynende • Kosten var meget ens Befolkningen på landet var selvforsynende. Landbefolkningen spiste tre store måltider, morgen måltid som man kaldte davre og frokost og nadver. De vigtigste måltider var davre og frokost Kosten var meget ensformig men Kosten varierede, alt efter hvilke råvarer der var tilgængelige, og efter hvilket landskab man boede i. Davre blev ofte allerede spist omkring kl. 6 om morgenen. Davren bestod af øllebrød. Middagsmaden blev serveret kl. 12. I de fleste egne spiste man to retter – søbemad og sulemad. Søbemaden var grød, vælling eller en suppe. Sulemaden var flæsk eller kød kogt fra suppen, vællingen eller grøden. Nadver spiste man, når dagens arbejde var forbi. Her fik man grød. Hvis grøden var kold hældte man bare varm mælk over. Ind imellem de store måltider var der mellemmåltiderne. De bestod af en skive brød med lidt fedt, ost eller honning. Kongens, herremænds og rige borgeres spisevaner var meget anderledes end landbefolkningens. De spiste meget mere kød og mange flere retter, når de holdt store middage. 3 vigtige ting Befolkningen spiste 3 store måltider (davre, frokostog nadver) De var meget selvforsynende Kosten var meget ens