1. Det sunde børneliv for alle
1.1. Bred enighed
1.1.1. Trivsel
1.1.1.1. Robusthed
1.1.1.1.1. Føle sig i stand til at agere i alle arenaer – fysisk, psykisk, social og digitalt
1.1.1.1.2. Lære at tackle sin verden i forhold til:Modtage kritik Klare modgang (2)
1.1.1.2. Digitale kompetencer/dannelse
1.1.1.2.1. Skærmning mod stress – bl.a. pgr. Sociale medier.
1.1.1.2.2. Fokus på det digitale børneliv – robusthed, digitale strategier, digital dannelse, forældrerollen
1.1.1.3. Basale behov: Fysisk, psykisk, mentalt (Marslows behovspyramide).
1.1.1.3.1. Fysisk og psykisk trivsel
1.1.1.3.2. At man trives – både psykisk og fysisk (2) Mental sundhed
1.1.1.3.3. En bred forståelse af ”sundhed” – fysisk (7), mental (9), social. WHO- mental trivsel
1.1.1.3.4. Have det godt med sig selv
1.1.1.3.5. Et sundt børneliv, hviler på to ben – psykisk og fysisk trivsel
1.1.1.3.6. At man kan have det godt med sig selv
1.1.1.3.7. At være en god ven
1.1.1.3.8. At have betydning
1.1.1.4. Rammer
1.1.1.4.1. Trivsel i skolen, daginst, hjemme, foreningslivet
1.1.1.4.2. Struktur/forudsigelighed
1.1.1.4.3. God trivsel – i hjem og insti-tution.
1.1.1.4.4. Mobbefri institutioner
1.1.1.4.5. De rette rammer, hvor gode, sunde og lærerige læringsrum kan finde sted.
1.1.1.4.6. Udeskolen – alle skal ud.
1.1.1.4.7. Frisk luft indenfor
1.1.2. Familie
1.1.2.1. Sunde familier
1.1.2.1.1. At det basale er på plads (hjemme-fra).
1.1.2.1.2. En tryg grobund – altså en god familie, hvor der er plads til alle
1.1.2.2. At man vokser op i en ”sund” familie – helt basal tryghed
1.1.2.3. FAMILIEN og sammenhænge til de professionelle
1.1.2.4. Familiefællesskab
1.1.2.5. Hæmmer: forældre der ikke tager/kan tage forældrerollen. Forældrekompetencer/hjælp til forældre. Forældreinddragelse. Skab rammerne for forældrene.
1.1.2.6. Børns trivsel og udvikling starter i familien. Forældre der ser og forstår deres børn
1.1.3. Tryghed
1.1.3.1. Trygt omsorgsmiljø.
1.1.3.2. Tryg tilknytning
1.1.3.3. Tryghed – grundlaget for et godt selvværd
1.1.3.4. Børn skal opleve tryghed både socialt og fagligt, så den bedste læring, trivsel og udvikling kan finde sted. Herunder fokus på FRI.LUFT.LIV
1.1.3.5. Børn oplever, at de er trygge både i deres hjem, i de inst. de færdes i og i deres nærområde/fritid
1.1.3.6. Tillid og tryghed i livet (2)
1.1.4. Krop
1.1.4.1. Mulighed for at indgå i foreninger (sports) (3) God foreningsliv, der giver forskellige tilbud.
1.1.4.2. Mulighed for at træffe sunde valg – ift. kost og motion. Motion helt fra starten
1.1.4.3. Muligheder for fritidsinteresser.
1.1.4.3.1. Fritidsaktiviteter/sport eller fordybende aktiviteter.
1.1.4.4. Fokus på årsagerne til fedme, rygning, mobning – behandl dem, ikke symptomerne på det usunde liv
1.1.4.5. Udeliv
1.1.4.5.1. Mulighed for at være ude i naturen og at have mulighed for fysiske bevægelser
1.1.4.5.2. Udeliv – sunde vaner
1.1.4.6. Kost/det gode måltid/ sundemadpakker
1.1.4.6.1. Kost og mulighed for dette! At børnene inddrages i betydningen af sund kost.
1.1.4.6.2. Kost /Kostpolitik
1.1.4.6.3. Kostpolitik – helt fra begyndelsen.
1.1.4.6.4. Sund kost og motion
1.1.5. Socialt aspekt
1.1.5.1. Fællesskab
1.1.5.1.1. Trivsel
1.1.5.1.2. Udvikling/Kompetencer
1.1.5.1.3. Hvad...
1.1.5.2. Voksne/Forældre
1.1.5.2.1. Nok voksne til at se og ”gribe”/god normering
1.1.5.2.2. Rollemodeller
1.1.5.2.3. Relationer
1.1.5.2.4. Kompetence/uddannelse
1.1.6. Værdier
1.1.6.1. Boglig >< hands on
1.1.6.2. Åbenhed
1.1.6.3. At de må være børn
1.1.6.3.1. Lad børn være børn – lad dem prøve ting af og lære af det
1.1.6.4. Alle børn skal have de samme muligheder.
1.1.6.5. Selvtillid/selvværd – anerkendelse for den DU er.
1.1.6.6. At få lov at være den man er = forskellige læringsmiljøer = små + store.
1.1.6.7. Nye ting, anderledes ting
1.1.6.8. Nysgerrighed
1.1.6.9. Lige vilkår for alle børn (daginst, fritidsliv, ungdomsliv)
1.1.6.10. Det er vigtigt, at vi husker ”alle” og gør en særlig indsats for at alle får muligheder og også de ”sårbare” får kendskab til muligheder og støt-te i brugen af disse
1.1.6.11. Mulighed for læring og udvikling
1.1.6.11.1. Mulighed - kreativitet
1.1.6.11.2. Mulighed for at udfolde sig
1.1.7. Fokus på hele barnet fra 0-18 år
1.1.7.1. Vigtigheden for første kontakt til sundhedsplejersken – god relation
1.1.7.2. sammenhæng i barnets verdener – trygge relationer – mødes som den man er
1.1.7.2.1. En ikke sammenhængende indsats kan hæmme et sundt børneliv
1.1.7.3. Tidlig indsats – sprog, kost, motion.
1.1.7.4. Tidlig indsats
1.1.7.5. En sammenhængende ind-sats.
1.1.7.6. Huske individet, så de ikke bliver glemt i systemet.
1.1.7.7. Sammenhængende tænkning.
1.1.7.8. En politik der starter ved graviditeten
1.1.7.9. Forebygge og tage samtalen med de unge omkring alkohol og stoffer
1.1.7.10. Børnenes livsfaser
2. Indflydelse, medbestemmelse og demokrati
2.1. Bred enighed
2.1.1. Alle har en stemme
2.1.1.1. Alle steder det er muligt, bør medbestemmelse og indflydelse, italesættes og gøres muligt.
2.1.1.2. Vigtigt at lytte til alle stemmer – dvs alle aldersgrupper.
2.1.1.2.1. Medbestemmelse i forhold til alder
2.1.1.2.2. Børn og unge skal inddrages, have indflydelse, udfordres og have medbe-stemmelse i et omfang, der passer til deres alder
2.1.1.3. At blive hørt – frihed til at tilkendegive sin mening.
2.1.1.3.1. At børn føler sig hørt
2.1.1.4. Respekt for individet
2.1.1.5. Der skabes forståelse for, hvordan alle bliver hørt.
2.1.1.6. Lytte til forskellige holdninger
2.1.1.7. Lighed – alles holdninger fylder lige meget
2.1.1.7.1. Det er okay at ytre sig og det er okay at have sin egen mening.
2.1.1.8. Børn og unges stemme tages alvorligt.
2.1.1.9. Sikre at den ”svage” stemme også høres – når flertallet bestemmer
2.1.1.10. Ytringsfrihed (under ansvar)
2.1.2. Hæmmende faktorer
2.1.2.1. hvis man aldrig får ens ideer med i beslutning.
2.1.2.2. For meget topstyring. Pipeline-metoden.
2.1.3. Opdragelse til demokrati
2.1.3.1. Demokratiske processer i skolen.
2.1.3.2. Opsætte rammerne - lære elever, hvorledes medbestemmelse fungerer
2.1.3.3. Forpligtelse og medansvar
2.1.3.3.1. Medbestemmelse fordrer motivation og ansvar.
2.1.3.3.2. Medbestemmelse giver et stort medansvar
2.1.3.4. Oplysning
2.1.3.5. Accept af at man ikke altid kan få ret.
2.1.3.5.1. Accept for at bøje sig for demokratiet
2.1.3.6. Mulighed for gennem opvækst at skabe rum og oplevelser af medbestemmelse og indflydelse
2.1.3.7. Muligheden for at tilegne sig viden, så man ved, hvad der foregår – give forudsætninger
2.1.3.7.1. Alles viden er vigtig for at beslutte på vegne af dem beslutningerne drejer sig om.
2.1.3.8. Tillid, tryghed og respekt. Anerkendelse
2.1.3.9. Udvikle indsigten, så der opstår en dannelseskultur, så de bedste beslutninger kan træffes (forberede alle børn og unge)
2.1.3.10. Demokrati i institutionen
2.1.3.10.1. Som voksne have overskud til at give børnene medinddragelse
2.1.3.10.2. At efterlade plads til at glide afsted sammen med børnene – at være i flow.
2.1.3.10.3. Fagpersoner – dygtige til at inddrage.
2.1.3.11. Det vigtigste: At vi alle agerer demokratisk. Vi behøver ikke at være enige, og flertallet sætter retningen. PYT KNAP.
2.1.3.11.1. Forstå processerne på vej til målet – det kan gå zig-zag
2.1.3.12. Vigtig viden om hvordan vores samfund er opbygget.
2.1.3.13. Indflydelse, medbestemmelse og dannelse skal være en del af en dannelseskultur, som alle børn og voksne vokser op i
2.1.3.14. At man opnår indsigt.
2.1.3.15. Demokrati gennemsyrer alle niveauer (familien, bhv, skolen, klassen).
2.1.3.16. Grundlovens frihedsrettigheder – kendskab.
2.1.3.17. Menneskerettigheder.
2.1.4. Indflydelse
2.1.4.1. At børn og unge har indflydelse på egen dag.
2.1.4.2. At der opleves medindflydelse og medbestemmelse
2.1.4.3. Indflydelse på udviklingen i Nordfyns kommune
2.1.4.4. At der reelt lægges beslutninger ud til diskussion/afklaring
2.1.4.5. Har vi lyst til at lave det, går vi mere op i det og gør os mere umage.
2.1.4.6. Voksne justerer sig udfra børns interesse
2.1.4.7. Lyt til medarbejderne for at kvalificere de beslutninger, der skal træffes. Husk MEDsystemet.
2.1.4.8. Lytte til de unge mennesker, når de ytrer sig konstruktivt om et emne, der betyder noget for de unge.
2.1.4.9. Sæt ord på, når vi laver aktiviteter, hvor der er medbestemmelse (særligt for de små).
2.1.4.10. Medindflydelse giver ejerskab, og muligheden for at give sin mening til kende
2.1.5. Kompetencer
2.1.5.1. Selvstændig stillingtagen indenfor rammerne
2.1.5.2. Evne til at lytte At kunne tale
2.1.5.3. Interesse og lyst/tid til at engagere sig
2.1.5.4. Dialog – hvorfor synes de det? At kunne argumentere for sine handlinger.
2.1.5.5. At vente på tur
2.1.5.6. Jeg kan ikke melde mig ud
2.1.5.7. At kunne gå i kompromis
2.1.6. konkrete forslag
2.1.6.1. Endnu større samarbejde med elevråd, unge-råd mm (
2.1.6.2. Fælles elevråd
2.1.6.3. Videreudvikling af elevrådet – hvem har lysten til at stille op? Hvordan foregår val-get? Hvad arbejdes der med? Hvordan arbejder elevrådet?
2.1.7. Forpligtende fællesskaber
2.1.7.1. At være en væsentlig del af fællesskabet
2.1.7.2. Forpligtende fællesskaber >< mig kultur (høje krav til personlige præstationer)
2.1.7.3. At vi samarbejder på tværs og glemme søjletænkningen
2.1.7.4. Vigtige faktorer – tryghed i det fæl-lesskab man er i, er essentielt.
2.1.7.5. Tillid, tryghed og respekt. Anerkendelse
2.2. Enkle udsagn
2.2.1. Hvordan kan vi få det enkelte barn til at føle sig vigtig?
2.2.2. Rød tråd med pejlemærker fra børnene til ungdomsuddannelser
2.2.3. Hvordan kommunikerer vi med hin-anden – for at bevare de demokratiske processer?
3. Fritid, kunst og kultur
3.1. Bred enighed
3.1.1. Alle skal have adgang til et fritidstilbud.
3.1.1.1. Alle skal have lige muligheder for at stifte bekendtskab med forskellige udtryksformer
3.1.1.2. Aktive unge som ikke bliver ensomme.
3.1.1.3. Ligelig adgang til kunst og kultur-mødet – ex musikskolen
3.1.1.4. Fripladser og støtte til hjem, hvor fritidsaktiviteter ikke er et naturligt element i hverdagen
3.1.1.5. Bedre vilkår for flere børn til at deltage i fællesskaber om fx sport/musik
3.1.1.6. Vigtig med fokus : for at børn/unge kommer ud i samfundet – er sociale – lærer at begå sig - undgår isolation.
3.1.2. Kunst og kultur er vigtig for kreativitet/dannelse/viden og forståelse
3.1.2.1. Kunst og kultur > ny indsigt/ny in-spiration. Almen dannelse – det hele menneske
3.1.2.2. ”Kunst og kultur” er vigtige på linje med andre fritidsmuligheder
3.1.2.3. Fritid, kunst og kultur kan løfte mange elevers lyst til at lære – mere performance.
3.1.2.4. Pause fra virkeligheden
3.1.2.5. Kunst – at få indtryk/oplevelser, der kan komme til udtryk.
3.1.2.5.1. Børn og unges sanser bliver stimuleret og udviklet
3.1.2.6. Kunst er et sprog
3.1.2.7. Kultur, traditioner og forståelse af samfundets arke-faktor
3.1.2.8. At der er forskellige måder at udtrykke sig på – kulturelt (sang, musik, graffiti osv)
3.1.2.9. At kunst provokerer
3.1.2.10. Mulighed for at gå på opdagelse i kunsten
3.1.2.11. Kultur er mange ting- religion, indvandrer/folk fra udlandet, begivenheder – vi skal rumme det hele.
3.1.3. Fritidstilbud skal være mangfoldige, så der er plads til alle interesser
3.1.3.1. Få børn og unge til at acceptere, at ikke alle vil det samme.
3.1.3.2. Tilbud til de ”forenings-frie” unge.
3.1.3.3. Sunde vaner ift fritid, kunst og kultur skal vinkles til hele familier
3.1.3.4. Muligheder for børn og unge der ikke dyrker idræt
3.1.3.5. Der skal være attraktive fritidsaktiviteter, der kan rumme alle børn og unge
3.1.4. Bred tilbudsvifte
3.1.4.1. Spørge de unge om hvilke tilvalg af fritidsaktiviteter der mangler.
3.1.4.1.1. At blive tvunget til noget øger næsten aldrig interessen. Selvvalgte interesser er noget, som børnene har lyst til
3.1.4.2. Forskellige tilbud via ungdomsskolen
3.1.4.3. Aktivitetstilbud til børn.
3.1.4.4. Fodbold, håndbold og sport generelt.
3.1.4.5. At der er forskellige måder at udtrykke sig på – kulturelt (sang, musik, graffiti osv)
3.1.4.6. Interesse >< møde noget andet
3.1.4.7. Et sted for de unge, hvor de kan være i deres fritid
3.1.4.7.1. Det er vigtigt at have et sted at være – både i fællesskaber og at man har et fysisk sted at være.
3.1.4.8. Gode sportsfaciliteter
3.1.5. Det er en forudsætning for fritidsliv, at der er fritid til det
3.1.5.1. Kortere skoledage giver mere tid i SFO og klub, som styrker fællesskab og sammen-hold.
3.1.5.2. Respekt for børns fritid – retten til at vælge selv.
3.1.5.3. Det er vigtigt, at der er ”fri tid”
3.1.6. Fællesskabet er bærende for fritiden.
3.1.6.1. Trivsel og fællesskaber.
3.1.6.2. Lokalsamfundet er vigtige for fritidsliv og klubber fungerer.
3.1.6.2.1. At det er forankret lokalt
3.1.6.3. Styrkelse af SFO, klubber m.m. til at styrke og gi´ muligheder for fællesskab.
3.1.6.4. Venner vigtigst.
3.1.6.5. Prioritering af fællesskaber. Alle skal turde at indgå i fællesskaber.
3.1.6.6. Hvad er det gode fællesskab? Fællesskab findes også i og omkring kultur/kreativitet.
3.1.6.7. At foreningerne består – at der er frivillige og at det ikke er for dyrt
3.1.6.8. Relationer ud over skole og familie
3.1.6.9. OBS på morgendagens behov ift at skabe fællesskaber i fritid.
3.1.6.10. Selvværd, glæde, succes, fællesskaber
3.1.7. Hæmmende faktorer
3.1.7.1. Økonomi kan være hæmmende for, hvor mange ting/ hvilke ting børn og unge må gå til.
3.1.7.2. Fokus på demografiske og geografiske ud-fordringer
3.1.7.3. Økonomien i de svage familier (er hæmmende ift fritd, kunst, kultur
3.1.7.3.1. For høj bruger betaling kan udelukke nogen
3.1.7.3.2. Dannelse skal være mest tilgængelig for de, der har mest svært ved ar opnå den
3.1.7.3.3. Sikre at der med fattigdom ikke skabes ”åndelig” fattigdom.
3.1.7.4. Mulighed for transport – især på Nordfyn, hvor der er stor mangel på transportmuligheder.
3.1.7.5. Det hæmmer, når det ikke sker i nærmiljøet
3.1.7.5.1. Mulighed for at kunne transportere sig selv til fritidsaktiviteter.
3.1.8. Større politisk bevågenhed
3.1.8.1. lokal støtte til fx skolekomedier
3.1.9. Konkrete forslag
3.1.9.1. Kunst og kultur på skoleskemaet.
3.1.9.2. Musikskole fra dagpleje til udskoling
3.1.9.3. Ungdomsskolen – udbud af fagun-dervisning i løbet af dagen.
3.1.9.4. ”At møde kunstnere i børnehøjde” – mulighed i inst/skole til at lege med det kreative.
3.1.9.5. Projekt – tæt på virkeligheden
3.1.9.6. Musikprojekt på plejehjem (dagtilbud)
3.1.9.7. Inddrage nærmiljø – nærmiljøet skal være åben for samarbejde (museum)
3.1.9.8. Større kvalitet i musik, billedkunst, sløjd og overfører til virkeligheden – teater, kunstmuseum, koncert
3.1.9.9. Gode busforbindelser – mulighed for at komme fra Hårslev til Bogense.
3.1.9.10. Ungdomsklubber for de ældre elever
3.1.10. Udeskole/udedagtilbud
3.2. Enkle udsagn
3.2.1. Politikken skal forholde sig til det digitale – det er her børnene bruger deres tid
3.2.2. Gode faciliteter
3.2.3. Er med til at skabe selvværd-selvtillid.
3.2.4. Engagerede voksne gør en forskel
3.2.5. Hvordan integreres vores telefon-forbrug i dannelsen? Forstyr dannelsesbegrebet.
3.2.6. Høje kriterier.
4. Verdens bedste lærings-miljøer for alle
4.1. Bred enighed
4.1.1. Motivation
4.1.1.1. Fange børnene, hvor de er lige nu. Finde meningen og motivationen (3)
4.1.1.2. Engagement fra både lærer og elever
4.1.1.3. Skabe motivation til at gøre det bedste man kan
4.1.1.4. Fås ved at skabe motivation og nysgerrighed (5)
4.1.1.4.1. Mulighed for at være nysgerrig og til at udvikle sig.
4.1.1.5. At læringen skaber mening for barnet
4.1.1.6. Engagement både fra lærer og elever
4.1.1.7. Nysgerrigheden vækkes og man undres.
4.1.2. Gode fysiske rammer
4.1.2.1. Fysiske rammer. Indeklima i top
4.1.2.2. Fysiske rammer skal være der – herunder indeklima (3)
4.1.2.3. Fysiske rammer – stemning i omgivel-serne.
4.1.2.4. Læringsmiljø = fysisk indretning med plads til at udvikle sig/lære + den trygge stemning (5)
4.1.2.5. Rammer der udfordrer en fysisk (stien i Astrid Lindgrens verden)
4.1.2.6. Dårligt indeklima bidrager til koncentrationsbesvær og hovedpine.
4.1.3. Børn
4.1.3.1. Det rigtige børnesyn
4.1.3.1.1. Se på barnets udvikling – ikke på alderen.
4.1.3.1.2. Et fælles tydeligt børnesyn (2)
4.1.3.2. Børns perspektiver i spil
4.1.3.3. Lad børnene lege – leg og læring (2)
4.1.3.4. Ambitioner på børnenes vegne.
4.1.3.4.1. Vi skal have ambitioner på børnenes vegne (3)
4.1.3.5. Ting, der fanger barnet – in-spirerer til leg – derigennem læring
4.1.3.6. Fyld barnet op med omsorg
4.1.3.7. Respekt for det enkelte barn (2)
4.1.3.8. Rettigdig omhu ifht. det enkelte barns trivsel
4.1.4. Trivsel og tryghed
4.1.4.1. Tryghed i hverdagen
4.1.4.2. Klasserumsledelse – en tryg og struktureret hverdag
4.1.4.3. Tryghed til at være i et læringsmiljø (8)
4.1.4.4. Trivsel
4.1.4.5. Tryghed – tillid (2)
4.1.4.6. Basale behov er dækket (søvn, motion, mad)
4.1.4.6.1. Sundhed (søvn, motion, mad) (2)
4.1.4.7. Tryghed i alle situationer – under-visning, elever/venner, lokaler
4.1.4.8. Tillid – oplevelse af gensidig tillid.
4.1.4.9. Tryghed – at man tør fejle, at man tør spørge, at man tør svare/gøre forkert (2)
4.1.5. Arenaer/Læringsmiljøer
4.1.5.1. Forskellige læringsmiljøer (familien, dagplejer, dag-inst., sfo, klubber, skole (3)
4.1.5.2. Stimulerende læringsmiljøer – prikker til nysgerrigheden.
4.1.5.3. Mange forskellige muligheder.
4.1.5.4. At læringsmiljøet kan differentiere – læringsstigen (4)
4.1.5.5. Miljø der ”undrer”
4.1.5.6. Læringsmiljø – bredt defineret (familien, inst./skole, foreningslivet…)
4.1.5.7. Læringsmiljøet starter i familien (det vigtigste)
4.1.5.7.1. Rammerne i skolen er mindre vigtige
4.1.5.8. Plads til udvikling/læring i inspirerende miljøer, hvor børnene trives i børnefællesskaber (2)
4.1.5.9. Relevante læringsmiljøer med af-sæt i nærmeste udviklingszone
4.1.5.10. Læringsmiljøer er skabt og skabes af de børn og voksne, der er i det
4.1.5.11. Læringsmiljøer faciliterer læring gennem leg og aktiviteter, der mo-tiverer.
4.1.5.12. Læringsmiljøer er et sted, hvor alle har deltagelsesmuligheder og del-tagelsesret
4.1.5.13. Læringsmiljøer opfylder børns læ-ring, udvikling, trivsel og dannel-sesmuligheder
4.1.5.14. Læring på forskellige måder – fx emneuger (2)
4.1.5.15. Et sted hvor der er rart at være
4.1.6. Voksne
4.1.6.1. Kompetente medarbejdere
4.1.6.2. Nærværende og tydelige voksne
4.1.6.3. Inspirerende rollemodeller og voksne, der lytter
4.1.6.3.1. Gode rollemodeller – både i familien og i inst/skole
4.1.6.4. Når personalegruppen er i fælles flow
4.1.6.5. Glade voksne gi´r glade børn
4.1.6.6. Faglig sparring/samarbejde mellem de voksne (ens regler, udvikling
4.1.6.7. Dygtige og motiverede lærer.
4.1.6.8. Glade og engagerede ”voksne”, der har ambi-tioner på børnenes vegne.
4.1.6.9. Voksne der understøtter at barnet kan lære (3)
4.1.6.10. Tydelige voksne
4.1.6.11. Forældreinddragelse
4.1.6.11.1. Støtte fra forældre
4.1.6.11.2. Opbakning fra forældrene.
4.1.6.12. Rollemodeller
4.1.6.12.1. Den voksne gør forskellen – ”den gode rollemodel”.
4.1.6.13. Voksne der ”leder” børnemiljøet (2)
4.1.6.13.1. Fælles rød tråd. ”Sådan gør vi her”.
4.1.6.14. At alle voksne støtter deres børn og taler ordentligt om andre børn og voksne (2)
4.1.6.15. Nærværende
4.1.6.16. Relationsskabende (2)
4.1.6.17. Er engageret (2)
4.1.6.18. Forældreopbakning og samarbejde (2)
4.1.6.19. De rigtige voksne er det vigtigste for verdens bedste læringsmiljø
4.1.6.20. Tillid til voksne (2) Tydelige voksne
4.1.7. Undervisning
4.1.7.1. Inspirerende, varierende og deltagelsesmulig undervisning
4.1.7.2. Nok ressourcer til undervisningen.
4.1.7.3. Mulighed for valgfag
4.1.7.4. Fjerne presset i uddannel-sesinstitutionerne og lære dem i stedet at gøre sit bedste.
4.1.7.5. Kreativitet ind i undervisningen – fx modelervoks i biologi til modeller af celler.
4.1.8. Fællesskab
4.1.8.1. Menneskelige relationer
4.1.8.1.1. God relation mellem lærer og elever
4.1.8.2. Rummelighed ift at børn lærer forskelligt og udvikles forskelligt
4.1.8.3. Oplevelsen af at være betydende for fællesskabet.
4.1.8.4. Fællesskaber hvor man kan spejle sig i hinanden – se og acceptere forskelle.
4.1.8.5. Opbygge relationer
4.1.8.6. Acceptere hinandens forskelligheder (2)
4.1.8.7. Følelsen af at være i et fællesskab.
4.1.8.8. Stop mobning – opfordre til sammenhold.
4.1.8.9. Respekt for hinanden.
4.1.8.9.1. Tillid til hinanden.Gælder begge veje (lærer/elev).
4.1.8.10. Rummelighed (2)
4.1.8.11. Fællesskab er vigtig for læring
4.1.8.12. Mangfoldighed.
4.1.8.13. Forskelligheder
4.1.8.13.1. Plads til forskelligheden og måder at være på (3)
4.1.8.14. Differentieret – plads til den enkeltes læringsstil.
4.1.8.15. At man er inkluderet og ikke gøres forkert
4.1.8.15.1. Inddragelse af alle/forstår alle?
4.1.9. Opgave
4.1.9.1. Skaber hele mennesker.
4.1.9.2. Feedback – pædagogisk evaluering
4.1.9.3. Fagligt kvalificeret.
4.1.9.4. Tydelige rammer
4.1.9.5. Stærk ledelse, der sætter retning for lærin-gen – både for lærere og elever.
4.1.9.6. Synlig ledelse
4.1.9.6.1. Kompetent ledelse – synlig ledelse
4.1.9.7. Vigtigste faktorer er redskaber til at kunne sikre læringsmiljøer til alle niveauer og læ-ringsevner.
4.1.9.8. De politiske mål og politikker og strategier skal have bedst mulige læringsmiljøer i fokus.
4.1.9.9. Lyt til ”patienten”.
4.1.9.10. Involvering.
4.1.9.11. Faglig læring >< livs-lang læring
4.1.9.12. Mål tilpasset den enkelte (2)
4.1.9.13. Mulighed for at være nysgerrighed og at vi griber nysgerrigheden og forfølger dem.
4.1.9.14. Plads til fantasi og kreativitet (2)
4.1.9.15. Læringsmiljøer skal understøttes af autencitet – professionelle undervi-sere og lokaler der understøtter læ-ringsmål.
4.1.9.16. Samspil mellem barn og voksne (foræl-dre/ansatte/fagprofessionelle) (3)
4.1.9.17. UV-parathed. Hvordan
4.1.9.18. At dem der skal lære de unge det, at de også følger med i udviklingen
4.2. Enkle udsagn
4.2.1. Gode normeringer
4.2.2. Ro (3)
4.2.3. Tillid (4)
4.2.4. Tør at fejle
4.2.4.1. Plads til at fejle (2)
4.2.5. God kommunikation
4.2.5.1. Lyt til hinanden.
4.2.5.2. Meget gerne engagerede forældre, der taler ordentligt om børnene derhjemme (de andres børn) Taler ordentligt om de voksne på skolen.
4.2.6. At blive set og hørt.
4.2.7. Et eller flere steder, hvor læring er tilgængelig. Det vil sige – alle steder
4.2.8. Se individuelle styrker Fokus på andet end fag-faglighed
4.2.9. Hvor man tør være sig selv –udgangspunkt i den enkel-te.
4.2.10. Fokus på den gode overgang – den røde tråd
4.2.11. Tro på egen evner
4.2.12. Gøre en forskel
4.2.13. Tilgængelighed
4.2.14. Hverdagslæring – læring er i alle situationer
4.2.15. Forventninger (2)
4.2.15.1. Forventninger – for meget og for lidt.
4.2.16. Leg.
4.2.17. Trivsel Respekt Omsorg Ærlighed
4.2.18. At lære hjælper til at ændre/bryde, hvis eleven sætter grænser for sig selv.
4.2.19. At det er også er sjovt
4.2.20. Struktur er let gennemskueligt for eleverne
4.2.20.1. Forudsigelighed/genkendelighed
4.2.21. Lysten til at dele viden (elev/elev)
4.2.22. Medbestemmelse
4.2.23. Fokus på overgange
4.2.24. Glade voksne – glade børn
4.2.25. Påvirket af mange indtryk
4.2.26. Ressourcer – forstået bredt
5. Trivsel og fællesskaber
5.1. Bred enighed
5.1.1. Trivsel
5.1.1.1. Observer og opdage mistrivsel tidligt.
5.1.1.2. Anti-mobning/fokus på mobning
5.1.1.2.1. Vigtigt at mobning vendes, så det er mobberen, der har et problem og ikke den der mobbes
5.1.1.2.2. Mobning medfører dårlig trivsel og eksklusi-on af fællesskabet
5.1.1.3. Sund trivsel
5.1.1.4. Italesættelse af elevens medansvar ifht. god trivsel
5.1.1.5. Politisk bevågenhed for elevernes trivsels-rapport – også set i lyset af konklusion på Folkeskolereformen.
5.1.1.6. Trivsel er at være med i noget sammen med andre.
5.1.1.6.1. venskaber (et fællesskab) i leg, læring og sport
5.1.1.7. Når man har det godt
5.1.1.8. At behovspyramiden er opfyldt det meste af tiden og at man som barn støttes i perioder, hvor det ikke er muligt.
5.1.1.9. Trivsel er individuelt.
5.1.1.10. At være i bevægelse og kunne bevæge sig
5.1.1.11. Selvværd
5.1.1.12. Tryghed, tillid og involvering
5.1.1.13. Tidlig opsporing – udvikling i at kunne trives (spejling)
5.1.1.14. Ro til fordybelse.
5.1.1.15. At man fungerer godt – fy-sisk, psykisk og socialt (2)
5.1.1.16. At have det godt med sig selv og andre (3)
5.1.1.17. Godt læringsmiljø er baseret på god trivsel
5.1.1.18. Basale behov
5.1.1.19. Stabilitet og gode relationer mellem børn og voksne.
5.1.1.20. Tryghed og anerkendelse.
5.1.1.21. Den enkelte
5.1.1.21.1. Føle sig værdsat.
5.1.1.21.2. Tillid
5.1.1.21.3. Livsglæde
5.1.1.21.4. At blive set
5.1.1.21.5. At blive accepteret for den du er
5.1.1.21.6. Retten til at vælge til og fra
5.1.1.21.7. Det skal kunne mærkes, at man er savnet, når man ikke er der.
5.1.1.21.8. Blive mødt og forstå-et.
5.1.1.21.9. Set og hørt den enkelte = anerken-delse.
5.1.1.21.10. At være betydningsfuld for andre – ”min tilstedeværelse er vigtig” (3) At føle man gør en for-skel/værdifuld. At føle man hører til.
5.1.1.21.11. Skabe værdi for det enkelte barn/unge.
5.1.1.21.12. Dannelse
5.1.1.21.13. At man kan udvikle sig og tage imod læring
5.1.1.21.14. At man ikke er ensom
5.1.1.21.15. At man forpligter sig – tager ansvar
5.1.1.21.16. At man bliver tilpas udfordret
5.1.1.21.17. Anerkendelse (3)
5.1.1.21.18. Individuelle behov
5.1.1.21.19. Respekteret og anerkendt.
5.1.1.21.20. Stabilitet i hverdagen.
5.1.1.21.21. Gode relationer.
5.1.1.21.22. Selvværd (3)
5.1.1.21.23. Føle sig værdifuld
5.1.1.21.24. Selvtillid
5.1.1.21.25. opmærksomhed
5.1.2. Fællesskab
5.1.2.1. Opfordre elever til at inddrage alle i fælles leg.
5.1.2.2. Venner.
5.1.2.2.1. At kammerater må være sammen
5.1.2.2.2. Nære venner er vigtige
5.1.2.2.3. At have en bedste ven.
5.1.2.2.4. Blive set og hørt (3) At man kan mærke, at man er betydningsfuld for nogen (5)
5.1.2.2.5. Venskaber
5.1.2.2.6. Venner og familie – ikke en-som
5.1.2.3. Respekt for andre.
5.1.2.3.1. Respekt – at man er med. Plads til alle.
5.1.2.4. Fællesskab (store/små) = at være en del af noget (2)
5.1.2.5. Respektfuld omgang med hinanden i en gruppe (båret af noget man er fælles om)
5.1.2.6. Det hæmmer, hvis barnet er alene – dermed ikke er med i et fællesskab
5.1.2.7. Det er vigtigt at der er plads, rum, tid til fællesskabet.
5.1.2.8. Fællesskab skaber sikkerhed, lærer ting, socialt
5.1.2.9. 2+2=5
5.1.2.10. Sociale kompetencer til at indgå i et socialt fællesskab.
5.1.2.11. Læring sker i fællesskab.
5.1.2.12. Styrke fællesskabsfølelsen – øger trygheden i gruppen (2
5.1.2.13. Sætte rammerne for værdifulde fællesskaber
5.1.2.14. Være en del af en gruppe (små el-ler store) – eller fælles med nogen på afstand (IT-drenge)
5.1.2.15. Alle er værdifulde
5.1.2.16. Fokus på forskellighed som en styrke (2)
5.1.2.17. Fællesskab = respekt og tolerance men også mod til at sige fra (2
5.1.2.18. Alternativ til de fællesskaber som er ”dårlige” for barnet/den unge.
5.1.2.19. At have daglige tilhørsforhold, kammerater, venner, familie, fritids-interesser i fællesskab, fritidsjob
5.1.2.20. Og så skal forældrene være en del af et fællesskab
5.1.2.21. Fokus på udvikling af empati og forpligtende fællesskaber fra små
5.1.2.21.1. At vi tidligt understøtter børn i befordrende fællesskaber
5.1.2.22. Relationer
5.1.2.22.1. Gode relationer (barn/barn, vok-sen/barn, vok-sen/voksen)
5.1.2.22.2. Gode relationer
5.1.2.22.3. Fokus på individet for at kunne danne fællesskaber (2)
5.1.2.22.4. Skabe de gode relationer mellem børn og voksne
5.1.2.23. Fælles om...
5.1.2.23.1. Fælles om de svære opgaver.
5.1.2.23.2. Ingen kan alt – alle kan noget. Sammen kan vi alt.
5.1.2.23.3. At være fælles om noget – ”det fælles tredje”
5.1.2.23.4. Holdsport
5.1.2.24. At nogen regner med en (3) At der er forventninger til mig.
5.1.2.25. Træning i sociale kompe-tencer.
5.1.2.26. Fokus på mulige positioner – gruppedynamik ift. de forskellige roller, der er tilgængelige i fællesskabet.
5.1.2.27. Gode og dårlige fællesskaber.
5.1.2.27.1. Alternativer til dårlige fælles-skaber – fodbold frem for stoffer
5.1.2.28. Kunstige fællesskaber: sko-len/klassen.
5.1.2.28.1. Læreren skal støtte og hjælpe i svære situationer (eleven skal lære at agere i fællesskabet)
5.1.2.29. Holdsport er godt for fællesskabet
5.1.2.30. Glæde, velvære, omsorg - vigtigt for fællesskabet.
5.1.2.31. Fællesskaber på internettet, sociale medier
5.1.2.32. Et fællesskab er hvor alle går i samme retning, men ikke i takt. Vi har et mål (noget fælles), og hvordan alle kan nå derhen er forskelligt.
5.1.2.33. Alle skal føle sig som en del af fællesskabet, være sig familien, bhv, skole, boldklub osv.
5.1.2.34. Sociale normer
5.1.2.35. At have en ”evne” til at ind-gå i fællesskaber
5.1.2.36. Der skal være plads til alle og plads til forskellighed + noget at være sammen om (4)
5.1.2.37. Sunde fællesskaber med sund opbakning – bagland (forældre, foreninger, udd.inst)
5.1.2.38. Fællesskabets størrelse – dynamik og mangfoldighed
5.1.2.39. Forældre
5.1.2.39.1. At forældre tager ansvar i fællesskabet
5.1.2.39.2. Mønsterbrydere – at lære at indgå i et fællesskab, selvom det ikke mestres af forældrene
5.1.2.40. Rummelighed (2)
5.1.2.41. Mulighed for alle til at indgå i et fællesskab.
5.1.2.42. Der foregår læring!
5.1.2.43. Fællesskaber omkring posi-tive ting
5.1.2.44. Rummelighed
5.1.2.45. At tage hensyn til hinanden
5.1.2.46. At være en del af at fælles-skab, hvor man er glad
5.1.2.47. Respekt for forskelligheder
5.1.2.48. At turde sige fra uden at bli-ve ekskluderet
5.1.3. Voksne
5.1.3.1. Voksne der sætter rammer og guider
5.1.3.2. Glade voksne og det at være noget for andre.
5.1.3.3. At man som voksen tør blande sig og støtte til ”andre” fællesskaber
5.1.3.4. Strategi fælles for forældre og professionelle – vedholdenhed, behovsudsættelse
5.1.3.5. At medarbejdere i kommunen skaber rammer for at al-le børn er med i fællesskaber – ved gode og stabile relationer.
5.1.3.6. Fællesskabet understøttes af professionelle voksne.
5.1.4. Samarbejde
5.1.4.1. Tværfagligt samarbejde.
5.1.4.2. Skole/hjem samarbejde (2) Inst/hjem samarbejde (2)
5.1.4.3. Vigtigt at der er positiv opbakning fra hjemmet.
5.2. Enkle udsagn
5.2.1. Små problemer løses hurtigere og bedre end store problemer.
5.2.2. Stabilitet
5.2.3. Fokus på det enkelte menneske. Fokus på ressourcer og egenskaber.
5.2.4. Kodeks til fællesskab og dermed til trivsel - skal der fokus bagud i generationen (foræl-drene og familiearbejdet)
5.2.5. Egen kompetence
5.2.6. Tryghed og stabilitet – men også plads til nysgerrighed.
5.2.7. Alle er lige Respekt Selvværd
5.2.7.1. Ligeværdighed
5.2.8. Væk fra ”privatpraktiserende” tvær-faglige.
5.2.9. For børn er stabile, troværdige og glade voksne vigtige for trivsel og trygge relationer.
5.2.10. Kompetente voksne med blik for det enkelte barn og inklusion >< fællesskabet.
5.2.11. Hvad hæmmer? Udelukkelse, at man ikke hører til, at man ikke føler sig hørt, isoleres.
5.2.12. Fokus på ressourcer og muligheder
5.2.13. Forventninger (man kan honorere), plads til at fejle, at blive set (3)
5.2.14. Menneskesyn
5.2.15. Den gode, respektfulde kommunikation (2)
5.2.15.1. Kommunikation – hvordan snakker man til andre. Hvad er ok? Hvad er ikke ok?
5.2.16. Social arv ”brydes” kun lidt af gan-gen, det tager mange generationer.
5.2.17. Tidlig indsats.
5.2.17.1. Tidlig indsats – forventningsafstemning med forældre.
5.2.18. Fokus på børnenes ressourcer og potentialer (styrker).
5.2.19. Hvad hæmmer fællesska-bet og trivsel: Uhensigtsmæssige grup-pedynamikker. Manglende engagement i og udenfor fællesskaberne At adoptere negative va-ner/oplevelser/strategier etc. fra andre i samme fæl-lesskab
5.2.20. Trygge rammer
5.2.21. Ros og kritik.
5.2.22. At nedbryde fordomme – så man kan udvikle sig.
5.2.23. Se udfordringerne frem for handlingen. Hvorfor gør man, som man gør?
5.2.24. Acceptere fejl