1. optakt til krigen
1.1. Tyskland havde også planer om at besætte Storbritannien. Hvis det lykkedes, ville der ikke være nogen modstand tilbage i Europa.
1.2. KRIGSUDBRUDDET Den 17. september gik soldater fra Sovjetunionen over den østlige polske grænse og rykkede mod vest. Sovjetunionen og Tyskland havde i august 1939 underskrevet Molotov-Ribbentrop-pagten, der officielt var en ikkeangrebspagt. men Hilter er ligeglad så han vil havde af noget af polen tilbage han vil også havde den polske korridor
1.3. KRIGSBRUDDET England og Frankrig havde før krigen lovet at støtte Polen i tilfælde af et angreb på landet. England, Australien, New Zealand og Frankrig erklærede derfor Tyskland krig den 3. september. Frankrig foretog et mindre angreb ved den fransk-tyske grænse. Det franske angreb blev dog slået tilbage den 17. oktober samme år.
2. krigen begynder
2.1. I 1939 og 1940 besatte Tyskland store dele af Europa, herunder Frankrig, som måtte overgive sig.
2.2. Over flere måneder i 1940 udkæmpedes et luftslag over Storbritannien. Det kaldes Slaget om England. Tyskerne skulle vinde slaget, hvis de skulle besætte landet. Det lykkedes ikke.
2.3. Den 22. juni 1941 angreb Tyskland Sovjetunionen. Krigen mod Sovjetunionen blev udkæmpet på Østfronten.
2.4. Den 7. december 1941 angreb japanske fly den amerikanske flådebase på Hawaii. Dermed kom USA ind i krigen på allieret side.
2.5. Efter det tyske angreb på Polen havde Hitler tilbudt England og Frankrig en fredsaftale. De havde sagt nej, og Frankrig var faldet – var det nu Englands tur?
2.6. I sommeren 1940 begyndte det tyske angreb på England. Først skulle luftherredømmet vindes. Luftwaffe og Royal Air Force (RAF) kæmpede derfor intenst i luften over kanalen og det sydlige England.
3. vigtige begivenheder og vendepunkter del 1
3.1. 1939-1940: Tyskland besætter store dele af Europa, herunder Frankrig. 1940: Tyskerne taber luftslaget over Storbritannien. 1941: Tyskland angriber Sovjetunionen. I slaget om Stalingrad får tyskerne deres første store nederlag på Østfronten. 1943: De allierede beslutter, at de kun vil gå med til, at Japan og Tyskland overgiver sig betingelsesløs.
3.2. . Men da Tyskland angreb Luxemborg, Holland, Belgien og Frankrig i maj 1940, blev tropperne i Norge trukket tilbage. Efter disse begivenheder trådte den engelske premierminister Neville Chamberlain tilbage. Han blev efterfulgt af Winston Churchill
3.3. I april 1945 angreb den sovjetiske hær den tyske hovedstad Berlin. Her opholdt den tyske leder Adolf Hitler sig. Da alt håb var ude, valgte han at begå selvmord. Tyskland overgav sig den 8. maj 1945
4. Afslutning af krigen
4.1. Den 6. juni 1944 gik allierede soldater i land i det besatte Frankrig. Dermed havde de allierede fået fodfæste i Vesteuropa og kunne begynde at befri de besatte lande.
4.2. Den 6. og 9. august 1945 smed USA atombomber over to japanske byer, der blev udslettet. Japan overgav sig ved en officiel højtidelighed den 2. september 1945. Dermed sluttede den 2. verdenskrig.
4.3. Krigens afslutning Tidligt om morgenen d. 6. juni 1944 begyndte amerikanske, canadiske og britiske soldater at gå i land på strandene i Normandiet i det besatte Frankrig. Landgangen var starten på befrielsen af det vestlige Europa.
4.4. Krigens afslutning Tysklands sidste store angreb i Vesteuropa blev slaget ved Ardennerne, der begyndte d. 16. december 1944. Hitlers håb var, at de tyske tropper kunne splitte de allierede tropper i to dele.
5. vigtige begivenheder og vendepunkter del 2
5.1. BARBAROSSA: Planen, der var opkaldt efter en tidligere tysk-romersk kejser, Barbarossa, gik ud på angribe Sovjetunionen fra flere sider på samme tid. I den første bølge skulle tyske og rumænske soldater angribe Sovjet på en 2.900 km lang front fra Østersøen i nord til Sortehavet i syd. Samtidig skulle den finske hær trænge ind i Sovjet fra nordvest.
5.2. I Tyskland mødtes den militære ledelse for at lægge planer for en landgang d. 27. september eller 8. oktober. Men Luftwaffe havde ikke vundet luftherredømmet over Den Engelske Kanal, og de tyske tropper på vej mod den engelske kyst ville derfor være nemme mål for RAF. Derfor valgte Hitler at udskyde Operation Seelöwe.
5.3. 1940 blev Norge og Danmark invaderet
6. Viden
6.1. TYSKLAND ANGRIBER SUJET:
6.1.1. BARBAROSSA STARTER: Tidligt om morgenen d. 22. juni 1941 bombede Luftwaffe større byer i den del af Polen, der var besat af Sovjetunionen. 3 mio. tyske soldater angreb på landjorden. Angrebet kom uden varsel, hvilket gjorde det muligt for tyskerne at nå store fremskridt i krigens første dage. DEN RUSSISKE VINTER De tyske troppers fremrykning mod øst gik så hurtigt, at deres forsyningslinjer ikke kunne følge med. Ammunition, brændstof, madvarer og ikke mindst friske tropper havde derfor svært ved at nå frem til fronten. Efteråret var vådt, og vejene blev ødelagt. I november mødte tyskerne en fjende, som de havde frygtet – den russiske vinter. Tyskland havde nemlig regnet med en hurtig sejr, så der var stor mangel på vinteruniformer. KRIGSLYKKEN VENDER Moskva var hovedstaden i Sovjetunionen og derfor et mål for den tyske hær. Det sovjetiske forsvar af Moskva modstod tyskernes angreb, og da Stalin flyttede tropper fra Sibirien for at deltage i kampen om Moskva, blev tyskerne bremset og presset tilbage mod vest I 1941. SLAGET OM STALINGRAD I det sydlige Sovjetunionen lå byen Stalingrad, der var opkaldt efter Sovjets leder Josef Stalin. Byen blev belejret af den tyske 6. arme, der angreb byen i juli 1942. . Ødelæggelserne og tabene af menneskeliv var enorme, og til sidst lykkedes det den sovjetiske hær at omringe og udslette den tyske 6. arme, der forgæves havde forsøgt at få Hitlers tilladelse til en tilbagetrækning